Ny socialborgmester:

Jeg skal ud i de yderste led og lytte

Hverken borgmesterpost eller socialområde er nyt land for Enhedslistens Karina Vestergård Madsen, der netop har overtaget posten som socialborgmester. Hun vil lytte til ansatte og borgere, sætte et punktum for de årlige besparelser og forsøge at kvæle tavshedskulturen.

Tekst og foto: Signe Rosa Skelbæk

Karina Vestergård Madsen er ikke ny på Københavns Rådhus. Men posten som socialborgmester føles alligevel lidt som endelig at komme hjem, fortæller politikeren, der overtog posten den 1. januar 2022.
”Jeg har siddet i socialforvaltningen indtil for halvandet år siden, hvor jeg rykkede over i kultur- og fritidsforvaltningen. Jeg har været meget glad for at sidde i socialudvalget, og hovedfokus er, at der skal flere penge til. Det er uden sammenligning det område i Københavns Kommune, der er mest underfinansieret. Det er min hovedprioritet,” siger hun og peger dermed på det, hun ser som den allerstørste udfordring på området.
”Vi har brug for, at der bliver truffet en beslutning i økonomiforvaltningen om at stoppe spare- og effektiviseringsøvelserne i fagudvalgene. Det giver ikke mening, at vi hvert år skal spare en procent, og at man derefter fordeler dem på områderne og leger, at det er nye penge til området. Der er ikke mere at spare på socialområdet. I stedet skal vi se mere på investeringscases med fokus på forebyggelse og tidlig indsats. Det vil på lang sigt give både økonomisk og menneskeligt afkast,” siger hun om sine ambitioner på området.

Vil lytte

Selvom socialområdet ikke er nyt for Karina Vestergård Madsen, så vil hun gå til det med ydmyghed.
”Jeg synes ikke, man skal komme ind som ny borgmester og tro, at man har opskriften på, hvordan alting skal skrues sammen. Socialområdet har gennem de seneste år været igennem meget reorganisering, og selvfølgelig kan der være områder, hvor det er nødvendigt at gøre tingene på en helt anden måde. Men det er ikke mit udgangspunkt,” siger hun og uddyber, at hun især vil bruge den første tid på at lytte til de ansatte.
”Der er 7.000 medarbejdere i socialforvaltningen, og jeg kommer ikke til at tale med alle. Men jeg vil gerne ud og møde medarbejderne i de yderste led. Jeg har brug for at høre deres perspektiver på, hvad der fungerer, og hvad der skal til, for at borgerne kan få en bedre oplevelse, og at det bliver lettere at være ansat på socialområdet. Jeg ved godt, at socialområdet er enormt lovbundet, men jeg vil gerne se på, hvordan den enkelte medarbejder kan få mere indflydelse på sit eget arbejde og på opgaveløsningen,” siger hun og tilføjer:
”Socialområdet spænder enormt bredt, og det bliver min opgave at sørge for, at alle områder høres. Nogle målgrupper er gode til at tale deres sag, og det er enormt positivt, men det er også vigtigt at holde fokus på dem, der ikke råber så højt.”
Lovgivning sætter retning
Socialområdet er bundet op på så meget lovgivning, at det handler om at gribe de muligheder, der opstår.
”Den nye boligaftale, der netop er vedtaget i Folketinget, gør det fx muligt at give huslejetilskud til hjemløse, når de får tilbudt en bolig, uden at tilskuddet fratrækkes i deres overførselsindkomst. Samtidig bliver det muligt at oprette støttefunktioner, der gør det lettere for en hjemløs at fungere i en bolig. Her åbner lovgivningen pludselig for, at vi kan gøre noget kommunalt, og det er bare ét eksempel på, at mine prioriteringer på området også kommer til at afspejle, hvis der sker lovændringer, der vedrører socialområdet,” siger hun, men understreger også, at der er områder, som ikke kan vente på, at Folketinget tager affære.
”Der er brug for, at jeg ser på, hvordan man lettere og hurtigere får den ydelse, man er berettiget til. Serviceniveauet på socialområdet er ikke højt, og samtidig er det svært at gennemskue, hvad man har ret til. Når man henvender sig for at få hjælp, så er man jo tit helt derude, hvor man virkelig har brug for hjælpen. Det nytter ikke, man bliver mødt af en mur af procedurer og tunge arbejdsgange. Det er ikke en kritik af medarbejderne, men jeg ser det som mit ansvar, at vi gør området mere smidigt”.

Opgør med mundkurv

Borgmesterens ønske om at lytte til både borgere, NGO’er og ansatte skal også sætte en stopper for den tavshedskultur, som hun anerkender, at der hersker blandt især medarbejderne på socialområdet.
”Jeg har ikke brug for at se et glansbillede, og jeg opfatter det ikke som illoyalt, hvis man er ærlig om de udfordringer, man oplever som ansat på socialområdet. Det er min opgave at levere på de områder, hvor det skal til. Jeg kommer helt sikkert ikke til at kunne opfylde alt på fire år, men hvis ikke jeg kender til udfordringerne, så bliver det rigtig svært. Det er svært at ændre en tavshedskultur, og det sker ikke ved, at jeg sender en fællesmail ud. Men jeg tror, den kan ændres, især hvis man som ansat på socialområdet oplever, at der bliver lyttet, og informationerne bruges konstruktivt,” siger hun og tilføjer:
”Jeg håber ikke, der er nogle ansatte i socialforvaltningen, der oplever, at de får mundkurv på. Det betragter jeg som helt uacceptabelt.”

Karina Vestergård Madsen er gruppeformand for Enhedslisten i Københavns Borgerrepræsentation og tiltræder som socialborgmester den 1. januar 2022. Hun var i 2019 udpeget som midlertidig borgmester i omkring fire måneder, da teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen var på orlov.
Karina Vestergård Madsen er 58 år og uddannet cand.comm. Hun har indtil tiltrædelsen været ansat som chefkonsulent for GDPR, IT og Kommunikation på VUC Lyngby.

LFS Nyt bragte interview med den nye børne- og ungdomsborgmester i LFS Nyt 10 2021. Interviewet kan læses via www.lfs.dk/15156