Ny teknologi hjælper borgere til low eller high arousal
På Botilbuddet Jacobshøj har de udvidet samlingen af velfærdsteknologi med en sansevogn. Sansevognen kan stimulere føle-, syns- og høresanserne hos borgere og kan hjælpe dem med at få energi eller finde ro.
Tekst og foto: Signe Rosa Skelbæk
Den ligner et lille kedeligt skab på hjul, og det er sådan set også meningen. Men bag lågerne i skabet, der kan åbnes op, gemmer sig den teknologi, der kan stimulere borgernes sanser og give dem en fornemmelse af respons og sanseindtryk, som kan være svære at opnå for borgere, der fx ikke har sprog eller førlighed i kroppen.
Sansevognen, som den hedder, er nyeste skud på velfærdsteknologisamlingen på Jacobshøj. Den indeholder store lysplader, der kan skifte farver fx til rytmerne af musik, en projektor, en lille stjernelysprojektor, højtalere samt Bent, som er et dovendyr lavet af samme materiale som kugledyner.
Borgeren skal føle sig tryg
”Vi fik sansevognen for en måneds tid siden, så vi er stadig ved at vænne os til den og til alle mulighederne i den. Konceptet er, at man kan bruge sansevognen pædagogisk til at stimulere borgere. Vi kan trække vognen ind på borgerens værelse, hvor de føler sig trygge og hjemme, og her kan de så få en sanseoplevelse, der passer til, hvor de er stemningsmæssigt og alt efter, hvad der virker for dem,” fortæller Sabrina Petersen, der er socialfaglig konsulent.
”Nogle borgere reagerer enormt voldsomt på lys, mens andre falder til ro. Med den viden, vi har om borgerne, kan vi hjælpe dem til enten at falde til ro eller vågne mere op. Når vi fx kobler det sammen med viden om, hvad forskellige farver gør ved vores humør, så kan vi nå borgerne på en måde, det ellers har været svær for os at nå,” siger hun.
Sikrer kontinuitet i arbejdet
Sansevognen er endnu ny for både personale og borgere på Jacobshøj, men en af de store fordele, som de glæder sig til at kunne få gavn af, er, at det bliver mindre afgørende, hvem der er på arbejde, når vognen skal i brug. Sansevognen betjenes sammen med en iPad, hvor borgerne oprettes, og hvor man både kan logge erfaringer, hver gang man har brugt vognen med en borger, og hvor deres præferencer kan gemmes.
”Det er med til at sikre, at alle borgere fremover kan få gavn af sansevognen, uden man er afhængig af, at medarbejderne ved, hvad der plejer at virke. Ved at logge erfaringerne, vi gør os, når vi har brugt sansevognen, kan vi også på sigt se, om det skaber en god udvikling for borgeren,” fortæller Matias Faaborg, der er velfærdsteknologisk konsulent.
”Tit ender velfærdsteknologi i skabet efter kort tid og står og samler støv. Det, tror jeg ikke, vil ske med sansevognen, for den kan bruges, selv når man er få på arbejde, og borgerne kan få store oplevelser ud af at bruge den,” siger han.
Kræver observation
Selvom sansevognen vækker begejstring, må den ikke blive en passiviserende aktivitet, understreger Sabrina Petersen.
”Borgeren skal altid observeres, når den tages i brug. Sanseoplevelser kan være voldsomme og kan kræve meget energi af borgeren. Derfor skal der hele tiden være en, der kan vurdere, om det bliver for voldsomt, eller om det har den tilsigtede effekt,” siger hun.
Sansevognen
Sansevognen er bygget af borgere med udviklingshæmning i samarbejde med værkstedet Kraftværket. Der er indtil videre bygget 12 sansevogne. Sansevognens indhold, fx lysplader, projektor, tryghedsbamsen Bent, eller stjernelys er ikke en del af prisen, når man bestiller en vogn hos Kraftværket. Men det kan tilkøbes og monteres på vognene, inden de leveres. En vogn i sig selv koster 6.400 kroner.