Sagen der voksede og fik sit eget liv – og kostede Michael jobbet
Michael Gradenwitz mistede sit job som pædagog efter et forløb, han beskriver som helt surrealistisk.
”Det værste er, at det udsprang af en fuldstændig banal hændelse. Jeg prøvede at undgå en konfliktoptrapning med et barn. Det endte med en kæmpe sag, hvor ingen var interesseret i at høre min mening om, hvad der var foregået.”
Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj
Der var tummel og larm blandt flokken af drenge i udflytterens opsamlingsrum den dag i marts 2021. Så Michael Gradenwitz bad dem om at dæmpe sig eller gå på legepladsen. Drengene valgte at gå ud, og da en af drengene nægtede at tage overtøj på, lagde Michael Gradenwitz i stedet tøj og sko frem til ham på dørtrinnet.
”Han var oppe og køre, og jeg vurderede, at det ville være optrappe det hele, hvis jeg lavede en konflikt om tøjet. Det var en fin forårsdag, og han er kommende skolebarn og kan selv tage sit tøj på og af,” siger Michael Gradenwitz.
Der var masser af medarbejdere på legepladsen, og kort tid efter opdager en kollega, at den pågældende dreng var ked af det.
”Min kollega henter mig og siger, at det ikke var hensigtsmæssigt, at drengen ikke havde overtøj på, men vi får i skyndingen ikke talt færdig om situationen. Jeg lagde helt ærligt ikke nogen betydning i det. Det var ikke noget, jeg tænkte over efterfølgende eller tog med hjem.”
Snebolden ruller
Overraskelsen er derfor stor, da han den følgende dag får en besked fra den konstituerede leder, som siger, at han ikke skal møde ind på arbejde og varsler ham om, at der er en indkaldelse til en samtale i e-Boks.
”Det, der sker, er, at lederen hører om historien, og kontakter moren, som bliver oprørt. Historien er blevet udlagt, som om jeg har smidt et barn uden sko og overtøj ud på legepladsen som straf. Moren kommer på en række andre ting, hun er utilfreds over, og hun kommer med nogle påstande, jeg slet ikke kan genkende. Og så ruller sagen. Lederen vælger også at inddrage både pædagogisk konsulent og klyngeleder, før jeg nogensinde bliver spurgt om, hvad der rent faktisk er foregået,” siger Michael Gradenwitz, som nu skal gennem et forløb, han oplever som helt surrealistisk.
”Jeg har arbejdet i Københavns Kommune i mere end 30 år, jeg har i snit haft en eller to sygedage om året, og jeg har aldrig haft en klage eller en sag. Jeg har holdt oplæg om sprogarbejde og om børn og kunst. Pludselig stod jeg i en situation, hvor jeg oplevede, at der blev bygget en sag op mod mig, uden at nogen var interesseret i at høre min version af historien. Det var som om, at nu hvor de havde startet sagen, skulle den føres til ende - også selv om det hele udsprang af en dagligdags situation, der burde kunne være talt igennem på lederens kontor,” siger Michael Gradenwitz, der efterfølgende blev indkaldt til tjenstlig samtale med henblik på enten bortvisning eller fyring.
Sagen fik sit eget liv
”Indkaldelsen var i sig selv fornærmende og krænkende. Der var ikke lagt op til en samtale, hvor man var interesseret i at få belyst sagen. Jeg oplever, at jeg blev fremstillet som et uhyre, selv om jeg normalt i institutionen nærmest bliver drillet med, at jeg er for eftergivende over for børnene. Argumentet lød, at jeg skulle have udvist eklatant mangel på dømmekraft, og hændelsen med drengen blev nu opfattet som en magtanvendelse,” fortæller Michael Gradenwitz, der oplevede, at sagen voksede for hver eneste person, fra konstitueret pædagogisk leder, over to konstituerede klyngeledere, pædagogisk konsulent, områdeleder i Børne- og Ungdomsforvaltningen og jurist fra Koncernservice, der blev involveret.
”Det var, som om sagen fik sit eget liv, og at ingen kunne finde ud af at trække i land,” siger Michael Gradenwitz. Han vil ikke afvise, at sagen er eskaleret, fordi lederen er konstitueret og uerfaren, og fordi institutionen er på handleplan; hvilket vil sige, at den pædagogiske konsulent har vurderet, at institutionen har kvalitetsbrist, som skal forbedres – og at man derfor er ekstra nervøs for negativ opmærksomhed fra forældrene.
Fik ikke lov til at sige farvel
Michael Gradenwitz tog fat i LFS, som straks gik ind i sagen, og der blev indgået forlig, hvor fyringen blev fulgt af en fratrædelsesaftale, hvor Michael Gradenwitz, udover hvad han i øvrigt var berettiget til, fik to måneders ekstra fratrædelsesgodtgørelse, så han forlader jobbet med 11 måneders løn.
Han fik ikke lov til at sige farvel til børn eller forældre, men flere har aktivt opsøgt ham efterfølgende, og han ved, at der er lavet en protestskrivelse fra forældre på baggrund af hans sag og flere andre sager om sygemeldinger og medarbejderflugt.
”Det har varmet. Men jeg kan ikke påstå, at sagen ikke har gjort noget ved mig som menneske. Jeg er i tvivl, om jeg skal tilbage til faget. Og jeg får svært ved at anbefale andre at tage arbejde i Københavns Kommune,” siger Michael Gradenwitz.