LFS: Kort notat om

Økonomiaftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL)

KL skriver selv om aftalen, at -

"Ny økonomiaftale sikrer, at kommunerne kan følge med på demografien. Der er ikke råd til det løft af socialområdet, som KL har foreslået.

Regeringen og KL er enige om rammerne for kommunernes økonomi i 2022. Aftalen indeholder et løft af servicerammen på 1,4 mia. kr., hvilket især skal dække den demografiske udvikling med flere ældre og flere små børn.

”Vi er tilfredse med, at regeringen har hævet servicerammen, så vi kan følge med, når der kommer flere ældre og små børn. 2022 bliver et år, hvor vi kan følge med, men med aftalen bliver der ikke råd til velfærdsforbedringer,” siger formand for KL Jacob Bundsgaard."

Servicerammen er de ressourcer kommunerne har til, at leverer service, herunder kernevelfærd, til borgerne, og her synes LFS, at KL er lidt for optimistiske. 

LFS forudser desværre fortsatte forringelser af kernevelfærden, især vil de i forvejen svageste borgere og grupper i samfundet, igen blive hårdest ramt - dén negative udvikling er ikke blevet vendt med denne Økonomiaftale. 

Med de tal som KL selv tidligere har fremlagt, og som vi selv har kunne se i Danmarks Statistik, så ser det mere ud, som om man ikke helt kan følge med den demografiske udvikling – der kommer kort sagt flere danskere, der efterspørger velfærd end der er sat ressourcer af til.  

Hvis man samtidig kigger på antallet af ældre og små børn, og sammenholder det med de andre velfærdsopgaver kommunerne skal løse, så kommer der i den sidste ende til at mangle ressourcer på en række områder og de ressourcer kan kun findes ved yderligere nedskæringer og forringelser andre steder i kernevelfærden. 

Man kan skrive nok så meget i Økonomiaftalen om flere hænder og højere faglighed, og have store ambitioner om grøn omstilling og udvikling af den borgernære kernevelfærd – men er ressourcerne i kommunernes virkelighed ikke til det,  så er det blot fine ord og varm luft. Så kommer det ikke til at ske. 

KL nævner selv, at ’ På det specialiserede socialområde er parterne enige om, at kommunerne skal blive ved med at have fokus på at styre og prioritere udgifterne på området indenfor rammen - i samspil med en høj socialfaglighed’. Det vigtige, at lægge mærke til her, er ’indenfor rammen’ - der kommer kort sagt ikke flere ressourcer, men der skal prioriteres, og her betyder dét nedskæringer og forringelser. 

KL havde selv et udspil, hvor de pegede på, at der var behov for flere ressourcer til et udsultet og presset handicapområde, så det er med LFS’ øjne et klokkeklart nederlag, ikke at få flere ressourcer til dette område og kun lige næsten holde trit med den generelle befolkningsudvikling, demografitrækket.

Samlet set er der ikke meget at glædes over i denne økonomiaftale og sædvanen tro, må vi så se om der kommer mere til kernevelfærden i efterårets Finanslov. Hvis viljen var større og Regeringen mente det med flere hænder og højere faglighed, så burde vi kunne se det i denne aftale mellem Regeringen og KL, som repræsentant for kommunerne, men det kan man desværre stadig ikke. 

Der står desuden lidt om afregning for coronaudgifter, og her ser det umiddelbart ud som om kommunerne kompenseres, altså får dækket deres udgifter i den forbindelse - og når der er mere klarhed over det videre forløb, kommer der en opsamling eller som de kalder det ’en ny status på kommunernes coronarelaterede udgifter’. Det ser ud som om den del bare køre, som det skal og at der bliver fulgt op, når det giver mening. Det er som det hele tiden har været aftalt og det er fint, at det også er kommet med her i Økonomiaftalen.  

HOVEDELEMENTER I ØKONOMIAFTALEN FOR 2022:

• Den kommunale serviceramme hæves med 1,4 mia. kr. ift. sidste års aftale og udgør i 2022 samlet set 275,4 mia. kr.
• Kommunernes anlægsinvesteringer udgør 19,9 mia. kr. Heraf er 1 mia. egenfinansiering.
• På det specialiserede socialområde er parterne enige om, at kommunerne skal blive ved med at have fokus på at styre og prioritere udgifterne på området indenfor rammen - i samspil med en høj socialfaglighed.
• Regeringen og KL er enige om, at kommunernes overførselsudgifter inkl. udgifter til forsørgelse og aktivering af forsikrede ledige vil udgøre 96,8 mia. kr. i 2022.
• Kommunerne kompenseres for i alt 0,9 mia. kr. i 2021 for mer- og mindreudgifter til håndtering af coronakrisen herunder øget rengøring, testkapacitet, isolationsfaciliteter og opsporing. Hertil kommer kompensation til KViK til indkøb af værnemidler mv.
• Det er desuden aftalt at tage en ny status på kommunernes coronarelaterede udgifter, når der er større klarhed over det videre forløb.