LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • LFS
  • LFS Nyt
  • 2021
  • Blad nummer 4
  • Leder: Vi skal berede os på benhård kamp for at få tjenestemandsreformen afskaffet
 

Sidemenu

  • Leder: Vi skal berede os på benhård kamp for at få tjenestemandsreformen afskaffet
     
  • I Poppelhuset arbejder man ikke kun på rød, blå eller gul stue
     
  • Vi kom til at lukke os om vores egne stuer
     
  • Jeg frygter at blive ensom, når jeg flytter for mig selv
     
  • Medlemsportræt: Man skal have en pædagog i maven
     
  • Flerbørnsdagplejen Himmelblå – forsøgsordningen der bed sig fast
     
  • AULA rykker ind på gul stue
     
  • Spørg LFS-monopolet: Kan jeg tillade mig at advare min arbejdsplads mod min veninde?
     
  • Debat: Pædagog som en genvej
     
  • Noter
     
18.5.2021  |
  
 

Leder

Vi skal berede os på benhård kamp for at få tjenestemandsreformen afskaffet

Af Jan Hoby, næstformand i LFS

Det regnede og var koldt og blæsende, selv om kalenderen sagde forår. Men jeg var alligevel mere end glad for at skulle tale til Tjenestemandstirsdag den 4. maj. For netop nu er vi vidne til starten på en ny bevægelse for ligeløn, retfærdighed og forhåbentligt et tredje kvindeoprør.

Det er ikke nogen nyhed, at de kvindedominerede fag i den offentlige sektor halter lønmæssigt efter i forhold til fag med samme uddannelses- og ansvarsniveau. Ej heller er det nyt, at de ansatte er vrede over deres lønniveau. Sygeplejersker, pædagoger, dagplejere og SOSU’ere har kæmpet for højere løn i årtier.

Den mest skelsættende af alle strejker var de vilde SOSU strejker i juni 2007. Blot en uge efter folketingsdebatten om et opgør med uligeløn i den offentlige sektor og krav om en trepartsaftale til en værdi af 6,5 milliarder valgte 500 SOSU’ere at holde fagligt møde i Holstebro for at diskutere deres løn- og arbejdsforhold. Mødet mundede ud i et lokalt lønkrav på gennemsnitligt 1000 kroner om måneden, og kravet spredte sig som en steppebrand og fik massiv opbakning i befolkningen. Det gik fra et mindretalskrav til folkekrav på nul komma fem, men da det kom til stykket, udeblev det tredje kvindeoprør, og det blev ikke et opgør med tjenestemandsreformen.

Vi må gøre, hvad vi kan, for at det tredje kvindeoprør starter i 2021 og få færdiggjort den historiske opgave: At få afskaffet den sexistiske og ulighedsskabende tjenestemandsreform fra 1969.

De borgerlige partier og Socialdemokratiet brugte præcis de samme argumenter i 2007, som de bruger i dag. Det skal klares ved overenskomstforhandlingerne. Det er verdens dårligste og dumme argument. Drop illusionen om, at politikere ikke må blande sig i overenskomstforhandlingerne. For i praksis er forhandlingerne dybt politisk styrede fra start til slut. Det er den til enhver tid siddende regering, der svinger taktstokken og bestemmer de økonomiske rammer for regionernes og kommunernes finanslov.

Det er politikerne i Folketinget, der er ansvarlige for tjenestemandsreformen, og de alene må gøre skaden god igen og tilføje som minimum 10 milliarder kroner årligt til at løfte fx pædagoger til samme løn som lærere i et hug.

Så hvordan bliver tjenestemandsreformen kastet på historiens mødding? FOA’s forbundsformand Mona Strib har i Altinget krævet, at regeringen lander en trepartsaftale om ligeløn i 2021. Men hvis Mette Frederiksen ikke vil, hvad så?

Det tredje kvindeoprør og kampen mod tjenestemandsreformen står og falder med, om der bliver lavet en landsdækkende bevægelse, der som forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen og klimabevægelsen kan skabe et massivt pres på regeringen og folketinget. Vi må lave en ny solidaritetspagt mellem alle offentligt ansatte og vores fagforbund, der stiller regeringen og folketinget et ultimatum: Hvis tjenestemandsreformen ikke er afskaffet inden OK24, så vil spørgsmålet om opgør med tjenestemandsreformen blive genstand for den første politiske strejke siden påskestrejkerne i 1985, og der vil blive strejket, til kravet er indfriet. De historiske erfaringer taler deres eget tydelige sprog. Vi har intet fået, medmindre der har været massestrejker og storkonflikter, om det gælder nedsættelse af arbejdstiden eller længere ferie.

Vi skal håbe på det bedste og en trepartsaftale om ligeløn, men vi skal forbedre os på kamp, benhård kamp, og afslutte det, som de superseje SOSU’er startede i 2007. Vi kan, hvis vi vil, og hvis vi vil, så kan politikerne intet stille op. Vi har nemlig, hvad de ikke har: Fællesskabets styrke og solidaritet.

Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/14857 Loadtid: 0.043 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/14857 Loadtid: 0.043 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/14857 Loadtid: 0.043 sek.
Download logo