LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • LFS
  • LFS Nyt
  • 2000erne
  • 2004
  • Blad nr. 7
  • Nye bøger
 

Sidemenu

  • Leder: Det ufrie valg
     
  • Småt nyt
     
  • Computeren som pædagogisk redskab
     
  • Anbringelser
     
  • Et ringe liv
     
  • Kommentar
     
  • Akutfamilier
     
  • Nye bøger
     
  • Under de røde faner
     
  • God ferie
     
  • Så er det kolonitid
     
  • Rumlerikkerne
     
  • Debat: tid til forandring
     
  • Lederklummen
     
  • Fra specialbestyrelsen
     
  • Fra hovedbestyrelsen
     
  • At gange med sange
     
 Arkivmateriale
Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
1.10.2006  | Almen  Dagplejen  Special  
  
 

Nye bøger

Unge sind i sort
12 unge fortæller om et liv med psykiske lidelser

AF STIG PETERSEN

»Hvis jeg sætter mig slår jeg nogen ihjel« Anja, 15 år, er klar over, at det er tvangstanker, som sætter griller i hovedet. Men hun tør ikke overhøre dem, for hun oplever, at hun allerede har slået tre mennesker ihjel.

Bogen giver indsigt i og forståelse af, hvordan unge oplever en psykisk lidelse udvikle sig og skaber forstyrrelser i sindet. Og med de unges egne ord, hvordan de kom til erkendelse af, at de var sindslidende, hvilke vanskeligheder de stødte på i skolen overfor kammerater og lærere – og hjemme i forhold til forældre og søskende. Bogen er først og fremmest en debat- og undervisningsbog for unge i de ældste klasser i skolerne og andre ungdomsuddannelser.

Bogen er desuden velegnet for pårørende, som søger viden om, hvordan en psykisk lidelse ser ud – fra den unges egen opfattelse – og hvordan det er muligt at give støtte i den svære situation.

TURBINE FORLAGET 188 SIDER · PRIS 187,50 KR. (VEJLEDENDE) ISBN 87-91415-01-2

I den grå zone
Om betalt sex og prostitutionstruede unge

AF PER STRAARUP SØNDERGAARD

Bogen handler om unges erfaringer med betalt sex. Erfaringerne udfolder sig i et krydsfelt mellem prostitution, betalt udnyttelse og sex mellem ligeværdige patnere. Det er et felt, der ofte – bevidst eller ubevidst bliver overset. Det hænger måske sammen med, at de unge, der sælger sex, ikke passer ind i vores faste forestillinger om prostitution. De trækker sjældent på gaden eller arbejder på massageklinikker, og selve handlen opstår ofte spontant – f.eks. i et chatroom eller en aften til en fest.

For nogle udvikler det sig til en glidebane mod egentlig prostitution. Andre formår at holde balancen eller genfinder den efter at have været ude i tovene. stikprøveundersøgelserne er det over 40% af de 16-17-årige, der har oplevet at få betaling for sex. Undersøgelserne tyder også på at det ikke kun er grimme, tykke mænd eller anonyme personer på Internettet, der tilbyder betaling, det er lige så ofte – og måske i virkeligheden oftere – jævnaldrende unge, der prøver at friste med kontanter, lidt hash eller en gave.

Per Straarup Søndergaard har skrevet en lang række bøger om unge. Senest »Seje tøser – stakkels piger«.

KROGHS FORLAG 136 SIDER · PRIS 199 KR. ISBN87-624-0543-8

Perspektiver på pædagogisk tænkning
Relationer i teori og praksis

RED. TOM RITCHIE

For at spejle sig må man spejle sig i andre. »Ethvert barn er født og udviklet i en relation, før det selv træder i relation til sine omgivelser«.

Sådan indleder cand.pæd. psych., Flemming Andersen, sin artikel i denne nye antologi.

Relationer har stor betydning for børns udvikling og er derfor et centralt anliggende for pædagogikken. Antologien fokuserer på relationer som kategori og tema og ser relationers betydning for og rolle i pædagogisk praksis, hvor grundtemaet beskues ud fra en række forskellige vinkler, emner og praksisfelter.

Der er primært tale om praksis på daginstitutionsområdet, men der er også forfattere, der sætter fokus på skolen og andre udvalgte områder. Bogen henvender sig primært til studerende på pædagog- og lærerseminarier og til studerende i efteruddannelsesforløb på CVUérne.

BILLESØ & BALTZER 238 SIDER · PRIS 258 KR. ISBN 87-7842-135-7

Anbragte børn
25 fortællinger om en barndom udenfor hjemmet

REDIGERET AF KIRSTEN HOLM PETERSEN

Op mod fem procent –altså 200.000 – af alle voksne danskere har på et eller andet tidspunkt i deres barndom været anbragt udenfor hjemmet. I denne bog giver 25 af dem et sjældent indblik i livet som anbragt. De fortæller, hvordan det har præget deres tilværelse, at de har tilbragt dele af eller hele deres barndom og ungdom på enten børnehjem eller ungdomspension, skolehjem, døgninstitution, efterskole, observationshjem, kostskole, opholdssted eller i plejefamilie.

Det er 25 dybt personlige og meget forskellige beretninger om de spor, som en anbringelse oftest sætter i sjælen. Om omsorgssvigt og manglende selvværd. Om kampen for selv at få en familie og et ståsted her i livet og om angsten for at give arven videre til sine egne børn. Men også om stoltheden ved at bryde mønstre, om taknemmelighed overfor dem, der hjalp, og om tilgivelse.

KROGHS FORLAG 204 SIDER · PRIS 229 KR. ISBN:87-624-0473-3  

Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/1461 Loadtid: 0.041 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/1461 Loadtid: 0.041 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/1461 Loadtid: 0.041 sek.
Download logo