Det er en katastrofe, hvis jeg ikke må være kreativ
”Jeg blev uddannet fra Danmarks Designskole i 1994, og siden har jeg illustreret alt fra storyboards til reklamer, logoer og børnebøger. Gyldendal udgav min første børnebog, og så fik jeg blod på tanden. Senere blev jeg en del af Høst & Søn, og her udgav jeg min egen legebog. Jeg kan slet ikke skrive, så den var nærmest tekstløs, men Høst & Søn var glade for den, og derefter fik jeg flere og flere opgaver. Men efter mange år blev jeg mæt af det. Børnebøger er kummerligt betalt, og økonomisk kunne jeg ikke forsvare at blive ved.”
”På et tidspunkt stod vores andelsbolig overfor store huslejestigninger, så jeg var nødt til at gøre noget. Derfor fik jeg deltidsjob i en børnehave som pædagogmedhjælper. Det var bare 10 timer om ugen, men en fast supplerende indtægt, og jeg elskede det fra første dag. Jeg kan huske, jeg tænkte, at her ville jeg få et dommerpanel til mine børnebøger, der kunne give Blachman baghjul. Et liv som selvstændig er for mig en konstant stressfaktor. Enten fordi jeg har en deadline, eller fordi jeg netop ikke har en. Jeg har aldrig følt det som en frihed at være selvstændig, men det er måden, man kan være illustrator i Danmark, og jeg har efterhånden vænnet mig til det efter 25 år.”
”Efter seks år i børnehaven skulle institutionen spare, og jeg fik i stedet job i en klub, også i Vanløse. Lederen havde en idé om, at jeg måske kunne lave noget med nogle af computerdrengene, der involverede computer på en anden måde end at spille. Den udfordring tog jeg op, og vi begyndte at lave stop motion film, hvor der jo både skulle filmes og klippes. Jeg anede intet om at lave film, så det første, jeg gjorde, var at købe alle bøger, jeg kunne finde om emnet.”
”På det tidspunkt havde jeg fået barn nummer to, og jeg havde en plads på en lille tegnestue. Her tog jeg filmdrengene med ud, så vi kunne klippe filmen der. Vi opfandt ”KatFilm Production”, og jeg fik lavet t-shirts til dem. Jeg ville have, de følte, at jeg tog dem alvorligt, og jo federe sværd, man har, jo bedre bliver legen. Sådan er det bare.”
”Jeg har da overvejet at læse til pædagog, og jeg har stor respekt for den viden, man selvfølgelig har som uddannet. Men nu er jeg blevet for gammel. Jeg har heller ikke noget problem med at overlade nogle ting til pædagogerne, men jeg nyder relationsarbejdet og tiden med børnene. Indimellem savner jeg, at pædagogfaget forholder sig lidt mere til filosofi og lidt mindre til dokumentation. Det provokerer mig, at al leg og alle aktiviteter skal sættes i gang på grund af det, børnene kan lære af det, og ikke fordi man bare er drevet af en nysgerrighed.”
”I den klub, jeg arbejde i tidligere, opfandt jeg konceptet paphelvede. Det består i, at alt er muligt at lave i pap og skrammel med afsæt i børnenes egne interesser eller påfund. Jeg fik forældre til at donere en masse papkasser, så materialerne var gratis for et stramt driftsbudget. En gang lavede et af børnene et klaver udelukkende af pap. Man vokser jo, når man når i mål med noget, man ikke troede, man kunne til at starte med. Efter et par år skiftede jeg til at min nuværende klub, og her var der allerede en, der stod for krea. Jeg gik og udtænkte muligheder for, hvordan jeg kunne genindføre paphelvedet, og nu bruger vi det blandt andet til at lave papdukker og rekvisitter, som vi bruger i vores film. Jeg har pt. gang i fire film, og det er for fedt! Det ville også være en katastrofe for mig, hvis jeg ikke fik lov at lave kreative aktiviteter med børnene.”
”Som barn lavede jeg ikke andet end at tegne. Jeg elskede at sidde på gulvet i min fars atelier, og han gemte alle mine tegninger. Da jeg blev 25, kom han med læssevis af flyttekasser og gav mig dem tilbage. Jeg elsker stadig børnetegninger, især de lidt rå, hvor børnenes stil ikke er så indøvet endnu.”
Hvem: Thomas Balle
Alder: 52 år
Arbejdssted: Fritidscenter Vanløse, afd. Højen
Bonusinfo: Far til to på 19 og 9 år. Er illustrator bag langt de fleste tegninger i LFS Nyt. Har sit eget mikroforlag, hvorfra hans mors populære strikkebog er udgivet. Har illustreret en lang række børnebøger og modtog i 2003 Kulturministeriets Illustratorpris.