LFS-konference den 24. november 2020: Arbejdsfællesskaber som arbejdsmiljøindsats
Hvordan bygger vi et bæredygtigt arbejdsmiljø?
Du inviteres hermed til konference, der giver anledning til eftertanke, irritation og diskussion.
Konferencen finder sted tirsdag den 24. november 2020 i Tivoli Congress Center, Arne Magnussons Gade 2, 1577 København V.
Målgruppen er arbejdsmiljørepræsentanter i LFS, men både også tillidsrepræsentanter og ledere kan tilmelde sig. Skulle der, når vi nærmer os være overskydende pladser, åbner vi op for andre.
Et bæredygtigt arbejdsmiljø kræver et bæredygtigt arbejdsfællesskab. Men det kommer ikke af sig selv. Det kræver mod, medansvar og psykologisk tryghed. Eller sagt på en anden måde: Hvordan sikrer vi, at alle får et meningsfuldt arbejdsliv, så de kan klare arbejdet helt frem til pensionsalderen?
Dette er emnet for LFS’ arbejdsmiljøkonference, hvor der både er oplæg fra nogle af de fremmeste forskere på området, samt gruppearbejde og plenumdebat.
Oplæg:
- ’Modige arbejdsfællesskaber. Tør I tale om det, der er svært’ ved Mille Mortensen, forsker og ledelses- og organisationskonsulent.
- ’Slip stress ud af skammekrogen, et forsvar for arbejdsfællesskabet’ ved Pernille Steen Pedersen, stressforsker.
- ’Arbejdsfællesskabet som et opgør med pissedårligt relationsarbejde’ ved Jan Hoby, næstformand i LFS.
Tid og sted:
Konferencen finder sted tirsdag den 24. november fra klokken 9.00 til 15.00 i Tivoli Congress Center, Arne Magnussons Gade 2, 1577 København V. Spørgsmål til Kirsten Løth på 3071 7968.
Konferencen var oprindelig planlagt til foråret 2020, men blev aflyst pga covid-19. Tidligere tilmeldte er blevet kontaktet direkte. Har du bekræftet din gen-tilmelding via email, behøver du ikke foretage dig yderligere.
.
Tilmelding
Arbejdsfællesskaber som arbejdsmiljøindsats
Der kan afmeldes via denne formular indtil: 28-11-2020 09:00