Tydeligt, at politikerne ikke har haft hårdt arbejde
Johnny Madsen arbejder på Bellahøj Skrammellegeplads, som også er årsagen til, at han blev pædagog - han gik der nemlig selv som selv som dreng. Men nu er knæene slidt op, og der er stadig syv år til folkepensionen.
”Jeg har elsket mit arbejdsliv, og jeg ville ikke gøre noget om. Men især mit ene knæ er ved at være helt slidt op, og jeg er bekymret for, om jeg holder syv år endnu,” siger Johnny Madsen, der står lige på kanten af 60-årsfødselsdagen.
Han har et langt arbejdsliv bag sig. Det er 45 år siden, at han som 15-årig gik i lære som bygningsmaler. Da han var 33, havde han slidgigt i begge knæ og kunne ikke blive ved med at kravle op og ned ad stiger med tunge spande. Så han var nødt til at skifte karrierevej, og det blev pædagogseminariet i Gladsaxe.
”Jeg har nok altid haft en pædagog i maven. Det kommer fra min barndom, og de pædagoger, jeg mødte, da jeg selv var barn. Jeg ser stadig nogle af de pædagoger, der var omkring mig på Skrammellegepladsen; i dag er de oppe i 80’erne, og de har haft stor betydning for mit liv. Så da knæene ikke kunne mere, tog jeg 10. klasse på aftenskole og arbejdede et år som medhjælper og kom så ind på uddannelsen. Jeg elskede min seminarietid, og jeg kom på den helt rette hylde som pædagog,” siger Johnny Madsen, der egentlig slet ikke har lyst til at forlade faget:
”For sådan en som mig ville det være ideelt med en seniorordning, hvor man kunne arbejde mindre uden at skulle gå fra hus og hjem,” siger Johnny Madsen.
Skrivebordstænkning
Han har valgt at blive i efterlønsordningen, men den er blevet så forringet, at han ikke har råd til at gå fra tidligere.
”Efterlønnen giver til gengæld en økonomisk sikkerhed, hvis man bliver arbejdsløs i løbet af de sidste år før efterlønsalderen, fordi man så er berettiget til et seniorjob. Men jeg kan da godt være bekymret for, hvordan jeg står økonomisk, hvis mit knæ ikke holder, og jeg er nødt til at forlade arbejdsmarkedet før tid. Og et eller andet sted vil jeg jo også gerne kunne fungere, når jeg først bliver pensionist,” siger Johnny Madsen, der synes, at der er meget skrivebordstænkning bag den forhøjede pensionsalder.
”Jeg tror ikke, at der er nogen af de politikere, der har været med til at vedtage det, der nogensinde har haft hårdt fysisk arbejde. For så ville de vide, at der er grænser for, hvor meget man kan presse folks kroppe. Jeg har unge kolleger, der allerede nu har valgt at arbejde på deltid, og når jeg tænker på, at de risikerer at skulle arbejde, til de er 70, er det nok meget fornuftigt.”