Brita vandt over Københavns Kommune for anden gang
Brita Fabricius, som var leder i institutionen Murergården i 30 år, har nu Landsrettens ord for, at det var usagligt, da hun blev fyret i 2017. Fyringen skete, fordi hun ville oprette en maler med en plettet børneattest i kommunens lønningssystem, fordi han skulle male et hegn. Det er en principiel sejr, siger faglig sekretær i LFS.
Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj
Brita Fabricius er glad for, at landsretten har skærpet den afgørelse, som byretten allerede traf i 2019: Det var usagligt, da Københavns Kommune fyrede hende fra jobbet som tjenestemandsansat leder. Landsretten har ovenikøbet forhøjet erstatningen fra 200.000 til 300.000 kroner plus procesrenter fra 2017.
Men Brita Fabricius ånder ikke lettet ud, før ankefristen er overstået.
”Det vil ikke undre mig, hvis Københavns Kommune søger procesbevillingsnævnet om at få lov til at tage sagen helt til Højesteret. Det er mit indtryk, at det er blevet en principiel sag for kommunen, og det ligger ikke til Børne- og Ungdomsforvaltningen at være på tabersiden og at kunne se en sag fra flere sider. Så jeg risikerer, at sagen bliver udskudt endnu engang,” siger Brita Fabricius.
Et umalet stakit
Hele sagen begyndte i 2017. Murergårdens legeplads havde et stakit, der skulle males, og det firma, der egentlig var i gang med opgaven, meldte fra, da en medarbejder kom til skade. Opgaven skulle gøres færdig, så da Brita Fabricius faldt over en husstandsomdelt folder med reklame for malerarbejde, kontaktede hun maleren. De blev enige om, at opgaven ville have et omfang af 20-25 timers arbejde. Maleren skulle udfylde oplysninger om sig selv, så han kunne blive oprettet i Murergårdens, og dermed Københavns Kommunes, system som maler. Han gjorde i den forbindelse selv opmærksom på, at han havde fået en dom for besiddelse og distribuering af børneporno.
Brita Fabricius vurderede, at maleren ikke ville komme i kontakt med børn, mens han malede stakittet, og at der ville være afskærmning i form af låger ud over de bånd, der ville blive sat op, når malerarbejdet gik i gang. Desuden var legepladsen videoovervåget.
Nultolerance i København
Brita Fabricius blev efterfølgende kontaktet af en jurist fra Koncernservice, der ikke mente, at maleren burde ansættes. Brita Fabricius tog juristens vurdering til efterretning og fortalte maleren, at han ikke skulle udføre arbejdet alligevel. Men det lukkede ikke sagen. Brita Fabricius blev kontaktet af sin klyngeleder, der bebrejdede hende for at have forsøgt at oprette maleren med henblik på ansættelse, når nu der var nultolerance over for pletter på børneattesten i Københavns Kommune. Kort tid efter blev hun indkaldt til en tjenstlig samtale, hvor kommunen varslede, at den ville indlede en afskedigelsesproces.
Brita Fabricius fik stor opbakning fra Murergårdens medarbejdere og forældre, og LFS lagde via FOA sag an mod Københavns Kommune for usaglig afskedigelse.
Renset af landsretten
Den første dom faldt i byretten i 2019. I dommen lød det blandt andet, at retten fandt, at hun havde begået et væsentligt fejlskøn, og at det derfor var berettiget, at Københavns Kommune havde manglende tillid til hendes dømmekraft i forhold til ansættelse. Retten mente dog, at afskedigelsen var for voldsom en sanktion og skrev i dommen, at det var en fejl, at kommunen ikke forsøgte at finde en mindre indgribende løsning end afskedigelse. Derfor fik hun tilkendt 200.000 kroner i erstatning. Men Københavns Kommune var ikke tilfreds med afgørelsen og ankede til landsretten.
Det gav bagslag for kommunen. For landsretten skriver direkte i dommen, at Brita Fabricius faktisk ikke engang var forpligtet til at indhente børneattest, fordi der var tale om en så afgrænset arbejdsopgave, og fordi den pågældende maler ikke ville få noget at gøre med institutionens børn. Landsretten finder derfor, at Brita Fabricius foretog et sagligt skøn, som lå inden for hendes ledelsesmæssige beføjelser, og derfor var afskedigelsen af hende usaglig og i strid med proportionalitetsprincippet, hvilket betyder, at straffen er langt højere, end forseelsen berettiger til. Det udløser en kompensation på 300.000 kroner plus procesrenter fra 2017.
Bange for sin egen skygge
I dag synes Brita Fabricius, at hun er blevet ramt af det, som hun kalder magtfuldkommenhed fra kommunens side:
”Det har været et trættende forløb. Jeg har ondt af ledere og medarbejdere i Københavns Kommune, som arbejder under en overordnet ledelse, der i den grad har en nulfejlskultur, som betyder, at de selv kan fralægge sig alt ansvar og lægge det over på deres underordnede. Det er også en ledelse, der helt ureflekteret går efter folkestemningen, og som er bange for sin egen skygge. Jeg synes den dag i dag, det er helt urimeligt og usagligt, at man uden at vurdere den enkelte situation blankt afviser at anvende arbejdskraft, som har påtegninger på børneattesten. Det strider mod kommunens egen vejledning, som netop siger, at det er tjenestestedet, der selv vurderer, om påtegningerne er til hinder for ansættelse i det konkrete tilfælde. Og det har landsretten så givet mig ret i,” siger Brita Fabricius.
Bør mane til eftertanke
Lisbeth Schmidt er den faglige sekretær i LFS, der har varetaget Brita Fabricius’ sag. Hun finder afgørelsen yderst principiel og vigtig.
“Dommen understreger, at afskedigelsen har været i strid med proportionalitetsprincippet, fordi Københavns Kommune takserede det ledelsesmæssige pligtmæssige skøn som et fejlskøn i så alvorlig grad, at man valgte afskedigelse som er den mest indgribende sanktion. Nu har vi landsrettens ord for, at det var en overreaktion - og set fra perspektivet som faglig sekretær, var det et udtryk for kompromisløs fejlfinding. LFS foreslog forud for afskedigelsen et mindre indgribende skridt end afsked, som fx omplacering eller fratagelse af arbejdsopgaver,” siger hun.
“Det er en sag, som aldrig burde være blevet en afskedigelsessag. Vi kunne jo have fundet en løsning i sommeren 2017, hvilket både Brita Fabricius og LFS forsøgte. Jeg håber, at dommen maner til eftertanke i Københavns Kommune. Vi bør med charter for arbejdsfællesskaber og tillidsdagsordenen fremadrettet have et afsæt for bedre personalepolitiske sagsløsninger,” siger Lisbeth Schmidt.
Politisk efterspil
Københavns Kommune har tabt sagen om Brita Fabricius’ fyring i både byretten og landsretten, og det har fået SF i Københavns Borgerrepræsentation til at reagere. Partiet har bedt om at få sagen på dagsordenen til det førstkommende møde i Børne- og Ungdomsudvalget. Partiet vil have borgmesteren til at redegøre for, hvad kommunen har lært af, at man har ført en sag, som man tabt gennem to instanser. Partiet vil også vide, hvordan borgmesteren vil skabe klarhed om de lokale lederes råderum, og hvordan der kan udvikles en kultur, hvor ledere kan fejle og lære af det.