LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • LFS
  • LFS Nyt
  • 2020
  • Blad nummer 1
  • Noter
 

Sidemenu

  • Leder
     
  • Noter
     
  • Pædagogen skal selv tage iltmasken på først
     
  • Debat: Min sikkerhed, medicin, dokumentation, nødvendige plejeopgaver – og sidst relationsarbejdet
     
  • Medlemsportræt: Jeg vil gerne være den nye i klassen
     
  • Med dagplejer Lise Gregersen på job: Jeg har tid til at møde barnet der, hvor det er
     
  • Mændene i Elefanthuset: De gode samtaler kommer, når man laver noget sammen
     
  • Nyt fra PLS
     
  • Adoptivbørn: Forældrenes bekymring skal tages alvorligt
     
  • Bøger
     
  • Spørg LFS-monopolet
     
  • LFS-arrangement: Arbejdsfællesskaber som arbejdsmiljøindsats
     
22.1.2020  |
  
 

Nye regler for magtanvendelse

Må man som socialpædagog fastholde en udviklingshæmmet borger, hvis vedkommende ødelægger alt inventaret på sit værelse, eller er det en indgriben i borgerens selvbestemmelse? Må man guide den borger, der ved en fejl er gået ind i en anden borgers bolig, ud ved at lægge armene om skuldrene på ham, og må man fastholde en borger, der pludselig gør modstand i en situation, hvor man hjælper med den personlige hygiejne?

Folketinget har vedtaget nye regler for magtanvendelse, som har til formål at skabe større klarhed om, hvornår og hvordan man må benytte magt overfor voksne borgere med varig nedsat psykisk funktionsevne.

Man kan finde de nye regler sammen med undervisningsmateriale på www.socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/magtanvendelse


Juledonationer fra Specialområdet

Specialbestyrelsen i LFS bevilgede igen i 2019 tre portioner á 5000 kroner til foreninger og enkeltpersoner, der gør en forskel i andre menneskers liv. Det var støtteforeningen Næstehjælperne Nørrebro, NV og Ø, Hjemløseorganisationen SAND og gruppen ’Venligboerne hjælper Ellebæk’, der modtog årets donationer. På fotoet ses repræsentanter for SAND sammen med formanden for Specialområdet i LFS, Lisbeth Waidtløw.


Bella & Gustav som børneteater

Pigen Bella keder sig. Nede i sin baggård møder hun drengen Gustav, og de bliver bedste venner. En dag sidder pigen Sofie også i sandkassen i gården, og kan man godt være tre i en sandkasse?

Bella & Gustav fortæller historien om at have en bedste ven. Om at lege til solen går ned. Om pludselig at føle sig udenfor. Og om at opdage en ny ven og nye lege. Forestillingen, som bygger på bøgerne om Bella og Gustav af Eva Eriksson, handler om tre børn, der skal finde vej i venskab, følelser og temperament.

Hvor: Det Lille Teater, Lavendelstræde 5-7, 1462 København K.
Spilleperiode: 6. februar til 26. april.
Aldersgruppe: Fra to år.
Læs mere på www.detlilleteater.dk


Vibeke Jensen ny FTR

Vibeke Jensen, som også har sæde i almenområdets bestyrelse, blev valgt til fællestillidsrepræsentant på almenområdet den 17. december. Suppleringsvalget blev afholdt, fordi Bente Zingenberg overgår til en stilling som faglig sekretær i LFS.


Ret til efterbetaling i op til ti år

Lønmodtagere har ret til efterbetaling i op til ti år, hvis arbejdsgiveren har udbetalt forkert løn. Det viser en principiel dom i Arbejdsretten om en pædagogmedhjælper, der ved en fejl aldrig var blevet indplaceret korrekt i lønsystemet. Sagen blev rejst af FOA i 2016 mod pædagogmedhjælperens arbejdsgiver, Vesthimmerlands Kommune. Kommunen havde i en årrække udbetalt en for lav løn på grund af en indtastningsfejl. Det betød, at pædagogmedhjælperen ikke automatisk steg i løn i forhold til sin anciennitet, som det ellers var fastsat i overenskomsten. Afgørelsen fastslår, at en medarbejder har ret til at gå ud fra, at den løn, der udbetales fra arbejdsgiver, er korrekt. Så hvis man har modtaget for lidt i løn på grund af en fejl fra arbejdsgivers side, så har man krav på efterbetaling – og kravet forældes først efter 10 år.


Partier vil forbyde tidlig børnehavestart

Et nyt lovforslag fra SF skal sikre, at kommuner ikke sender børn for tidligt i børnehave for at spare penge. Partiet foreslår helt konkret, at børn som udgangspunkt ikke må starte i børnehave, før de er fyldt tre år. Forslaget møder opbakning fra Enhedslisten, mens Socialdemokratiet er mere skeptisk. I 2018 havde 41 af landets 98 kommuner retningslinjer, der tillod, at børn kunne starte i børnehave, før de fyldte tre år. De danske kommuner betaler ifølge Jyllands-Posten i gennemsnit 80.000 om året for hver børnehaveplads og 100.000 for hver vuggestueplads.


NYT KONCEPT: Månedens podcast

Trænger du til inspiration til, hvad du kan lytte til? LFS Nyt vil i hvert blad anbefale en podcast eller et afsnit, som vi synes, fortjener at blive lyttet til. Anbefalingen er i dette nummer ’Hus forbi Podcast’, hvor hjemløse fortæller om livet på gaden. Der er i skrivende stund udgivet seks afsnit, der handler om alt fra den (ikke så) søde juletid til aktuelle politiske emner, der får indflydelse på de hjemløses liv og færden, fx debatten om hjemløse, der anholdes for at sove på gaden. Podcasten kan downloades gratis på fx Google Podcasts, Spotify eller Apple Podcasts.


Arbejdsskade, hvis du falder i rygepausen?

Falder du over dine egne ben og brækker benet, mens du holder pause, er det en arbejdsskade. Men du kan risikere, at du ikke er omfattet af lov om arbejdsskade, hvis ulykken sker i forbindelse med en privat handling som fx rygning. Det behandles i to nye afgørelser.

I den første sag kom en medarbejder til skade på vej hen til arbejdspladsens rygeområde, som var placeret uden for hegnet til arbejdspladsen. Medarbejderne skulle flexe ud, når de nåede til hegnet, da rygning kun måtte foregå i egne betalte pauser. Retten i Roskilde afgjorde, at ulykken var en naturlig følge af arbejdet og derfor omfattet af lov om arbejdsskade, fordi arbejdsgiver havde tilladt og anvist, hvor rygning skulle foregå, og fordi tilskadekomne endnu ikke havde flexet ud, da skaden skete. Den tilskadekomnes færden på ulykkestidspunktet måtte derfor sidestilles med almindelig færden på arbejdspladsen i forbindelse med en pause.

I den anden sag kom en medarbejder til skade, da hun gled på en trappe, da hun var på vej ned i gården for at ryge. Reglerne i personalehåndbogen sagde, at der hverken måtte ryges på arbejdspladsen eller ved indgangen til denne. Der måtte heller ikke ryges i arbejdstiden, så hvis medarbejderne skulle ryge, skulle der flexes ud på computeren. I denne sag vurderede Ankestyrelsen, at skaden var sket, efter at tilskadekomne havde afbrudt arbejdet for at udføre et privat ærinde, og at skaden ikke var omfattet af lov om arbejdsskade.


Skrædder for en dag

Arbejdermuseet er ikke bare et kigge-på museum. I vinterferien i uge syv inviterer museet børn og barnlige sjæle til ’Skrædder for en dag’, hvor man kan prøve kræfter med nål og tråd som i gamle dage. LFS-medlemmer har gratis adgang til Arbejdermuseet og kan invitere familien med. Billet hentes på www.lfs.dk/10984


Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/14229 Loadtid: 0.041 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/14229 Loadtid: 0.041 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/14229 Loadtid: 0.041 sek.
Download logo