Vibeke Jensen
Kære TR kollegaer.
Jeg hedder Vibeke og opstiller til fællestillidsrepræsentant jobbet i LFS den 17/12-2019 og derfor vil jeg gerne præsentere mig selv her i mit valggrundlag.
Jeg er 43 år og har to store børn og et skønt lille barnebarn. Jeg sidder i almenbestyrelsen i LFS og i fagruppeudvalget for pædagogisk personale i skolen, i LFS og jeg bruger derfor allerede en del af min tid i og på det fagpolitiske arbejde.
Jeg er uddannet pædagog, fra Gladsaxe pædagogseminarium i år 2008 og har siden 2008 arbejdet i Københavns kommune. Jeg startede min pædagogiske karriere i en vuggestue i en integreret institution, og søgte derefter til fritidshjemsområdet. Jeg arbejder lige nu i en special KKFO i en kombination stilling, hvor en del af min stilling ligger i skolens specialklasserække. Jeg har haft denne stilling i 9 år, hvilket betyder at jeg har været igennem den forandring det var at gå fra at være et fritidshjem og til at blive en KKFO. Da vi stod i forandringsprocessen fra Fritidshjem til KKFO var jeg konstitueret leder på egen matrikkel, og det var en spændende tid som lærte mig en masse om de forandringer der sker i BUF og på arbejdspladsen. Det der lærte mig mest i den process vi var igennem for 3 år siden, er hvordan det er at være personale i store forandringsprocesser.
Og hvorfor stiller jeg så op nu til fællestillidsrepræsentant jobbet, spørger i måske jer selv?
Jeg stiller op fordi jeg brænder for at gøre en forskel, og fordi jeg brænder for at få systemer og processer til at lykkes. Jeg brænder for arbejdsfællesskaber, og for at få arbejdsfællesskabet til at lykkes.
Vores trio- og MED- udvalg, ude på de enkelte enheder, er et område som jeg finder yderst interessant. Den erfaring som jeg har fået ved at være en del af forandringsprocessen har gjort mig stærk i trio- og MED-udvalgs samarbejdet - Jeg ved at det kan lykkes!
Jeg er optaget af at, sikre at aftaler implementeres og overholdes ude på institutionerne.
Her vil jeg have et særligt blik på arbejdstidsregler, arbejdsmiljø, løn- og sygefraværpolitik.
Mit barnebarn går i et skønt børnehus, men hold op hvor bliver der løbet hurtigt i sådan et hus. Jeg er optaget af at vores kollegaer ikke skal knække nakken fordi de løber for hurtigt ude i institutionerne. Jeg ønsker det bedste børneliv for vores børn og unge, og som FTR kan jeg støtte op omkring det der virker for det pædagogiske personale, og hjælpe med til at der bliver implimenteret mere af det der virker. Jeg vil arbejde løsningsfokuseret der hvor udfordringerne er, fordi dem ved vi godt er der.
Jeg stiller også op fordi jeg mener at jeg er et godt supplement til de øverige FTR`er som der allerede sidder i FTR teamet. Det er et hold som jeg ved er dygtige og det er et hold som jeg har stor respekt for.
Jeg brænder for det fagpolitiske arbejde og jeg ved at jeg kan være med til at gøre en forskel, tiden kalder på handling og jeg er klar til at trække i arbejdstøjet og handle.
Tak fordi i læste med, jeg glæder mig til at se jer til valget den 17/12-2019 – i er velkomnetil at kontakte mig hvis i har spørgsmål eller andet: jensennv@hotmail.com
De bedste hilsner, Vibeke Jensen, Tillidsrepræsentant i Special KKFOen Stifinderen ved Kildevældsskolen.