Brev til økonomiudvalget fra faggruppeudvalget på handicapområdet: 

Kære medlem af Økonomiudvalget

Vi ved, at du er i fuld gang med at med at lægge sidste hånd på budgetaftalen og derfor har rivende travlt. Men vi håber, du vil tage dig tid til at læse vores brev alligevel.

For det er netop på baggrund af budgetaftalen, vi skriver til dig. For vi vil sikre os, at du ikke er med til at træffe beslutningen om besparelserne på handicapområdet uden at kende konsekvensen af det.

Medierne har sommeren over beskrevet konsekvenserne af de nye “kvalitetsstandarder” for de mennesker, som bliver ramt af den.

Især TV2 Lorry, men også andre medier, har beskrevet, hvordan handicappede borgere nu mister deres trygge ramme på bostederne, hvordan de nu mister dage på deres aktivitetstilbud, og hvordan de mister retten til at få støtte til at komme lidt ud.

Men midt i alt det er der en gruppe, der er blevet glemt. Nemlig os der hver dag går på arbejde for at hjælpe, motivere og støtte de her mennesker. For det kommer også til at have konsekvenser for os.

De sidste års mange nedskæringer har i forvejen presset os voldsomt, især på vores faglighed.

Vi er blevet langt færre medarbejdere til at løse langt sværere og mere tidskrævende opgaver, hvilket betyder, at vi ofte må gå hjem med en følelse af ikke at gøre det godt nok. Ikke at kunne yde samvær, støtte og hjælp i et tilfredsstillende omfang og med frustrerede borgere til følge.

Og vi bliver syge af det. For et højt arbejdstempo med slidsomme opgaver uden en tilfredsstillelse i at se, at det lykkedes, som det burde, giver ondt i kroppen og ondt i hjertet. Det giver stress og slitage i et alt for stort omfang og skaber et helt urimeligt dårligt arbejdsmiljø.

Når vi så samtidig heller ikke kan tiltrække hverken erfarne kræfter eller helt nyuddannede, så bliver vi efterladt fuldstændig i vores egen sø.

Men vi må også være ærlige og sige, at hvem kan egentlig bebrejde dem? Lønnen er lav, arbejdstiderne tager både dine aftener og weekender, selve arbejdet er hårdt, og du når som medarbejder ikke de ting, du gerne vil. Og at køre grønthøsteren henover handicapområdet en gang til, vil kun gøre ondt værre.

Vi er oprigtigt bekymrede, ikke kun for os selv, men også for vores kollegaer. For buen er i forvejen spændt til det yderste, og vi kan ikke se, hvordan den kan spændes mere uden at knække.

Vi har selvsagt ingen indflydelse på jeres beslutning. Det er jer, og kun jer, der træffer den. Men vi håber, I vil lytte til vores appel.

Og hvis ikke andet, så kan vi sikre, at I der træffer den i hvert fald gør det med åbne øjne, så ingen af jer herefter kan stå og sige, at I ikke vidste, hvad det betød, eller I ikke kendte konsekvenserne.

Mvh

Handicap faggruppeudvalget i LFS