Og selvom vi er kvinder….
Siden 1910 har den international kvindekampdag eksisteret, og fra 1922 fast den 8. marts. Det er i år 85 år siden.
Den internationale kvindedag eller kvindekampdagen, som den også kaldes, har sin oprindelse i København i 1910. På et internationalt socialistisk kvindemøde stod den tyske feminist Clara Zetkin frem og foreslog en fast årlig international kvindedag. Hun foreslog også at dagen bl.a. skulle bruges til at agitere for kvinders stemmeret og arbejderkvindernes rettigheder i øvrigt. Mødet som var arrangeret af danske socialdemokratiske kvinder, fandt sted i det der dengang var Folkets Hus på Jagtvej, og som nu er Ungdomshuset – og lige om lidt måske revet ned. Det oprindelige møde fandt i øvrigt ikke sted i marts, men i august.
Sikkert på grund af sin begyndelse blev dagen i de første mange år primært markeret af den socialistiske kvindebevægelse. Efter en stilstand i nazismens og krigens tid, fik kvindekampdagen nyt liv og en helt anden bredde 60 år efter sin start. Det skete med rødstrømpebevægelsen, den nye kvindebevægelse, som kom frem i 1970 og tog til i styrke og omfang op gennem 70’erne. Dagen har bidt sig fast, og i dag fejres 8. marts af de fleste kvindeorganisationer uanset politisk ståsted. Fokus er stadig ligestilling og feminisme.
Et af de vigtige punkter for den oprindelige konference og i årene både før og efter var naturligvis at diskutere, hvordan kvinder kunne komme til at deltage i demokratiet på lige fod med mændene – med andre ord opnå almindelig valgret.
Danske kvinder kunne på dette tidspunkt kun stemme til kommunalvalg, det havde de opnået ret til to år før. Men valgretten til Rigsdagen hvor beslutningerne for hele landet blev taget havde kvinder ikke i Danmark, og heller ikke i de fleste andre lande.
Ved konferencen fremsatte Clara Zetkin så et forslag om, at der skulle indstiftes en årlig kampdag, først og fremmest med det mål at ”socialistiske kvinder i alle lande” skulle agitere for kvindelig valgret. Det faldt i god jord og blev vedtaget med stort flertal blandt de 130 kvinder der deltog fra 16 lande.
NYT LIV
Og de danske kvinder holdt ved beslutningen fra starten.
Den første Kvindernes Kampdag blev holdt året efter i 1911, og ikke kun danske kvinder deltog, det gjorde også kvinder fra Tyskland, Østrig, Schweiz og USA. Og de brugte den til formålet: at agitere for kvinders valgret.
I årene efter blev kampdagen holdt på forskellige datoer om foråret og for hvert år kom der flere og flere lande med.
At det til sidst endte med at blive den 8. marts, der blev valgt som kampdag, er ikke grebet ud af luften. I 1909, det vil sige før kvindekampdagen var blevet besluttet, havde der netop den 8. marts været en stor aktion omkring en kvindestrejke i New York. Desuden havde russiske arbejderkvinder fejret netop denne dag.
I de første år valgte man dog søndage som kampdag, da det var den eneste dag industriens kvinder havde fri. Det gjorde man også i Danmark, ganske som det var tilfældet med de første 1. maj-demonstrationer. Så kunne flere deltage. I 1914 blev dagen også holdt på en søndag, og det var tilfældigvis den 8. marts. Herefter holdt man fast ved denne dato, og i 1921 besluttede man på et møde i Moskva at det fremover skulle være den 8. marts, som fast var kvindernes internationale kampdag.
Imellemtiden havde kvinderne i Danmark opnået hovedformålet: kvindelig valgret blev gennemført i Danmark i 1915. Det gav nye muligheder for at bruge dagen på en bredere måde og give den nye betydninger.
Det sås fx ved fascismens og nazismens fremmarch, for hvor de trængte frem, blev kvindernes nyvundne rettigheder slået tilbage. Der hvor de herskede blev kampdagen ganske enkelt forbudt. For dog at blive genoplivet allerede inden krigens afslutning på et møde i London i 1945. Året efter mobiliserede den også modstandskvinder på initiativ fra Frankrig. Alligevel blev der efterhånden mere stille omkring kampdagen i årene der kom, den kolde krig fik en nedfrysende virkning på denne internationale dag.
Men så sker der noget. En ny kvindebevægelse fødes omkring 1970 i sammenhæng med ungdomsoprør og en ny tid. Traditionen omkring den 8. marts bliver genoptaget med det dobbelte indhold af klassekamp og kvindekamp. Alle var dog ikke enige om hvad der skulle vægtes højst. I FNs kvindeår i 1975 blev dagen endda officielt udnævnt til kvindernes internationale kampdag.
Det startede med en kamp for at opnå ligeværdighed og stemmeret som borgere i en demokrati. også arbejderkvinders usle vilkår i industrien var i centrum i de første mange år. Men siden har fokus flyttet sig – dog stadig med kampen for lige vilkår og ligestilling som kerne.
Det handlede om kvinders ret til at få lige adgang til uddannelserne, for reel ligeløn og for medindflydelse i samfundslivet på alle niveauer. Og den kamp er jo som bekendt stadig særdeles relevant.
I år er det 85. gang den internationale kvindekampdag bliver holdt den 8. marts.
Og fremtiden?
Nye kvindegrupper opstår og giver dagen nyt indhold…..