I fællesskabet har vi en forventning til hinanden

I Børnehuset Tusindfryd på Nørrebro har de en kulturkanon, men går ikke op i danskhed. Her skal børnene lære at have forståelse for andre gennem nysgerrighed og fællesskaber, fortæller leder Stine Stangegaard.

 Tekst: Sara Marie Dynesen

 Arbejder I med danskhed i jeres institution?

Vi arbejder ikke med danskhed. Men vi har nogle pædagogiske holdninger, som helt grundlæggende er et menneskesyn. For mig er det, at børnene skal opdrages til at have kærlighed til sig selv, til omverdenen og miljø og natur. Det er de tre vigtigste ting, der er vores opgave som pædagoger. I forhold til dannelse arbejder vi meget med at udvikle kulturkanoner. Det er både litterære kanoner, men også i forhold til musik. Når man går ud af vores børnehave, så er der noget musik, som vi synes, at man skal kende til. Det kan være gode gamle klassikere og Sebastian. I forhold til litteratur, så læser vi Ronja Røverdatter og andet Astrid Lindgren. Der er et pensum, som, jeg synes, ikke skal gå tabt.

Hvordan italesætter man, at børn har forskellige kulturelle baggrunde, uden at ekskludere de børn, der ikke er etnisk danske?

Man skal tænke over, hvordan man som voksen faciliterer den snak. Jeg oplever bestemt ikke, at det bliver eksklusion, når vi er nysgerrige. For vi har børn, der ved, at når Lottes mor henter hende, så taler hendes mor svensk, og Lotte svarer på svensk. Men man skal huske den der nysgerrighed og sige ”hov, ved du, hvad det er for et sprog, de taler sammen på? Tænk, at Lotte kan to sprog.” For os handler det om en generel nysgerrighed på, hvad er det for nogle små input, vi får fra hinanden.

Samtidig er det enormt vigtigt at have fokus på fællesskabet. Vi taler om, at vi i fællesskab har en opgave der skal løftes her i børnehaven. I børnehaven hjælper vi hinanden, når man har spist. Det betyder, at vi rydder op i fællesskab. For i fællesskabet har vi en forventning til hinanden, og vi er afhængige af hinanden. Det er det, vi italesætter, i stedet for at tale om, at vi er forskellige.  

 Hvordan ruster I børn til mødet med verden?

Vores grundfundamenter er at værne om legen og at arbejde med relationsdannelse og tilknytningsteori. Det er sådan, vi tænker og er sammen med børnene. Vi arbejder med kys, kram og kærlighed. Vi er ikke bange for kropskontakt, og det er noget, vi vægter rigtig højt. Mange børn er rigtig meget væk fra deres forældre og rigtig meget i institution, og hvis man dykker ned i de tilknytningsmæssige teorier, så prøver vi at bestræbe os på at skabe noget, der minder om den kærlighed og tilknytning, der er mellem forældre og barn. Det er kernen i vores arbejde. Vi skal skabe nogle stærke, solide, robuste børn, der tror på sig selv og går ud i verden med rank ryg og er klar til at møde livet.