18.2.2019 | Almen Dagplejen Special
Gratis hjælp til bedre psykisk arbejdsmiljø
En udvidelse af støtteordningen for bedre arbejdsmiljø, SPARK, sikrer, at endnu flere kan få hjælp til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø på kommunale arbejdspladser.
Arbejdspladser, der oplever udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø, kan og bør benytte sig af et gratis tilbud om et såkaldt SPARK-forløb. Tilfredsheden blandt dem, der allerede har fået skræddersyet hjælp til at forbedre arbejdsmiljøet, er nemlig rigtig høj, og ordningen, der oprindeligt er etableret i 2016, er nu forlænget til at række helt frem til udgangen af 2021. Det blev aftalt ved fornyelsen af overenskomsterne for kommunalt ansatte ved OK18.