Værksted skaber magi og udvikler venskaber

Der opstår magi, når børnene limer, bygger, maler, læser og leger sig til nye og stærkere venskaber i værkstedet hos pædagogisk tovholder Janne Eriksen i Forfatterhuset.

Tekst: Hedda Maj Jensen

”Har et barn svært ved at få venner, hjælper det at komme i en mindre gruppe og hen i et andet rum, hvor der er fred og ro, og hvor man kan være sammen om noget fælles tredje. Børnene kan pludselig få øje på hinandens ressourcer og kompetencer, og det føles helt magisk at se, hvordan venskaber kan udvikle sig, mens de sidder og arbejder med genbrug og skrald,” fortæller pædagogisk tovholder Janne Eriksen fra den integrerede institution Forfatterhuset på Nørrebro.

Janne Eriksen følger børnene fra vuggestuen til børnehaven. I vuggestuen har hun ’Miniklub’ med ca. seks børn ad gangen. De maler, tegner, limer og læser billedbøger som ”Mimbo Jimbo” om venskaber, kigger på billeder og bolde med ansigtsudtryk og illustrerede følelser. Klubben er et sted, hvor børnene øver sig i at indgå i relationer med andre børn og voksne. Hovedformålet er at have det sjovt med kreativ udforskning og leg, mens børnene afprøver og udforsker nye sider af sig selv og lærer hinanden godt at kende.

Skrald og venskaber

I børnehaven fortsætter børnene med at være sammen med Janne Eriksen i små grupper og lave superhelteprojekter, køkkenhaveprojekt med mere. Mange af projekterne foregår i husets værksted, hvor de har kasser fra gulv til loft med krea-materialer. Kasserne er blandt andet fyldt med sorterede dimser og ”skrald”, som børnene kan lime sammen og lave skulpturer og opfindelser. Projekterne har mange pædagogiske formål, men det vigtigste er venskaberne.

”Dét, der betyder allermest i vores profession, er at hjælpe børnene med at udvikle venskaber. Fordelen ved at gå i vuggestue og børnehave er netop muligheden for at danne relationer med andre børn. Vi starter i vuggestuen, hvor de får den begyndende empati med hinanden. Det er en proces at lære at socialisere sig, og børnene skal for eksempel lære at sige stop, når nogen overskrider deres grænser og give kram, når nogen er kede af det,” siger Janne Eriksen.

En spændende kasse som gave

Janne Eriksen laver blandt andet et projekt i værkstedet, hvor hun samler en kasse med forskellige dimser og materialer. Kassen bliver pakket ind som en gave og givet til en gruppe børn, som så skal lave noget med den.

”Der er god mulighed for at observere børnene og deres relationer, når de åbner kassen og går i gang. Hvem tager for eksempel teten, og hvem er mere tilbageholdende? Det er ukendt for alle, hvad indholdet af kassen er, og det er også ukendt, hvad det skal ende med at blive. Når der ikke er noget rigtigt og forkert, er der heller ikke nogen, som kan være bedst til det. Projektet med det fælles tredje driver dem, og de bliver dybt optaget af det sammen med nogen, de måske ikke har leget med før,” fortæller Janne Eriksen, som oplever, at børnene på den måde ser nye sider af hinanden.

”Jeg har blandt andet oplevet, at der var en pige, som havde det svært og kun ville lege med én bestemt veninde. Hun startede på værkstedet med sin veninde for at føle sig tryg, men blev stille og roligt mere tryg ved de andre børn i gruppen – også selv om veninden en dag ikke var der,” fortæller Janne Eriksen. Pædagogen mener, at det kan være trygt med en bedste ven, men også sårbart, hvis det er den eneste, der duer. Når Janne Eriksen samler børnene i mindre grupper, kan de lære at have tiltro til de andre børn i gruppen og skabe nye relationer og venskaber.

Venskabsgrupper

Den integrerede institution Forfatterhuset afholder som noget nyt venskabsgrupper på tværs af alder og køn en gang om ugen.I venskabsgrupperne tager de pædagogiske medarbejdere nogle gange udgangspunkt i situationsbilleder fra ”Fri for mobberi” kufferten. Pædagog Katrine Anthony Petersen fortæller:

” Venskabsgruppen er en lille snakkeklub, som ikke kun er for de børn, som har udfordringer, men også for dem, som har lyst. Men der er nogle børn, vi har fokus på, som vi prøver at få med hver gang,” fortæller Katrine Anthony Petersen.”Børnene har en del sprog for det med at have venner. Men det kan være svært at få det fra sproget over i kroppen og have fornemmelse og empati for, at et andet barn bliver lige så ked af det, som man selv gør. Det halter en lille smule hos nogle af børnene. I stedet for at vi bare sidder og snakker med dem, som har svært ved det, kan de andre i gruppen komme med gode eksempler, de kan give til deres venner.”