Tema: Uddannet i pårørendesamarbejde

For nemt at tænke, at de er pisseirriterende 

Jeg er glad for at få den uddannelse tidligt i min ansættelse. Det er så nemt at gro fast i en bestemt attitude; især når vi hele tiden oplever nedskæringer, der gør os pressede, siger David Armstrong, som fik tilbudt pårørendeuddannelsen, da han havde arbejdet på Botilbuddet CAS 3 i et halvt år.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj 

David Armstrong har en pænt lang forhistorie i den pædagogiske verden, selv om han først kunne hente sit eksamensbevis i januar 2018. Han nåede nemlig at arbejde som pædagogmedhjælper i en daginstitution i fem år, før han begyndte på pædagoguddannelsen.

”Jeg skulle egentlig kun have haft et sabbatår med arbejde og rejser, men jeg blev så glad for jobbet, at jeg blev hængende,” fortæller David Armstrong, der havde forestillet sig, at han skulle arbejde med fritidspædagogik. Men da han blev færdig på pædagoguddannelsen, søgte han et vikariat inden for handicapområdet – og fandt ud af, at det var det, han skulle. Derfor siger han også ja til al den efter- og videreuddannelse, han får tilbudt.
”Der er altid risiko for, at man gror lidt for meget fast i ’det, man plejer’. Så jeg vil gerne lære så meget som muligt fra start,” siger David Armstrong.

Behovet kommer til at stige 

Han husker situationer med svært pårørendesamarbejde fra daginstitutionen. 
”Når man var presset, og der var nogle forældre, der påpegede et eller andet, så udløste det tit en rygmarvsreaktion. Man kom nemt til at tænke, at de var pisseirriterende, når de ikke kunne se, hvor travlt man havde. Det kræver en ekstra bevidsthed at se det fra den anden side, og her er pårørendeuddannelsen et virkelig godt initiativ. Man får en overbygning på, der gør, at man netop ikke bare reagerer på rygmarven,” siger David Armstrong.
David Armstrong har endnu ikke oplevet konflikter med pårørende på den afdeling, hvor han arbejder.

”Vores borgere er relativt gamle, så de pårørende, der kommer her, er selv oppe i alderen og kommer ikke så tit,” siger David Armstrong, der til gengæld har taget hul på andre aspekter fra uddannelsen.

Jeg vil investere tid

”De baggrundsbeskrivelser, vi har på vores borgere, er på grund af deres alder ikke særligt fyldestgørende. Så jeg tror, at vi vil kunne få et andet blik på vores borgere og vil kunne tilbyde dem mere, hvis vi finder ud af mere om, hvad de har oplevet, før de kom her. Så jeg vil helt klart investere tid i at tale med de pårørende, der kommer her, og gå på opdagelse i, hvad de kan fortælle,” siger David Armstrong, der er på vej med et netværksmøde for de kolleger fra de forskellige afdelinger, der har deltaget i uddannelsen. 
”Det var simpelthen en del af uddannelsen, at vi skulle tage hjem og være forandringsagenter for en ny kultur. Det skal vi have taget hul på, for det her er vigtigt.”