Uro på fritidsområdet – igen, igen
Det er billigere at have sit skolebarn i fritidsinstitution i København, end det er i resten af Danmark. Børne-og ungdomsborgmester Jesper Christensen ønsker en lovændring, så forældrebetalingen kan hæves, fordi den kommunale økonomi bløder. Advarselslamperne er tændt i LFS.
Af Anna Louise Stevnhøj
Budgetloven betyder, at Københavns Kommune ikke må bruge flere penge på lønninger –heller ikke selv om København får ca. 10.000 nye borgere hvert år. Det ser nu ud til at ramme byens fritidsinstitutioner.
Børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen ønsker at få mulighed for at bede københavnerne om at betale mere for deres børns fritidstilbudspladser, som i dag er væsentligt billigere end landsgennemsnittet.
“Regeringen holder kommunerne i et økonomisk jerngreb med et stramt loft over, hvor mange penge, vi må bruge hvert år. Prisen for en plads i en fritidsinstitution ligger langt under, hvad det koster i mange andre kommuner, og jeg er overbevist om, at københavnerne er villige til at betale lidt mere, når alternativet er færre medarbejdere til at skabe et godt pædagogisk tilbud til deres børn,” siger Jesper Christensen.
De røde lamper er tændt i LFS
Forklaringen på de billigere pasningstilbud i København er, at man har fastholdt en stor del af de københavnske institutioner under dagtilbudsloven. Det betyder, at der er loft over forældrebetalingen, lige som der er i vuggestuer og børnehaver. I det øvrige Danmark har kommunerne flyttet pasningefter skoletid ind under folkeskoleloven, hvor der ikke er det samme betalingsloft, men hvor kommunerne i princippet kan opkræve, hvad de vil – uanset normering og kvalitet. Derfor er alle advarselslamper er tændt i LFS.
”København er den eneste tilbageværende kommune med fritidsinstitutioner under dagtilbudsloven. Det har vi betalt en høj pris for, og det vil vi fortsat kæmpe for,” siger Jan Hoby, som er næstformand i LFS.
Fanden har skabt SFO
Fritidsområdet i København blev sikret efter omfattende og langvarige strejkerpå de københavnske fritidshjem i 2000 og 2003. Det resulterede i en politisk aftale om, at fritidshjem skulle være det primære fritidstilbud i København, og at KKFO’er skulle være underlagt de rammevilkår, som gælder for fritidshjemmene.
”Resten af landet er asfalteret med SFO’er, der fungerer som økonomiske malkemaskiner for kommunerne trods dårligere og dårligere rammevilkår. Det er en hjertesag for LFS, at fritidspædagogikken ikke skal reduceres til en underafdeling af folkeskolen. Fanden sammenblandingen af skole og fritid. Fritidspædagogikken er sin egen,” siger Jan Hoby.
Bøn til minister
Børne-og ungdomsborgmesteren lægger da heller ikke umiddelbart op til at ændre organiseringen i København.
“Det ville udløse et enormt bureaukratisk arbejde at omlægge hele strukturen for vores fritidsinstitutioner, og i omlægningsperiodenville det skabe stor usikkerhed for vores medarbejdere. Og det er helt ulogisk, at den ene lov giver mulighed for stort selv at fastlægge forældrebetalingen, mens den anden lov kun tillader, at forældrene betaler 30 procent af udgiften,” siger Jesper Christensen, som derfor beder børne-og socialminister Mai Mercado om at ændre dagtilbudsloven, så København kan hæve forældrebetalingen på fritidsområdet. Det vil give København mulighed for en merindtægt på 50-70 millioner kroner årligt.
Det er kun begyndelsen på enden
Jan Hoby mener, at København står over for valget mellem pest og kolera.
”Den her sag viser med al tydelighed, at alle spare-bestræbelser er udtømt. Nu er der kun tilbage at skære hele områder væk,eller at skaffe penge ved at lade borgerne betale,” siger Jan Hoby, der mener, at det trods alt er positivt, at børne-og ungdomsborgmesteren adresserer problematikken korrekt ved at give budgetlovenansvaret.
”Det værste er, at vi stadig kun er i startfasen af den nedbrydningsfase, som budgetloven medfører. Hvis den ikke afskaffes, vil vi opleve nedskæringer i de kommende år, som vi slet ikke kan forestille os omfanget af,” siger Jan Hoby.
Det koster det
I kommuner, hvor pasningen efter skoletid udgøres af skolefritidsordninger under folkeskoleloven, er der ikke loft over forældrebetalingen. Det betyder, at der er store variationer. Landsgennemsnittet uden for København er 1461 kroner om måneden. I København koster en plads 916 kroner.