Referat af bestyrelsesmøde i Almenbestyrelsen
Fredag d. 22. juni 2018 kl. 09.00 – 14.00
Tilstede: Anne Müllertz, Annette Beck, Conni Nielsen, Karen Ribergaard, Kirsten Løth, Kristian Høeg, Kristian Vasseux, Lis Irene Nielsen, Lone Koch (kommer kl. 13), Louise Barslund, Maria Porse, Tina Truelsen,
Afbud: Martin Rasmussen, Bimala Møller, Bente Zingenberg, Martin Alexandersen, Lars Ammonsen, Emil Solvind, Stinna Reuter Hall, Brian Engsig, Jette Olsen, Martina Bianca Wellm, Ulla Børgesen
- Godkendelse af dagsorden til dagens møde og referat fra bestyrelsesmøde i maj
Referatet blev godkendt uden kommentarer.
Bilag: Referat fra sidste møde.
- Orientering om revidering af arbejdstidsregler v. /Britt.
Britt orienterede om, at arbejdstidsreglerne for pædagogisk personale er blevet revideret. Erstatningsfridage i forbindelse med eksempelvis p-lørdage skal nu afvikles i ugen op til p-lørdag eller i løbet af de efterfølgende 4 uger. PAU’ere følger nu også arbejdstidsreglerne.
- Budget & regnskabsstatus v./ kassereren.
Da Ulla havde meldt afbud med kort varsel, havde formanden ikke nået at få gennemgået eller stillet spørgsmål til kasserapporten hos bogholderiet. Kasserapporten blev derfor ikke gennemgået.
Bilag: Kasserapport
- Drøftelse og beslutning af forslag om lønændring for FU og områdeformænd.
PÅ almenbestyrelsesmødet d. 25/5 2018 blev det besluttet at evt. lønstigninger for hhv. områdeformænd og FU skulle drøftes. På baggrund af den beslutning er der udarbejdet et forslag, så drøftelsen kan foregå på et konkret grundlag.
Formanden præsenterede forslaget, som er udarbejdet af dele af FTR-gruppen. I beregningen i forslaget er områdeformænd fortsat på slutløn efter to valgperioder – altså efter 4 år. Det samme gør sig gældende for FU. Områdeformændenes slutløn svarer til en pædagogisk leders grundløn uden tillæg. FU’s slutløn svarer til en klyngeleders grundløn uden tillæg.
Bestyrelsen havde opsummeret flg. kommentarer til forslaget:
Det giver god mening, at man følger løntrinsskala både som områdeformand og forretningsudvalgsmedlem. Ingen øvre arbejdstid bør udløse en højere løn end den nuværende. Ansvaret som områdeformand og FU-valgt er ikke mindre end en nyansat leder og dermed er det rimeligt, at lønnen følger grundlønnen for en nyansat leder.
Der var enighed i bestyrelsen om, at lønnen ikke skal være det, der tiltrækker folk til politiske poster i LFS. Den skal dog heller ikke være så lave, at det bliver svært at ”rekruttere”. Ambitionen med drøftelsen af løn er, at den lander på et niveau, hvor den bliver uinteressant.
Der var flg. spørgsmål til forslaget:
Louise: Er det muligt, at man som nyvalgt kan forhandle med LFS om, at det lønniveau, man har i forvejen følger med?
Anne: Hvis vi skal have den mest kompetente, skal vi betale det det koster – er det muligt at man, hvis ens løn ligger under det man får som valgt, kan få et udlignings- eller overgangstillæg?
Kirsten svarede, at det ikke er en mulighed, da budgetter bliver vedtaget på repræsentantskabet. Områdeformænd bliver valgt i september og budgettet bliver vedtaget i november i lige år. Hverken FU, HB eller andre har dermed bemyndigelse til at forhandle løn til de politisk valgte uden for repræsentantskabet, da den hænger sammen med budgettet. Kirsten mener desuden, at det vil være noget rod at ændre på den struktur. Netop det at repræsentantskabet vedtager et budget og at man ikke i den mellemliggende periode kan ændre på lønnen er en måde at sikre gennemsigtighed og at det er demokratisk besluttet, hvad lønnen skal ligge på. Det skal ikke være et spørgsmål vi skal drøfte, hver gang der er en ny på posten som områdeformand eller FU, om end det sker umådelig sjældent, at der er udskiftning på posterne.
Beslutning: Der var enighed om, at indstille til, at HB drøfter forslaget, såfremt de to andre områdebestyrelser bakker om forslaget. På HB kan det drøftes, om HB vil være forslagsstiller.
Bilag: Bilag 1 Forslag til ny løn – FU og områdeformænd
- Drøftelse af status på HB
Status fra d. 22/5:
Medlemstallet er fortsat højt. Det plejer i forbindelse med OK at vise sig umiddelbart efter urafstemningen, hvor mange medlemmer, der har meldt sig ind udelukkende for at kunne få konfliktunderstøttelse.
Der er stadig ikke taget stilling til organizerstillingen. Britt mener ikke, at den skal genbesættes, da lønforhandling og organisering kan samkøres på anden vis. Adspurgt forklarede Brit, at stillingen er fuldt finansieret af LFS. FU drøfter stillingen og vender tilbage til HB-mødet til august.
Drøftelse af dagsorden d. 25/6:
Efter en længere drøftelse blev almenbestyrelsen enig om, at flg. Nedslag ville være relevante at indskrive i det fremtidige arbejde til repræsentantskabet:
- Fælles sprog for udførelsen af arbejdsfællesskaber – lokalt
- Konkret på hvilke erfaringer, der kan generaliseres og hvilke der skal forblive individuelle
- Balance mellem enmandshær og øvebane for LFS-arbejdsfællesskabet
- Alt er ikke lige godt vs. Risikoen ved standarder (fagligt)
- Systematisk arbejde med snubletråde
- Arbejdsgiverens forpligtelse til at skabe trygt rum for snubletråde
Bilag: Referat fra Hovedbestyrelsesmøde d. 22. maj 2018
Dagsorden til LFS Hovedbestyrelsesmøde 25. juni 2018.
- Generalforsamling 2018.
Emner/temaer der skal indgå i den skriftlige beretning for perioden 2016 – 2018
-
- Formanden præsenterer en samlet oversigt jf. referat fra almenbestyrelsesmødet d. 25. maj 2018. Kort gruppearbejde.
Emner til fremtidigt arbejde
-
- Formanden præsenterer en samlet oversigt jf. referat fra almenbestyrelsesmødet d. 25.maj 2018. Vi benytter samme ”skabelon” som sidst, som både sætter retning, men også giver arbejdsrum til at justere og tilpasse Almenbestyrelsens arbejde så det forholder sig aktivt den udvikling der er i et politisk styret miljø.
Hvem forventer at genopstille?
-
- Kassereren genopstiller ikke til kassererposten, men til bestyrelsen.
- Suppleanter til HB – Brian er suppleant for Kirsten efter hun er tiltrådt som områdeformand.
- Potentielle kandidater til den kommende bestyrelse
Der blev ikke besluttet noget.
- Gensidig orientering/evt.
Faggruppelandsmøde d. 10.-11. september. Det er aftalt at Brian, Annette, Maria Porse, Martin R. og Kirsten deltager. Derudover deltager Emil, Tina og Lone fra Frederiksberg. Kirsten sørger for tilmeldinger og transport for dagpædagoger og de tre fra Frederiksberg.