Høringssvar
3.10.2018
Bemærkninger til:
Høring over udkast til lov om ændring af lov om socialservice, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og lov om socialtilsyn
(Styrket anvendelse af pålæg for børn og unge i risikozonen og deres forældre, ensrettet indsats for anbragte kriminalitetstruede unge, styrkelse af sikkerheden på delvis lukkede og sikrede døgninstitutioner, og konsekvensændringer som følge af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet)
Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS) har følgende bemærkninger til udkastet:
Der vil med udkastet ske en udvidelse af aldersgruppen, børn i alderen 10-12 år, det mener LFS ikke giver mening. Børn i den alder er som udgangspunkt børn. Hvis de giver problemer for samfundet, skal det ses som et problem, som vi er fælles om og ikke noget, som børnene er skyld i. Det vil ikke være rimeligt at kriminalisere disse børn, da de netop er børn.
LFS er enige i at, der skal sættes ind over for den glidebane, som betyder, at børn er på vej til en kriminel løbebane. Vi er ikke enige i den foreslåede metode. Vi mener ikke, at det giver mening at fjerne den børnefaglige undersøgelse, det er den, som sikrer, at indsatsen sker i det rette niveau. At der skal kunne give pålæg alene på en mistanke, mener LFS vil underminere de berørtes opfattelse af ret og rimelighed. Desuden er det en klar forventning, i udkastet, at børne- ungepålæg skal anvendes i langt højere grad end i dag. Vi kan på den baggrund frygte, at det vil betyde, at der vil ske fejl, i det der ikke er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse.
Noget at det vigtigste for børn og unge er, at de forstår, hvorfor de oplever en sanktion. Hvis man ikke på forhånd har gjort sig overvejelser om hvordan det skal ske, kan det betyde, at de ikke vil forstå hvorfor. Det vil bedre kunne undgås ved at fastholde kravet om en børnefaglig undersøgelse.
For en del af de unge, som vi her taler om, vil det virke som om, at de er dømt uden, at der har været en mulighed for, at de kan forsvare sig. Der vil være en manglende retsbeskyttelse.
Husordener mener LFS er fornuftige at gøre lovpligtige for institutionen at udarbejde, dette vil hjælpe den unge med at forstå, hvad der er af regler på stedet. Der er i forvejen en adgang til at lave husorden, at der bliver strammet op og stilles krav om en husorden, anser vi som en god og fornuftig overvejelse.
Den betyder, at der på den enkelte institution laves en husorden som passer med den specifikke målgruppe. Vi er dog uenige i, at det er fra centralt hold, der skal stilles specificerede krav til indholdet i en husorden. Ved at bruge en husorden som er aftalt centralt, kan der opstå det problem, at den begrænser muligheden for pædagogisk intervention. Der kan nemt tænkes situationer, som på den ene institution giver mening at tillade, men som på en anden institution vil være rimeligt at forbyde.
At tydeliggøre hvilken adgang der er til at bruge fysisk magtanvendelse, er vi enige i er nødvendigt. Det vil være godt, at der kommer klare beskrivelser omkring, hvornår der er tale om magtanvendelse. Desuden er vi tilfredse, med at der ikke ændres på principperne for magtanvendelse.
Den obligatoriske TV-overvågning må ikke blive en erstatning for tilstedeværelsen af pædagogisk uddannet personale. Hvis det sker, kan den unge få den opfattelse, at der er tale om fængsel. Endvidere er der ikke nogen behandling i, at der er TV-overvågning, så vil der efter vores opfattelse kun være tale om opbevaring.
Pligt til at anmelde trusler og vold med videre. LFS mener, at det vil være godt at gøre det til en pligt at anmelde. Dette vil gøre det til noget, som ligger i tjenesten og ikke noget, som den enkelte institution eller medarbejder skal tage stilling til. Der skal ikke udarbejdes nogen politik eller overdrages et ansvar til den enkelte medarbejder. At det gøres til en pligt, betyder forhåbentlig også, at der laves en nem og overskuelig proces for at gøre det, endvidere ser vi gerne, at det bliver ledelsen, der er ansvarlig for at det sker.
Det giver ikke mening at straffe 10–12 årige børn som ikke er færdigudviklede i deres kognitive funktioner.
Sammenfattende så mener vi, at der her er tale om, at der sker en ændring fra at arbejde pædagogisk med udfordringerne til at arbejde mere straffende med problematikkerne.
Med venlig hilsen
Helle Haslund
Forretningsudvalgsmedlem
Landsforeningen For Socialpædagoger
Rosenvængets Alle 16
2100 København Ø