Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Referat:
LFS repræsentantskabsmøde 1.-3.12.2006
Dagsorden:
1. Valg af dirigenter
2. Navneopråb
3. Godkendelse af forretningsorden
4. Godkendelse af dagsorden
5. Valg af stemmeudvalg
6. Valg af repræsentantskabsudvalg
7. Beretning og fremtidigt arbejde
8. Regnskab 2004 & 2005
9. Indkomne forslag
10. Fremtidigt arbejde
11. Budget og kontingentfastsættelse for 2007 & 2008
12. Valg
13. Eventuelt
14. Afslutning
Velkomst
Britt Petersen bød velkommen og håbede på gode diskussioner, visionære beslutninger og hyggeligt socialt samvær på dette første repræsentantskabsmøde efter fusionen.
Godt nok er vi nye sammen, ligesom vi har hver vores fortid – men fremtiden, den er fælles!
1. Valg af 2 dirigenter
Britt Petersen indstillede på hovedbestyrelsens vegne følgende dirigenter: Ingvar Thomsen og Elisabeth Bruun Olesen.
Ingvar Thomsen og Elisabeth Bruun Olesen blev valgt som dirigenter uden modkandidater.
Dirigenterne konstaterede herefter repræsentantskabsmødets lovlige indvarsling, idet indkaldelsen var sendt fra LFS den 31.10.06 og kontrolindkaldelse modtaget i LFS den 1.11.06, og dagsorden m.v. var udsendt 7.11.06.
Ifølge vedtægterne skal repræsentantskabsmødet afholdes i november, men det ekstraordinære repræsentantskabsmøde i februar 2006 godkendte (som en del af "fusionspakken"), at mødet blev skubbet til første weekend i december.
Repræsentantskabet havde ingen indsigelser.
2. Navneopråb
Dirigenterne foretog navneopråb. Der var følgende ændringer i forhold til den udleverede deltagerliste:
Hovedbestyrelsen:
Begitte Severinsen – ikke til stede.
Ulla Børgesen – fra lørdag.
Bimala Grove Møller – afbud.
Almenområdet:
Signe Gregersen – afbud.
Palle Andersson – afbud.
Annette Zahle – fra fredag eftermiddag.
Anders B. Jerger – afbud.
Helle Heitmann – senere.
Kristian W. Kristiansen – måske fra lørdag.
Lene Hector – afbud.
Tinna Erichsen – fra fredag eftermiddag.
Karina Jensen – afbud.
Jette Olsen – fra fredag eftermiddag.
Specialområdet:
Inga Juul – afbud.
Dagplejeområdet:
Ingen ændringer.
Ansatte i LFS:
Niels Andersen – fra fredag eftermiddag.
Ea Bram Jensen – afbud.
3. Godkendelse af forretningsorden:
Forretningsordenen blev enstemmigt godkendt
4. Godkendelse af dagsorden:
Repræsentantskabet havde ingen bemærkninger til dagsordenen.
5. Valg af stemmeudvalg
Stemmeudvalget har funktion i hele repræsentantskabsperioden.
Hovedbestyrelsen indstillede følgende til stemmeudvalget:
Pia B. Ludvigsen
Winnie Duncan
Bo Kirkestrup
Kirsten Rosendal Hansen
Sekretær: Lise Struer.
Ovennævnte blev valgt uden modkandidater.
6. Valg af repræsentantskabsudvalg
- kun til repræsentantskabets forhandlinger/udtalelser
Udvalgets opgave er at samordne de forskellige forslag for at lette repræsentantskabsmødets forhandlinger.
Hovedbestyrelsen indstillede følgende til repræsentantskabsudvalget:
Britt Petersen
Ulla Baggesgaard
Marianne Rosell
Kirsten Annette Christensen
Helle Haslund
Niels Hansen
Sekretær: Niels Andersen.
Ovennævnte blev valgt uden modkandidater.
7. Beretning og fremtidigt arbejde
Den udsendte skriftlige beretning blev af Britt Petersen suppleret med en mundtlig beretning, der efterfølgende blev udleveret på skrift.
Hilsen fra Seniorklubben:
Else Friis fortalte, at Seniorklubben nu har 215 medlemmer, og at man fortsat vil arbejde for, at alle medlemmer, der overgår til efterløn eller pension, får orientering om klubbens eksistens.
Man har lige udsendt programmet for 2007, og der er et arrangement hver måned.
Den 19. april 2007 har klubben 25 års jubilæum.
Else takkede medarbejderne i LFS, fordi de altid er villige og flinke til at hjælpe.
Debatten om beretning og fremtidigt arbejde:
Flemming Petersen begrundede sit ændringsforslag til Fremtidigt arbejde. – For 2 år siden begyndte den daværende F&A-forvaltning at tale om vippenormering på daginstitutionsområdet. På et leder-/TR-møde blev det præciseret, at tomme pladser i institutionerne ikke kan undgås, når kommunen ønsker at opretholde pladsgarantien, samtidig med at man efterlever regeringens krav om frit valg for forældrene.
Som bekendt har de københavnske daginstitutioner fået en økonomimodel, hvor budgettet påvirkes af, hvor mange af institutionens normerede pladser, der rent faktisk har været besat året før.
På Flemmings institution har man i længere tid hverken kunnet fylde fritidshjem eller børnehave op. Det betyder bl.a., at en ledig 37-timers pædagogstilling af forsigtighedshensyn opslås som en 27-timers medhjælperstilling.
Flemming er i store træk enig i beskrivelserne i såvel den skriftlige som Britts mundtlige beretning. Dog mangler der en beskrivelse af arbejdsmiljøet på de pædagogiske arbejdspladser, og han synes, at forslaget til Fremtidigt arbejde er for overordnet og ukonkret i beskrivelsen af LFS' intentioner for et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Til slut nævnte Flemming, at han finder det yderst relevant at diskutere økonomi til forbedring af vore kollegers arbejdsvilkår. Hvis kommunernes økonomi ikke rækker, må man have del i statens formidable overskud.
Karin Bengtson ville gerne sige noget om anbringelsesområdet for børn og unge.
Kort sagt har institutionerne siden 2005 været direkte afhængige af belægningsgraden. Dernæst blev der udarbejdet en omstilling, som betød en lukning af 125 pladser. Til gengæld er der så oprettet 62 nye, men de er for unge psykisk syge og andre, som f.eks. er handicappede.
Det har selvfølgelig berørt de pågældende arbejdspladser, hvor medarbejderne har set en usikker fremtid i møde.
LFS har fulgt omstillingen i tæt samarbejde med SL, forstanderne, socialrådgiverne og HK, og der er nedsat en sparringsgruppe.
Omstillingsprocessen har også betydet, at nogle af vores medlemmer fremover skal arbejde med andre børnegrupper, og det er selvfølgelig også en stor omstilling.
At der nu er færre børne-/ungeinstitutioner har ligeledes betydet overbelægning på de tilbageblevne institutioner og skabt ventelister.
Det sidste nye er, at Socialforvaltningen vil indføre administrative driftscentre, hvor man vil samle alle kontorassistenter fra døgninstitutionerne. Det er problematisk, men forstanderne på børne-/ungeområdet har valgt denne model, der senere skal gælde også for handicapområdet, narkoområdet og psykiatrien.
Med hensyn til Fremtidigt arbejde nævnte Karin, at man i specialområdebestyrelsen fandt det konstruktivt – men at der også manglede noget bl.a. om overenskomster.
Resultatløn er man ikke glade for og har heller ikke brugt det, og man kan kun acceptere det som en gruppeordning.
Karin var enig i Britt Petersens opfordring til at reklamere mere for det pædagogiske arbejde, men hun mente samtidig, at man også skulle kræve mere i løn.
Til slut opfordrede Karin til, at hovedbestyrelsen arbejder for at gøre TRIO-temadagene permanente. Den afholdte temadag i november var en stor succes.
Kirsten Annette Christensen takkede for en god mundtlig beretning, der omfattede både overenskomst og velfærd samt situationen i vort eget forbund, som viser, at vi desværre nogle gange også kæmper mod vore egne. Det er ærgerligt!
På almenområdets delegeretmøde var man blevet opmærsom på en "pind" om senioraftaler og fastholdelsespolitik.
Det er ikke fordi, man ikke arbejder med disse ting i LFS, men mødedeltagerne mente, at det skulle mere i fokus, fordi man i de kommende år vil opleve et generationsskifte blandt personalet på institutionerne.
Der ligger rent faktisk mange gode aftaler og idéer, når man kigger på de forskellige hjemmesider. Problemet er blot økonomien. Har man på institutionerne råderum til at give medarbejderne en aftale – eller har man ikke, for der følger ikke økonomi med.
Det skal LFS selvfølgelig arbejde for, at der kommer. Det skal ikke være individuelt, om man får en aftale eller ej, alt efter hvilken institution man arbejder på. Samfundet som helhed har en opgave i at fastholde medarbejderne, da der ikke er nok til at tage over.
Per Jonasson tog udgangspunkt i den del af den skriftlige beretning, der handler om sammenlægning af institutioner og at personaleledelsesopgaven grundlæggende er den samme, selvom personalegruppen er blevet større.
Per mener, der generelt er en stor forskel. Det er klart, at de pædagogiske krav til dokumentation, udviklingsplaner m.m. er de samme, men der er forskel på, om en institution er på 6-8 medarbejdere eller 20-25. Der vil være meget forskellige måder at lede disse institutioner på. Der vil være forskellige krav til, hvordan man tackler samarbejdsproblemer, hvordan man opbygger institutionen osv.
Per synes, man skal prøve at fastholde nogle af de kulturer, der er på de små institutioner, og han har derfor lavet et ændringsforslag om dette til Fremtidigt arbejde.
Derudover fandt Per, at det var en mangel, at der ikke står noget om fagforeningens kerneydelse – kontakten til medlemmerne. Der står meget om de store linier (og det skal der selvfølgelig også), men vi skal lægge vægt på og prioritere grundlaget for foreningen. Derfor havde Per udarbejdet endnu et ændringsforslag til Fremtidigt arbejde, der omhandler dette.
Niels Hansen takkede også for en god beretning og især for de sidste ord om at lægge vægt på den gode historie og være ambassadører for området, ikke mindst i en situation hvor vi i den kommende tid vil opleve kamp om de offentlige ressourcer – også rent personalemæssigt – hvem man kan tiltrække? Der ligger altså en udfordring i at kunne præsentere området på en måde, som gør det tiltrækkende at arbejde på.
En stor del af beretningen handler om ledelse, og det er prisværdigt, at man også i fagforeningen bruger tid og gør sig overvejelser om ledelse, ligesom man rent organisatorisk har oprettet ledersektioner med selvstændig kompetence. Det har betydet indflydelse ikke bare i LFS men også i centralforvaltningen.
Men det har kostet tid for de ledere, der har været med til at etablere ledersektionerne. Og det ville være godt, hvis der blev mere tid til dialog lederne imellem.
Hvad LFS angår, nævnte Niels, at man har været flinke til at huske lederne, også når det har drejet sig om f.eks. dialogen med den nye direktør.
Det er også sådan, at man i HSU sidder på hver sin side. Lederne på A-siden og LFS på B-siden. Det er klart, at det giver nogle overvejelser – også om fremtiden, ikke mindst i takt med lederrollens udvikling. Hvordan kan man finde en placering mellem vores opgave i forhold til forvaltningen og institutionerne – og hvordan kan man finde en placering, hvor man også kan have lederkasketten på i forhold til fagforeningen?
Niels synes, man skal passe på retorikken. Der kan indimellem være en tendens til at fokusere på, hvor tungt og svært det er, uden at vi gør os klart, hvilke værktøjer vi har til selv at påvirke udviklingen.
Niels forudser, at man vil se forandringer og omstruktureringer som perler på en snor. Man skal ikke se struktur som noget fast – mere som løst koblede systemer. Det vil sige, at vi kommer til at diskutere, hvilke grænser der skal være mellem institution, distriktsforvaltning og centralforvaltning, og hvilke netværk vi kan skabe.
Pia Bah gav et stemningsbillede fra gruppen, der diskuterede personale, krydspres og arbejdsmiljø.
Og med baggrund i fredagens og lørdagens oplæg diskuterede man, om det var muligt at gøre Fremtidigt arbejde mere handlingsrettet – mere konkret. Handleplanen inddelte de i 3 niveauer – nemlig institutionen (arbejdspladserne) – TR/SR/leder (altså den dynamiske trio og de tovholdere, der kan bringe arbejdspladserne videre) – og til sidst LFS som organisation.
Diskussionen handlede meget om presset og årsagerne til, at vi løber stærkt. Det blev ikke helt tydeligt, men alle var ret optaget af begrebet "civil ulydighed" fra formiddagens oplæg. Det var rigtig interessant. Men det er svært at udøve civil ulydighed, hvis man gør det som enkeltperson. Derfor er det vigtigt at få det sat ind i nogle rammer og måske også på de enkelte niveauer i handleplanen.
Det blev i hvert fald tydeligt, at LFS som organisation skal forsøge at være lidt mere med i den bevægelse, der satte sig i gang hen over efteråret, at blive ved med at være dem, der sætter fokus på børneområdet, på specialområdet, på ældreområdet, at prøve at få flere offentligt ansatte med i bevægelsen.
Alt dette mundede ud i 2 konkrete ændringsforslag til Fremtidigt arbejde, hvoraf det ene handlede om en fortsættelse af TRIO-møderne, og det andet handlede om at kræve mere tid til forberedelse/tid til andet arbejde, fordi det kunne være medvirkende til at få tempoet sat ned.
Tinna Erichsen ville fortælle en god historie – en oplevelse af et godt samarbejde med fagforeningen, som de har haft på Tinnas institution, der ligger på Ydre Nørrebro, hvor der har været en problematik om tomme pladser i flere år.
På sidste rep.møde fortalte Tinna om den afreg-ningsmodel, Københavns kommune krævede ind-ført. – Man fik efterfølgende stillet nogle krav til afregningsmodellen, der bl.a. betød, at man kun skulle betale 2% det første år, og derefter ville der ske en nedjustering af budgetterne.
Men man skulle også se på, hvor mange tomme pladser der var og kræve, at der blev nednormeret – mere plads til børnene, og færre børn pr. voksen – og hvis det ikke kunne lade sig gøre, så skulle der lukkes pladser (evt. institutioner).
Det var lettere sagt end gjort, fordi forvaltningens løsning var afregningsmodellen. Da der i området var op mod 300 tomme pladser, betød det, at nogle institutioner pludselig skulle spare 1 mio. kr. og mangle 1/3 af deres børn, men samtidig stadig være parat til at tage børn ind. Der var faktisk et eksempel på, at en institution ét år manglede 1/3 af børnene, men hen over sommeren skete der noget i en anden institution, som bevirkede at forældre flyttede børnene, og så stod denne her institution med alle pladser optaget men manglede personale.
Det var selvfølgelig en uholdbar situation, og man forsøgte selv institutionerne imellem at organisere sig og kontakte forvaltningen for at forklare problemet, men man oplevede at blive holdt hen.
Både selvejende og kommunale institutioner holdt sammen, og så kontaktede man LFS/BUPL/PMF om sagen og oplevede et rigtig godt samarbejde med disse.
Strategien var, at fagforeningerne krævede forhandling, mens de ansatte skrev indlæg og artikler om problemet, og det lykkedes faktisk at få forvaltningen i tale.
Vi har ikke fået alt – men det er en begyndelse. Der er lukket nogle institutioner, og andre er blevet lagt sammen eller nednormeret.
Det er svært at kalde det en succes på grund af de institutioner, det er gået ud over. Men fællesskabet er nødvendigt, og det har man hele tiden været enige om på Ydre Nørrebro.
På baggrund af dette blev vi styrket som institutioner i stedet for at være konkurrenter og slås om de samme børn (som forvaltningen ellers lægger op til).
Det vi nu kæmper med, og som fagforeningerne selvfølgelig skal ind over, er at stille krav til, hvordan man opsiger folk på en ordentlig måde. Hvad skal der ske med de mennesker, der ikke er brug for mere? Hvordan sikrer vi ordentlige arbejdsvilkår på de institutioner, der bliver slået sammen?
Så alt i alt – det er godt at mærke, at det kan rykke, når man er i en fagforening.
Ulla Baggesgaard erindrede om, at hovedbestyrelsen har gjort uddannelse til "det andet ben" i den skriftlige beretning, ligesom en af rep.mødets temagrupper har behandlet dette emne.
Det er gjort meget bevidst, fordi der inden for de seneste år er sket det, at uddannelse – fra at være bare en del af den offentlige sektor, som skal moderniseres – nu er blevet til noget, der skal være lokomotiv i moderniseringen af den øvrige offentlige sektor.
Dét har gennem de sidste år afspejlet sig i en massiv række af forandringer, der er drysset ind over området i en lind strøm – CVU-reform. MVU-reform, universitetsreform osv. osv.
Globaliseringen og moderniseringen er på afgørende vis ved at ændre forudsætningerne for det danske uddannelsessystem, og uddannelsesområdet er indskrevet som en direkte del af regeringens globaliseringspolitik.
Ja, ja, er der sikkert nogle, der tænker. Det er blevet sagt på flere repræsentantskabsmøder i træk. – Der er en tendens til, at uddannelse bliver diskuteret af særlige "uddannelsesfreaks" i LFS. Det har i hvert fald været svært at brede diskussionen ud. Men toget har altså taget fart. Forandringerne i uddannelsessystemet griber ind i langt mere end bare uddannelserne – f.eks. også i den måde man tænker pædagogik og fag på.
Det handler om, at forandringshastigheden er stigende – det handler om de ændringer, der er i uddannelsesstrukturen, og sidst men ikke mindst handler det om, at uddannelsernes indhold ændrer karakter. Altså, det de uddannelsessøgende lærer, mens de er på uddannelse, det, de møder undervejs, forandres, og dermed forandres også det, den færdiguddannede arbejdskraft rent faktisk kan.
Selvfølgelig skal uddannelserne følge udviklingen, men det er ikke bare dét, det handler om. Derfor tog man i temagruppen en konkret uddannelsesdiskussion om noget helt nyt, der er på vej – nemlig videregående voksenuddannelser (VVU). Her tales der om ganske smalle og specialiserede uddannelser på et relativt højt niveau, som er på vej ind på det pædagogiske arbejdsmarked. Dvs. at der ikke er tale om en ny afart af PGU'en eller pædagoguddannelsen, men om noget helt anderledes, som måske ligger midt imellem – måske ikke ligger midt imellem – måske bliver noget helt tredje.
Spørgsmålet er, hvad vi i LFS skal mene om de fremtidsperspektiver, som man stiller for området? Er disse uddannelser en gave til LFS' medlemmer, eller er de en trussel mod pædagoguddannelsen og den pædagogiske profession.
Det diskuterede man i temagruppen og stiller derfor et ændringsforslag til Fremtidigt arbejde.
Marianne Rosell takkede for en god beretning, hvori hun kunne finde dagplejen.
For et stykke tid siden havde dagplejeområdet en bestyrelsesweekend, hvor man bl.a. snakkede om, at LFS kunne betyde "Langsigtede Fællesskaber". Men hvis man tænker dagplejen, hænger dette ikke så godt sammen mere – desværre.
Strukturændringerne i København har kostet lidt på den private børnepasning – der er ikke så mange børn mere, og den kommunale dagpleje er såmænd også for nedadgående, hvorimod flerbørnsdagplejen klarer sig endnu.
I de omkringliggende kommuner er det lidt mere spredt – nogle steder mangler man virkelig dagplejere, og der annonceres via plakater med "verdens bedste job" – andre steder mangler man både dagplejepædagoger og dagplejere.
Hele området lider under dårligt psykisk arbejdsmiljø i øjeblikket. Der er pres på, og i kommunerne ude i amtet er det svært, når man ikke lige har LFS at læne sig op ad. Her er man også oppe imod BUPL og PMF, og det er ikke altid lige godt med samarbejdet dér.
Annie Mai Nielsen var også glad for beretningen og takkede specielt for, at dagplejerne nu efter 25 år endelig har fået fuld løn for fuld arbejdstid.
Nu ønskede Annie Mai bare, at man afskaffer 4 børns-dagpleje.
Derudover er det et stort ønske for Annie Mai, at man som 55-årig kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet eller i hvert fald gå ned i tid.
Vi snakker om Det rummelige arbejdsmarked og meget andet, men vi er ikke kommet nogen vegne. Lad os arbejde aktivt for dette fremover.
Kirsten Madsen takkede også for en på mange områder god beretning. – De kommentarer hun selv havde, var stort set dækket ind af de foregående talere.
Kirsten havde dog nogle bemærkninger til debatoplægget "En profession på vej".
Layout'et var hun ked af – der er ikke et eneste billede, som er lidt "skævt" og dermed illustrerer, at der også er et specialområde i LFS.
Det samme gør sig stort set gældende for teksten. Det er meget sporadisk, hvad der står om specialområdet. Ærgerligt, for det er et godt initiativ og en vigtig debat.
Helle Haslund slog til lyd for, at vi i den kommende rep.periode styrker netværksarbejdet og får bragt diskussionerne ud. Så kan man jo på specialområdet bl.a. komme med sine holdninger til professionsstrategien.
Britt Petersen svarede Per Jonasson, at hun ikke var enig i hans kritik. Hun mener, at LFS er offensiv i sin strategi vedrørende institutionsforandringer, og at LFS arbejder på en konstruktiv oprustning, fordi forandringerne på institutions- og ledelsesstrukturer kan komme meget hurtigt, bl.a. fordi området er under økonomisk pres. Dernæst vil overenskomstforhandlingerne i 2008 lægge pres på organisationerne i forhold til normeringspligt, institutions- og ledelsesstrukturer og ikke mindst lederløn.
Strategien går som tidligere nævnt på sammenlægning af små institutioner, dér hvor det giver mening. Sammenlægning er et element i en forebyggelse af lukninger eller områdeledelse af de små institutioner. Men samtidig er det stadig LFS' holdning, at der skal være mangfoldighed i daginstitutionstilbuddene, og at størst ikke automatisk er bedst. Også at der i en ny struktur fortsat skal være sikkerhed for, at den pædagogiske praksis kan udøves bedst muligt, at medarbejderne sikres medindflydelse, at ledelsesvilkårene forbedres samt at forældrene sikres deres demokratiske rettigheder i forhold til principper for institutionens drift.
Beretningen blev herefter enstemmigt vedtaget.