Svar vedrørende:

Høring om vejledende regel for budgetoverførelser på maksimum 10 procent

Til
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
Bernstorffsgade 17,4 – k01
Mrk. "Høring 10-procentregel"
1592 København V

2.11.2005

LFS finder det positivt, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har sendt forslaget om overførselsadgang for institutioner til høring.

Vi har følgende principielle standpunkter til forslaget:

LFS har altid, som udgangspunkt, haft denne holdning, at en økonomistyringsmodel skal indeholde begrænsninger i overførelsesadgangene. Det er konstaterbart, at størstedelen af de økonomiske midler der er udlagt decentralt, er lønkroner.

Disse midler skal fastholdes til løn, så der dermed sikres en fastholdelse og udvikling af kvaliteten på området. Den nuværende model på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgsområdet skaber ulige vilkår for institutionerne. Nogle ulige vilkår som der reelt ikke er mulighed for at udjævne med puljemidler på nuværende tidspunkt.

Når det er sagt, vil vi forholde os til det konkrete forslag:

I og med der ikke, i 2004 og 2005, har været en aftale om begrænsninger i overførelsesadgangen, har den enkelte institution, ved forældrebestyrelsen, disponeret over overskuddet.

Vi mener derfor, at det oparbejdede overskud på området ikke kan inddrages bagudrettet. Hvis det politisk besluttes, at inddrage dele af overskuddet vil det i sin konsekvens betyde, at man tilsidesætter forældrebestyrelsens beslutningskompetence og personalets medindflydelse.

Det er LFS' holdning, at hvis der på nuværende tidspunkt i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget skal træffes en beslutning, kan det alene omhandle rammer for hvor meget den enkelte institution kan overføre i forhold til budgettet for 2006.

Ved en fremadrettet beslutning, vil det økonomiske grundlag herved være kendt for institutionerne, så de reelt får mulighed for at vide hvilket grundlag der skal styres efter.
I denne forbindelse finder vi det i øvrigt positivt, at der fortsat skal være mulighed for en individuel vurdering af den økonomiske situation på institutionen.

Det er væsentlig for LFS at præcisere, at en økonomistyringsmodel der indeholder rammer for hvor meget der kan overføres af et overskud, samtidigt skal være en model der også understøtter de institutioner der har oparbejdet et underskud af mange forskellige årsager.

Vi forventer, at blive inddraget i drøftelsen af en ny økonomistyringsmodel på daginstitutionsområdet, i forbindelse med etablering af et Børne- og Ungeudvalg.

LFS