Leder:

Skulder ved skulder

AfForretningsudvalget i LFS

OK18 ligger ved dette blads deadline stadig i Forligsinstitutionen. Det ændrer ikke på, at vi som offentligt ansatte har gode grunde til at ønske hinanden tillykke.

OK18 er nemlig kommet til at handle om meget mere end blot procentuelle lønstigninger, arbejdstidsaftaler og betalte spisepauser. OK18 har også udviklet sig til en landsdækkende bevægelse, hvor offentligt ansatte står skulder ved skulder og kræver respekt for deres arbejde og - ikke mindst – respekt for den værdi, som den offentlige sektor tilfører hele Danmark.

Siden slutningen af 1980’erne har skiftende regeringer italesat velfærdsstaten som en udgift. Den offentlige sektor er blevet beskrevet som en økonomisk dødvægt, som skulle beskæres og begrænses så meget som muligt. Det har nærmest ligget i luften, at vi som offentligt ansatte har skullet skamme os over at være en parasit på de skattekroner, som ville ligge bedre i borgernes (og erhvervslivets) lommer.

Sagen er, at Danmark i mange år har været på top-ti-listen over verdens lykkeligste folk. Danmark er også ifølge internationale erhvervsmedier helt i toppen på listen over de lande i verden, hvor det er bedst at drive forretning. Det er vi, fordi vi er et land med en velfungerende infrastruktur, stor tryghed, lille korruption, god work-life balance og velfungerende daginstitutioner, skoler og sygehuse.

Det er velfærdsstaten, og det er den høje organiseringsgrad og vores aftalesystemer mellem arbejdsmarkedets parter, der har sikret alle disse ting.

Velfærdsstaten har fået alvorlige skrammer gennem de seneste årtier, men substansen kan stadig reddes, hvis vi står sammen. Og de offentligt ansatte har stået sammen - skulder ved skulder - under OK18 forløbet. DJØF’ere i jakkesæt er gået til demonstration sammen med sygeplejersker, pædagoger og gadefejere, og selv de politifolk, der har reguleret trafikken under demonstrationerne, har sendt thumbs up.

Det helt store flertal af befolkningen siger, at de bakker op om den offentlige sektor. De synes heller ikke, det er rimeligt, at en pædagogmedhjælper tjener mindre end 22.000 kroner om måneden, mens direktøren i Moderniseringsstyrelsen i 2017 kunne hæve en bonus på 130.000 kroner for at lave et så stramt oplæg til overenskomsterne som muligt – oveni hans årsløn på mere end 1 million kroner.

OK18 bliver forhåbentlig et vendepunkt. Vi skal kæmpe for at fastholde sammenholdet mellem alle os, der arbejder i det offentlige Danmark, og vi skal blive ved med at minde befolkningen om, at det er den offentlige sektor, der skaber fundamentet for, at Danmark fortsat kan være et godt land at leve i.