Sorgorlov
Nye regler pr. 1. januar 2021.
Fra 1. januar 2021 er retten til sorgorlov udvidet fra 14 til 26 uger, hvis man mister et barn under 18 år. Der er ret til barselsdagpenge under fraværet.
Retten til sorgorlov gælder for begge forældre, uanset om de er biologiske forældre eller adoptivforældre.
Berørte forældre skal orientere arbejdsgiver om hvor lang tid, de vil være væk fra arbejde. Det varslede fravær kan senere ændres. Det kan også aftales med arbejdsgiver, at fravær kan være på deltid.
Reglerne kan ses her: https://www.borger.dk/familie-og-boern/Barsel-oversigt/sorgorlov
Resultat efter OK-18: Pr. 1. april 2019 har hver af forældrene ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 14 uger (arbejdsgiver har retten til dagpengerefusionen).
Resultat efter OK-21: Pr. 1. april 2022 har hver af forældrene ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 26 uger (arbejdsgiver har retten til dagpengerefusionen).
Vh Marianne og Mona