TEMA:

Babyboom i Rødovre: Dejligt at være efterspurgt

Der er masser af babyer i Rødovre, og merindskrivninger er næsten mere reglen end undtagelsen i dagplejen. Der er til gengæld ikke uopfordrede jobansøgninger på lager.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

”Det er da dejligt at være efterspurgt. Man bliver enormt glad, når forældrene kommer og er benovede over, hvad dagplejen rent faktisk kan. Og det oplever vi jævnligt. Det er ofte forældre, der havde vuggestue som første valg, men som bliver stærke tilhængere af dagpleje, når de først har prøvet det,” siger Elizabeth Thynov, som er tillidsrepræsentant for de 77 dagplejere i Rødovre kommune.

Hun ærgrer sig derfor også over, at kendskabet til dagplejen er så snævert.

”Folk har stadig en forestilling om, at dagplejere er uuddannede husmødre, der sidder og drikker kaffe, mens de kigger efter børnene. Det bliver jeg enormt ked af, for virkeligheden er, at vi får rigtig meget efteruddannelse, og at fagligheden er højnet helt vildt, ” siger Elizabeth Thynov, der kan frygte, at det, at dagplejejobbet stadig er lavstatus, har betydning for rekrutteringen.

Den er nemlig også begyndt at gøre ondt i Rødovre.

Ikke ansøgere på lager

Dagplejen er politisk prioriteret, og alle ledige stillinger bliver genbesat. I marts 2018 er der en samlet merindskrivning på 120 børn i kommunen, og dagplejen tager sin del med merindskrivninger hos en stor del af de dagplejere, der ikke er fyldt 58.

Men aldersprofilen i Rødovre betyder, der mere end halvdelen af dagplejerne vil være over 58 i løbet af de næste fem år, og en betydelig del vil være på vej på efterløn eller pension. Det betyder, at dagplejen overvejer at ryste posen og lave nye grupper, så der bliver en mere spredt aldersprofil.

Elisabeth Thynov er også bekymret for, om det vil være muligt at rekruttere tilstrækkelig mange nye dagplejere, efterhånden som de ældste fratræder.

”Før i tiden havde vi altid en stak uopfordrede ansøgninger på lager. Det har vi ikke mere. Sidst vi søgte i den sydlige ende af kommunen, fik vi ingen ansøgninger. Det kan hænge sammen med, at det er den dyre ende af kommunen, hvor man ikke køber hus, hvis man ikke har to høje indtægter – men det er stadigvæk foruroligende,” siger Elizabeth Thynov.

Det bliver en livsstil

De seneste ansættelser er sket via netværk.

”Ansøgerne har kendt dagplejen indefra, fordi de selv har haft børn i dagpleje, eller fordi de på anden vis har været tæt på dagplejen. Det er ret typisk. Noget tyder på, at det ikke er et job, man søger, hvis man ikke har forhåndskendskab til det,” siger Elizabeth Thynov, der synes, det er rigtig ærgerligt, hvis folk vælger jobbet fra af uvidenhed.

”Det er et fantastisk job, og det er et job med meget, meget stor jobtrivsel. Det viser alle arbejdsmiljøundersøgelser jo også. Men hvis man ikke kender til hverdagen som dagplejer, kan løn og arbejdstid afskrække, ” siger Elizabeth Thynov, der har oplevet, at nye dagplejere knækkede nakken på de lange arbejdstider og på de udfordringer, der kan være i at lukke sit hjem op for fremmede familier.

”Men hovedparten hænger på, og når folk bliver glade for det, udvikler det sig til en livsstil. Vi har tårnhøj anciennitet, fordi folk bliver i jobbet i mange, mange år.”