Ikke vores lockout

AfBritt Petersen, formand for LFS

Mens dette nummer af LFS Nyt sendes i trykken, er der stadig meget, der er uvist. LFS har sammen med FOA varslet strejke for pædagogerne og lederne på Nørrebro-Bispebjerg, og arbejdsgiverne har svaret aggressivt igen ved at varsle lockout for samtlige pædagoger og pædagogmedhjælpere/pædagogiske assistenter på almenområdet, legepladsområdet samt alle dagplejere, dagplejepædagoger og pædagogiske konsulenter.

Når bladet lander i din postkasse, er vi derfor på vej i konflikt - medmindre det i mellemtiden er lykkedes at lande overenskomstforhandlingerne i forligsinstitutionen.

De forløbne mange uger har ikke været noget smukt forløb. Det har været svært at få arbejdsgiversiden til forhandlingsbordet omkring de store knaster i forhandlingerne, nemlig lærernes arbejdstid og den betalte frokostpause, og det har været svært at få arbejdsgiverne til at lukke op for, hvad deres reelle bud på lønstigninger er.

Reaktionen, da forhandlingerne brød sammen, var til gengæld både prompte og aggressiv: Det tog ikke de kommunale, regionale og statslige arbejdsgivere mange timer at beslutte sig for at varsle lockout for 450.000 offentligt ansatte – og dermed at tage ansvaret for at lade Danmark gå i sort. Motivet er klart. Arbejdsgiverne vil tømme fagbevægelsens konfliktkasser. Man kan også overveje, om arbejdsgiverne spekulerer i at gøre konflikten så omfattende for på den måde at legitimere et regeringsindgreb.

Midt i kaos er der en meget stor ting at glæde sig over, nemlig en historisk solidaritet fagforeningerne imellem. Lønmodtagersiden på hele det offentlige område indgik før overenskomstforhandlingerne en musketer-ed. Vi besluttede, at ingen skulle lukke en aftale, før lærernes arbejdstid og den betalte frokostpause var på plads. Vi, Sundhedskartellet, Socialpædagogernes Landsforbund, BUPL og FOA, blev desuden enige om et fælles krav ved denne overenskomstfornyelse, nemlig et krav om at kanalisere fælles midler til at gøre indhug i forskellen mellem de kvindedominerede fag i den offentlige sektor og de typiske mandefag på både det offentlige og private arbejdsmarked med samme uddannelseslængde, ansvar, kompetencekrav eller belastninger.

Solidariteten holdt. Det lykkedes ikke arbejdsgiverne at bryde sammenholdet. Reaktionen fra KL, Danske Regioner og Moderniseringsstyrelsen ved Sophie Løhde minder mest af alt om en forkælet treårigs raseriudbrud: Hvis I ikke vil gøre, hvad vi siger, så lukker vi bare Danmark ned. Så pyt med de menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger, det får, når hele den offentlige sektor bliver lammet.

Det er ikke vores lockout.

Men det er vores velfærdssamfund, som bygger på den danske forhandlingsmodel. Den er grundlaget for et sundt, stabilt og trygt Danmark. Og der er kun et år til næste valg. Så husk, hvem der stemte for lockout, næste gang du sætter dit kryds.