Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Høringssvar til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven
Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS) skal hermed afgive sit høringssvar til Lov om ændring af dagtilbudsloven.
LFS er meget tilfreds med at legen ses som grundlæggende for børns udvikling, læring og dannelse, og udgangspunktet er børneperspektivet. Det er i overensstemmelse med aftalen om ”Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet”.
Men LFS kunne godt tænke sig at legen blev nævnt som det første og altid før læring. Der er nemlig læring i al leg, men al læring er ikke en leg. Det kan ikke understreges nok, at legen er børns nærmeste zone for videre udvikling.
F.eks. i §3, stk. 6, står der; ”pædagogiske læringsmiljøer, der fremmer børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.” Der vil LFS foreslå at der kommer til at stå; ”pædagogiske læringsmiljøer, der fremmer børns leg, trivsel, læring, udvikling og dannelse. Og leg bliver tilføjet konsekvent.
Kernebegreber; Tryg base, Tilknytningsadfærd, Udforskningsadfærd
En forudsætning for at understøtte, udvikle og motivere til at børn får lige chancer er, at medarbejderne har styr på tre kernebegreber; Tryg base, Tilknytningsadfærd, Udforskningsadfærd. Det er udelukkende børn, der har en tryg base/tilknytning og udviser udforskningsadfærd, der kan deltage i fælles opmærksomhed. Når institutionerne udvikler en praksis, der tager udgangspunkt i viden om den trygge base og bevæger sig fra ”undervisningstonen” til ”udvekslingstonen”, så understøttes arbejdet med at skabe lige chancer for alle børn.
LFS foreslå de tre kernebegreber; Tryg base, Tilknytningsadfærd, Udforskningsadfærd, bliver indskrevet i ændring til dagtilbudsloven.
Børns kulturfællesskab – det brede kulturbegreb
Både børneperspektiv og børnefællesskaber, er nævnt i aftale om ”Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet” og ændring til dagtilbudsloven. Men hvad der menes med det, står ikke klart. Der findes to kulturbegreber i relation til børn.
Det smalle kulturbegreb, hvor kultur er noget man har. Det er et produktorienteret perspektiv og der tales om børnekultur. Det er skabt af voksne for børn.
Det brede kulturbegreb, er noget man er. Det er et procesorienteret perspektiv og der tales om børns kultur. Det skabes børn og børn i mellem.
Det er derfor ikke ligegyldigt, hvilket børnesyn og børneperspektiv der indtages. Børn udvikler en selvstændig toddlerkultur fra begyndelsen af vuggestuen. Gennem det børnene gør, konstruerer de aktivt deres relationer, venskaber og fællesskab. Det at legehandlingerne dyrkes over tid og bliver til rutiner viser at aktiviteterne hviler på udveksling af fælles følelser, forståelse og intentioner, børnene imellem. Toddlerkultur bliver senere til ungdomskultur. Denne kultiveringsproces er vital for alle børns udvikling og dannelse. For at kunne indtage et reelt børneperspektiv, bliver alle pædagogiske medarbejdere og ledere, nødt have styr på den nyere forskning, der giver indblik i børns kulturfællesskab. Ændring af dagtilbudsloven, bør afspejle denne viden og indsigt.
Der er 2 steder i lovforslaget, hvor der kan være usikkerhed om, hvordan lovens tekst skal forstås
Begge steder handler det om daginstitutioner med flere enheder. Det ene sted er det retten til at en (1) forælder fra alle enheder skal have adgang til at være repræsenteret i forældrebestyrelsen og det andet sted handler det om retten til at lade sit barn opskrive på venteliste til den enkelte enhed i en daginstitution.
Når ovenstående giver problemer er det fordi der i flere kommuner, eksempelvis København er sket en samling af tidligere selvstændige institutioner til klynger og budgettildeling er på klyngeniveau. Såfremt loven kan fortolkes således at begrebet daginstitution kan dække over såvel selvstændige budgetbærende institutioner og klynger, så er vi enige i, at der fra hver enhed, i eksempelvis klyngen, skal være retten til at en(1) forælder kan være repræsenteret i forældrebestyrelse og at der kan ske opskrivning til hver enhed i klyngen.
Såfremt loven skal forstås således, at begrebet daginstitution ikke kan være en klynge, så er det rigtig problematisk for så vil der skulle ske voldsomme omstruktureringer, således at ikke-selvstændige ”daginstitutioner” vil skulle have selvstændigt budget mv. for at kunne efterleve at der på hver enkelt daginstitution skal være forældrebestyrelse. Og lige så galt vil det være såfremt en ikke-selvstændig institution i en klynge, beliggende på flere matrikler skal have opskrivning på ”matrikel-niveau”. Eksempelvis vil det kunne indebære at en institution med en udflytterdel, som bruges på skift af institutions børn, vil skulle ændre dette, såfremt at forældre skal have ret til at kunne blive opskrevet til den matrikel hvorpå udflytterdelen er beliggende.
Mere administration – både på kommuneniveau og på institutionsniveau?
Det er svært at forstå, at der fra partier, der alle taler om mindre administration og bureaukrati, sendes lovforslag i høring som i sig selv vil indebære mere administration og bureaukrati. Såvel deltidspladser og kombinationstilbud vil medføre øget administrativ byrde både på ”kontroldelen” på kommuneniveau og på timetælleri og samtaler på institutionsniveau.
Dertil kommer at det er usikkert om det centralt fra (ministerie niveau) vil komme krav til den dokumentation som pædagogiske ledere skal lave i henhold til §9 stk. 3 – eller om dokumentationen besluttes lokalt, så ledere og ansatte kan have indflydelse på dokumentationens udformning, så det giver menig i den daglige praksis.
Øgede udgifter til tilsyn?
LFS er selvfølgelig glade for at kravene til private tilbud øges, men er samtidig bekymrede over at tilsynet med private tilbud samt tilsyn med den fleksible del af kombinationstilbuddene vil belaste de kommunale budgetter yderligere. Så spørgsmålet er om det øgede tilsyn fradrages direkte i beregningen at tilskuddet til private?
Slutteligt er vi bekymrede over at forældre skal kunne lade sig opskrive direkte til det enkelte dagplejehjem. LFS er klar over at nogle kommuner i forvejen har denne mulighed, men ved en direkte opskrivning fratages dagplejepædagoger og ledere muligheden for at ”matche” børnene i det enkelte dagplejehjem. I dagplejehjemmene er børnegruppen lille og derfor vil eksempelvis alderssammensætning blandt de op til 4 børn have stor betydning for børnene.
Med venlig hilsen
Britt Petersen, formand, LFS og Jan Hoby, næstformand, LFS
LFS er Hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.300 medlemmer. LFS er en del af FOA.