Leder:
Kommunalvalg 2017, gør det en forskel?
Af Forretningsudvalget i LFS
Den 21. november går det meste af Danmark til stemmeurnerne, for der er valg til landets 98 kommuner og fem regioner. Men spørgsmålet er, om valgresultatet overhovedet kommer til at gøre en forskel?
De store økonomiske linjer og de nedskæringer, der vælter ned over velfærdssamfundet, besluttes nemlig helt andre steder.
Folketingets partier har over en bred kam accepteret nødvendighedens politik. Den er dikteret af EU, som betyder, at anset hvad de nationale parlamenter måtte mene om deres velfærdssamfund, så er der dømt nedskæringer år ud og år ind. I sidste ende er det de årlige økonomiaftaler mellem regeringen, KL og Danske Regioner, der suverænt beslutter serviceniveauet i kommunerne og regionerne.
Økonomiaftalerne har medført minusvækst i den offentlige velfærd og farvel til 40.000 offentlige ansatte i kommunerne siden 2009, og produktivitetstyranniet har presset sundvæsenet til randen af kollaps. Skiftende regeringer har været dygtige til at sætte en præmis om, at vi skal være glade, hvis vi kun får hugget en arm af, for de kunne have taget to.
Så medmindre kommunalpolitikerne i landets 98 kommuner gør oprør, hvilket vi så spirerne til i 2016 med Velfærdsalliancens kamp mod omprioriteringsbidraget, så står den på voldsommere nedskæringer de næste fire år - uanset hvem der kommer til magten i din kommune.
Så umiddelbart kan man tænke, at kommunalvalget ikke gør den store forskel – og dog. For selvom det kommunale selvstyre er sat ud af kraft i forhold til den økonomiske ramme, så er der stadig stor forskel på, hvem der sidder på det politiske flertal i din kommune. Det følger ikke altid den traditionelle skillelinje i folketinget. Men for hovedparten gør den. Særligt i hovedstadsområdet og i særdeleshed i København.
I landets hovedstad kan man entydigt sige, at det vil være en katastrofe, hvis de borgerlige partier skulle komme til magten og få flertal i Borgerrepræsentationen. De ville gå ideologisk amok med udliciteringer, privatiseringer og skattelettelser. Det ville blive et minilaboratorium for Venstres og Liberal Alliances unge løver og løvinder.
Heldigvis tyder prognoserne på, at københavnerne stemmer med både hjertet og hjernen, og at vi får en rødere, grønnere og mere socialt ansvarlig borgerrepræsentation efter 21. november. Det vil styrke kampen mod nødvendighedens politik fra Folketinget. Det vil forstærke kampen mod den stigende ulighed i København, uanset om vi taler boliger, dagtilbud eller reformramte. Det vil betyde et grønnere og mere bæredygtigt København. Det vil betyde forsøg med 30 timers arbejdsuge med fuld løn- og personalekompensation, og det vil betyde, at arbejdet med tillidsdagsorden og arbejdsfællesskaber forsætter til gavn for byens 45 .000 ansatte.
Så den 21. november gør en forskel, for kommunen er i bund og grund os alle sammen. Vi bor, arbejder og studerer alle i en kommune. Kommune betyder fællesskab, og det er vores chance for at gøre kommunerne til bæredygtige, inkluderende og solidariske fællesskaber.