Daginstitutionsledere i F/A

Af Elisabeth Lockert Lange

FORSØG MED EGEN LØNFORHANDLING

Fra den 1. april i år forhandler daginstitutionslederne i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen selv individuelt med deres lokalcenter den del af deres egen lønstigning for i år, som ikke allerede ligger fast i forhåndsaftalen. Det er i første omgang et forsøg kun for i år.

Forhåndsaftalerne for daginstitutionslederne i Familieog Arbejdsmarkedsforvaltningen er for længst på plads, og de gælder for resten af overenskomstperioden, dvs til 2005. De lokale lønforhandlinger for 2003 er også både forhandlet og aftalt, men de gælder kun frem til 31. marts 2004. Så skal der igen forhandles for de enkelte ledere. Og denne forhandling lægger LFS, i aftale med forvaltningen og som et forsøg, ud til lederne selv og de enkelte lokalcentre. Forsøget omfatter kun lederne på daginstitutionerne i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Konkret betyder det at lokalcentret og den enkelte leder fra den 1. april i år har en lønsamtale, som også indbefatter at de to parter til sidst skal blive enige om, hvad lederen skal have af forbedringer på Ny løn. Aftalen forhandles med andre ord af lederen selv, men den skal selvfølgelig underskrives af LFS.

Der er visse bindinger på og rammer for forsøget, understreger Britt Petersen, formand for LFS. »Lokalcentrene har forpligtet sig til at sikre lønudviklingen for gruppen som gruppe, lønaftalerne skal være sammenlignelige og sikre nogenlunde ensartet lønniveau, og så skal der tages udgangspunkt i både centrets og forvaltningens lønpolitik «.

Hun mener det er vigtigt at prøve en egenforhandling, først og fremmest fordi lederne ofte oplever – og siger – at de ikke synes, de får noget Ny løn.

»De oplever ikke, at den løn de får gennem LFS' forhandlinger, er Ny løn. Det skyldes bl.a. at der i vores forhandlinger ikke ligger en individuel vurdering af dem som ledere, som de får løn udfra. Og derfor er vi nået frem til at vi prøver dette af i år, det sidste år af overenskomstperioden. Jeg er spændt på, hvordan det kommer til at se ud, når lederne selv forhandler. Men jeg er ikke nervøs for det, bl.a. fordi lønudviklingen for lederne allerede er sikret som gruppe. Hvis det ikke bliver en succes, er pengene så at sige hjemme på forhånd.«

Mandat til forhåndsaftalen
Pengene, som Britt Petersen taler om, ligger både i de forhåndsaftaler, der gælder for hele overenskomstperioden og i de individuelle forhandlinger for 2003.

Begge dele er forhandlet og aftalt ud fra det mandat, lederne gav LFS for snart et år siden. Dengang holdt LFS et møde med daginstitutionslederne i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, og der deltog rigtig mange ledere.

På mødet prioriterede lederne at få størstedelen af forhandlingkravene lagt ud på lokale forhandlinger snarere end lagt ind i forhåndsaftalerne (som kan beskrives som små lokale overenskomster), fordi de foretrak flere penge at forhandle om lokalt med det enkelte center.

På mødet besluttede man også i fællesskab at prioritere, hvad der til gengæld skulle med ind i forhåndsaftalen. Der skulle ryddes op i det såkaldte københavnertillæg, som nogle ledere fik og andre ikke. Og i forhåndsaftalen er det aftalt at pr. 1. oktober 2003 får alle tillægget. Selvforvaltningstillægget skulle hæves, og det er hævet pr. 1. april 2003 til 3000 kr. årligt. 1. april 2004 hæves det til 5000 kr. årligt – dog på betingelse af at lederen lønforhandler på institutionen.

Kravet fra lederne var også, at de ikke mere ville diskutere, om de skulle have løntillæg for videreuddannelse. Det er nu aftalt i forhåndsaftalen at det skal de, og det skal ikke vurderes om og hvordan lederen bruger uddannelsen i hverdagen. Der er aftalt et tillæg for videreuddannelserne årskursus, diplomuddannelse og kandidatuddannelse.

Hvis en leder udlånes til andre institutioner og dermed har ledelsesansvar to steder, skal lederen desuden have ekstra løn for det. Hvor meget skal aftales lokalt. Det samme gælder for ledere med komplekse ledelsesforhold fx satelitter beliggende andetsteds, bus m.m. Også dette beløb skal aftales lokalt.

Pæne stigninger
»Denne forhåndsaftale er underskrevet for et stykke tid siden, og derefter har vi forhandlet løn med hvert enkelt lokalcenter. Alle er nu på plads undtagen ét lokalcenter. Og nu hvor både det centrale og det individuelle er forhandlet færdigt, kan vi se hvad det betyder for den enkelte leder«, fortæller Britt Petersen, som er »ret godt tilfreds.«

»Når vi ser på lønudviklingen fra mandatet blev givet på mødet og til nu, har der været pæne stigninger, nogle mere end andre, men i snit ca 1000 kr. om måneden.«

Selve forhandlingsforløbet, både forberedelsen og selve forhandlingen, er foregået meget forskelligt fra lokalcenter til lokalcenter.

Nogle lokalcentre har holdt møder med alle lederne samlet og talt om rammerne for forhandlingerne, og de har i fællesskab besluttet, hvad der skulle honoreres. Andre steder har centret som baggrund for lønforhandlingerne vurderet, hvad der skal gives for fastholdelse, udvikling af institutionen m.m. for hver enkelt leder. Andre steder er det mere uklart, hvordan forberedelsen har været.«

I forhold til forsøget med ledernes egen lønforhandling er Britt Petersen »ret spændt.«

»Vi har talt med flere lokalcentre og har anbefalet dem at samle lederne og sammen formulere en lønpolitik, for de nuværende politikker er ikke brugbare i forhold til lederne. Så vi har opfordret til at lokalcentrene eller lederne tager initiativ til at de sammen skaber rammerne for en lønpolitik.«

Hvor mange penge der reelt bliver tale om er uvist. Næppe voldsomt mange, vurderer Britt Petersen, med mindre forvaltningen vælger at lægge flere penge ud lokalt til netop dette.