Valgoplæg
Til alle tillidsvalgte i Københavns kommune.
Jeg hedder Michael og er 35 år. Jeg er uddannet pædagog ved UCC Sydhavn og har siden 2002 arbejdet indenfor det pædagogiske felt. Først som medhjælper og siden som pædagog både på special - og normalområdet. De sidste 6 år har jeg haft min daglige gang i Børnekompasset i Valby. Først i den fastliggende børnehave og de sidste 2 år, i udflytterdelen.
På hjemmefronten har jeg en dejlig kæreste, som jeg har et sæt tvillingedrenge på 5 år med. Siden jeg blev valgt som tillidsmand på min arbejdsplads, så har jeg ikke kigget tilbage. Det er blevet til en del sager gennem tiden, både de svære og de sjove, men en ting har været fælles for dem alle.
De har alle sammen lært mig noget nyt, som jeg har kunne tage med mig, både i og uden for arbejdet. Som en del af TRIO og som næstformand MED, trives jeg med at have indflydelse på min arbejdsplads. Samtidig har tanken om en fuldtidsansættelse i LFS, fyldt mere og mere. Det er den del af mit arbejde jeg brænder mest for og jeg er sikker på at det er hos LFS jeg kan gøre den største forskel.
Vi har alle valgt at blive pædagoger fordi vi brænder for arbejdet med børn. Vi har alle sammen oplevet en profession, der gennem årene er blevet mere og mere presset. Hverdagen med børn handler stadig om kerneopgaven, men kerneopgaven er ikke længere bare børn. Kerneopgaven stiller krav til fleksible, kreativt tænkende og profesionelle medarbejder. Vi ser heldigvis masser af faglige og kompetente pædagoger i vores erhverv. Arbejdsmiljøet er under pres og vi ser desværre en stigning af det pædagogiske personale, som bliver sygemeldt med stress. Dagligdagen bliver uoverskuelig, når der ikke er sammenhæng mellem arbejdsopgaver og tiden til det vi alle er ansat til, nemlig børnene.
Personligt tror jeg på, at fagforeningerne skal til at stå mere sammen. Det vil give os en større styrke i det samlede arbejde mod en bedre hverdag. Det ser heldigvis også ud til, at det er ved at ske. Først velfærdsalliancen og nu med ”Danmark for Velfærd”.
Min stemme er stor, men ikke stor nok. Jeg mener, at hvis vi skal gøre en forskel, så er det i flok og det er her LFS har sin berettigelse. Sammen er det muligt at ændre forholdene på arbejdspladsen, råbe op når regeringen går over strengen og hjælpe hinanden når det ser allermest sort ud. Håber i vil vise mig den tillid d.12 september
Michael Monberg