LFS-næstformand Jan Hoby blogger på avisen.dk:

LAD DET være sagt med det samme: Jeg har indtil nu kun været positiv i forhold til Lizette Risgaard som forkvinde for LO. I oktober 2015 skrev jeg: "Lizette Risgaard udstråler det meget sjældne blandt faglige topledere, nemlig indignation, passion og oprigtighed.
Lizette stiller op og har bud på ny offensiv politik.(…) Hun magter faktisk at lytte til de kritiske stemmer i fagbevægelsen. Hun udstråler ikke den traditionelle socialdemokratiske magtfuldkommenhed og magtarrogance, som vi er mange, der brækker sig over."

Derfor var det også med stor forundring, at jeg læste hendes debatindlæg i Politiken den 2. januar. Debatindlægget har mange rigtige konstateringer omkring årtiers angreb på den danske model.

Hun beskriver, hvordan deregulering af arbejdsmarkedets aftaler, massive velfærdsnedskæringer og ødelæggelse af dagpengesystemet har udhulet den danske flexicuritymodel.

Men Lizette Risgaards svar på, hvordan vi skal vende udviklingen, skriger til himmelen. Hun skriver i ramme alvor, at ”utrygge mennesker reagerer for eksempel ved at kræve generalstrejke, massedemonstration”. Så bliver det ikke mere faktuelt forkert! Sandheden er den stik modsatte. Det er stærke, modige og handlekraftige mennesker, der demonstrerer, strejker og laver civil ulydighed.

Arbejderklassens styrke ligger i vores antal, som har gjort, at vi har kunnet tilkæmpe os arbejdstagerrettigheder, kollektive goder og velfærd. Demonstrationer, strejker og kollektiv handling er deltagerdemokrati på højt plan.

Læs hele blogindlægget på avisen.dk her