LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • LFS
  • LFS Nyt
  • 2010erne
  • 2016
  • Blad nr. 9
  • Pædagoger kan forebygge fedme
 

Sidemenu

  • Leder: Må pædagoger kysse børn
     
  • Hele bladet som pdf fil
     
  • Indstik: Generalforsamling 2016
     
  • Nyheder
     
  • Børn har brug for bøger
     
  • Forlagenes bud på de bedste børnebøger - lige nu
     
  • Min pædagog: Hella Joof
     
  • Sociolancen rykker ud til socialt udsatte
     
  • På kolonien er vi uden for klokken
     
  • Pædagoger kan forebygge fedme
     
  • Debat: Folkemødet 2016
     
  • Debat: Vold i socialpsykiatrien
     
 Arkivmateriale
Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
2.8.2016  | Almen  Dagplejen  Special  
  
 

Pædagoger kan forebygge fedme

Flere og flere små børn bliver overvægtige, og alene i København skønner Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, at omkring 660 københavnere mellem to og fem år lider af svær overvægt. Pædagoger har en rolle i forebyggelsesarbejdet.

Tekst: Hedda Maj Jensen

Antallet af overvægtige børn har været stigende gennem en årrække, og problemet stiger med alderen. Tal tyder på, at mens fem procent af de tre-et-halvt årige er overvægtige, er det 10 procent ved skolestart.

Annette Poulsen fra Sundhedsstyrelsen har været med til at lave satspuljeprojektet ”Børns trivsel i familier med overvægt eller andre sundhedsrisici”, og hun bekræfter, at det er vigtigt at forebygge overvægt så tidligt som muligt.

”Det er svært at komme af med den overflødige vægt, når den først er der. Overvægt i barndommen og især i teenageårene øger risikoen for at blive overvægtig som voksen,” siger Annette Poulsen, som peger på, at der er et stærkt potentiale i samarbejdet mellem sundhedsplejersker og pædagoger.

Erfaringerne fra satspuljeprojektet var nemlig, at det tværfaglige samarbejde mellem sundhedsplejersker og pædagoger giver pote.

Tværfaglighed mod overvægt

”Projektet skulle give et skub i forhold til at styrke samarbejdet mellem pædagoger og sundhedsplejersker med respekt for de forskellige fagligheder, de hver især repræsenterer, og give dem mulighed for at få skabt et fælles sprog omkring sundhed,” siger Annette Poulsen, som peger på, at de to faggrupper har hver sin styrke i samarbejdet med familierne:

”Pædagogerne har jo børnene i hverdagen og ved, hvor skoen trykker i familierne. De ved, hvor de udsatte børn er, hvem der har det svært, eller at der er noget, der udvikler sig uhensigtsmæssigt i forhold til barnets sundhed og trivsel. De kan så reagere på det ved at tilbyde et forløb sammen med sundhedsplejersken, som har den sundhedsfaglige viden, der skal til. Hun kan gå på hjemmebesøg og give konkret rådgivning i den enkelte familie og for eksempel veje og måle barnet. Det har sundhedsplejen en legitimitet til,” siger Annette Poulsen, som mener, at de to faggrupper på den måde kan udvide hinandens kompetencer.

”De har hvert sit blik på tilknytning og relationer og kan derfor skabe en større virkning over for familierne, så familien får det, den har brug for, og så forældrene får støtte til at give børnene ”Det kærlige nej”, som er til barnets bedste, ” siger Annette Poulsen.

FAKTA

Projektet

Satspuljeprojektet ICDP Sund var et modelprojekt for pædagoger og sundhedsplejersker, hvor de fik udviklet deres kompetencer i forhold til at arbejde sammen om børnenes sundhed og familiernes udvikling. De lærte i projektet at arbejde sammen om at fremme trivsel og sundhed, herunder forebygge overvægt. Man kan læse mere om projektet på http://sundhedsstyrelsen.dk/da/puljer-og-projekter/2010/boerns-trivsel-i-udsatte-familier/

FAKTA

Tidligere hjælp

I dag skal et barn i København være fyldt seks år, før man kan tage konsekvensen af en alarmerende overvægt og henvise barnet til Center for Børn og Unges Sundhed (det tidligere BørneVægtsCenter, red.) Men politikerne i Københavns Kommunes sundhedsudvalg går i budgetforhandlingerne for 2017 efter at skaffe penge til en udvidelse af målgruppen, så børn helt ned til to års alderen kan henvises. Hvis dette realiseres, kan pædagoger og sundhedsplejersker henvise overvægtige børn ned til to års alderen til behandling i dette regi.

Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/11667 Loadtid: 0.038 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/11667 Loadtid: 0.038 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/11667 Loadtid: 0.038 sek.
Download logo