LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • LFS
  • LFS Nyt
  • 2010erne
  • 2016
  • Blad nr. 9
  • Forlagenes bud på de bedste børnebøger - lige nu
 

Sidemenu

  • Leder: Må pædagoger kysse børn
     
  • Hele bladet som pdf fil
     
  • Indstik: Generalforsamling 2016
     
  • Nyheder
     
  • Børn har brug for bøger
     
  • Forlagenes bud på de bedste børnebøger - lige nu
     
  • Min pædagog: Hella Joof
     
  • Sociolancen rykker ud til socialt udsatte
     
  • På kolonien er vi uden for klokken
     
  • Pædagoger kan forebygge fedme
     
  • Debat: Folkemødet 2016
     
  • Debat: Vold i socialpsykiatrien
     
 Arkivmateriale
Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
1.8.2016  | Almen  Dagplejen  Special  
  
 

Forlagenes egne bud på de bedste børnebøger - lige nu

Redaktionen har bedt en række danske forlag komme med deres bud på nogle af de nye børnebøger, der fortjener en plads på hylden i dagplejen, vuggestuen, børnehaven og i KKFO’en.

0-3 år

MIMBO JIMBO FINDER EN VEN

Pegebog, som introducerer de allermindste til bøgernes verden og Jakob Martin Strids forunderlige univers. Pegebogen er simpel i sin historie om glæden ved at finde en god ven, og den legende tilgang til sprog skinner tydeligt igennem, når Mimbo Jimbo på sin rejse opdager skæve og skøre ting som en kastanje og et spejlæg.

Julie Marstrand, Gyldendal: ”Jeg har valgt den, fordi det er en helt kort og enkel historie om glæden ved at finde en god ven, og alligevel er der plads til kreativitet, og den legende tilgang til sproget skinner tydeligt igennem.”


LILLE MUS SIGER NEJ

Billedbog til de mindste om at være i trodsalderen. En bog mange børn vil kunne nikke genkendende til.

Stine B. Caspersen, ABC Forlag: ”Alle forældre har prøvet det: at rive sig i håret over børn, der kun kan sige nej, ikke vil skynde sig eller spise deres mad. Men heldigvis er de små skabninger også sjove og nuttede midt i al modstanden. Dén vinkel fanger Lille mus, siger nej! lige på kornet!”


100 FØRSTE TING (DER SKAL LÆRES)

En bog, der taler til sanserne. Små børn vil elske at løfte flapperne og udforske, hvad der gemmer sig bag dem i denne farverige bog om de grundlæggende ord og begreber.

Amalie Karnøe, Alvilda: ”En bog man kan gå på opdagelse i, og som man med fordel kan læse igen og igen. Man lærer hver gang noget nyt, fordi de mange flapper og de mange farverige billeder lader noget nyt springe i øjnene ved hver læsning. Det flotte design gør det til en bog, man får lyst til at tage frem.”


HITTEGODS

Verdensstjernen Oliver Jeffers’ historie OM pingvinen, som dukker op på en drengs dørtrin. Den ser trist ud, så drengen beslutter sig for at hjælpe den med at komme hjem. Men undervejs på det umage pars tur til Sydpolen finder drengen ud af, at pingvinen måske slet ikke var faret vild. Måske ledte den bare efter en ven. Alder 2+.

Julie Marstrand, Gyldendal: ”Det er en uimodståelig historie om uventede venskaber og om at blive klogere på sig selv i mødet med en god kammerat.”


3-6 år

TIBERIUS TUDEFJÆS DANSER TANGO

Der lander en pakke i det lille hjem på Kastanjevej i Renée Toft Simonsens nye historie om Tiberius. Den er fra Tiberius’ mor, der stadig er i Argentina, og indeni er der et flot sæt tangotøj. Blankt og sort, med hat og det hele. Tiberius danser hele vejen til skole, mens han drømmer om en svingom med den skønne Clara. Men hvad hjælper det, at man er verdens sejeste tangodanser, når de andre siger, man ser mærkelig ud og ikke gider lege?

Christina Ove Holm, Politikens Forlag: ”Man skal læse Tiberius, fordi forfatteren har god sans for det særlige samspil mellem barn og voksen. Hun fanger og formidler på fineste vis de morsomme øjeblikke, der udspringer mellem børn og voksne i dagligdagens trummerum.”


GRÆD BLOT HJERTE

Mange børn oplever (desværre) at miste et menneske, de elsker. Måske en bedsteforælder, en forælder eller en søskende. Glenn Ringtved har skrevet en stille historie om, hvordan vi kan gemme vores elskede i hjertet. Alder: 4+.

Julie Marstrand, Gyldendal: ”Den er med på min liste, fordi det er en nødvendig bog om børn og sorg, som fortæller om, hvordan tab hænger sammen med kærlighed.”


POUL OG FAR PÅ FISKETUR

Den ny billedbog i serien om Poul og hans altid uheldige far. Poul og far skal på fisketur, og far har glædet sig rigtig længe til denne her tur. Faktisk har han ikke snakket om andet de sidste to uger, og Poul er ærlig talt lidt træt af at høre om det.

Stine B. Caspersen, ABC Forlag: ”'Poul og far på fisketur illustrerer på sjoveste vis det moderne far-søn-forhold, hvor der er vendt op og ned på rollerne.”


VINDEN I PILETRÆERNE

Udkom første gang i 1908 og har lige siden været elsket af børn og voksne over hele verden. Den britiske forfatter Kenneth Gramhame skrev fortællingerne om Tudse, Grævlingen, Vandrotten og Muldvarpen som godnathistorier til sin egen søn, og i denne udgave har de klassiske historier fået et moderne twist med nye illustrationer af David Roberts. Alder: 5+.

Julie Marstrand, Gyldendal: ”Det er en klassiker, som alle børn (og deres voksne) bør kende! Lige så sjov og spændende i dag, som da historierne blev skrevet for over 100 år siden.”


LASSE-LEIF – FRI LEG I SUPERMARKEDET

Lasse-Leif og Luske-Lise er med mor i supermarkedet. Det er kedeligt! I hvert fald er det ikke sjovt at gå rundt sammen med mor, der skal købe en masse kedelige ting. Men så finder Lasse-Leif og Luske-Lise på gale streger.

Amalie Karnøe, Alvilda: ”Som i de andre bøger i Lasse-Leif serien bliver pædagogiske emner vendt på hovedet, mens den underforståede børnehumor gør situationerne sjove. Lasse-Leif og Luske-Lise er præcis så skøre og søde, som de plejer.”


6-10 år

ELISE OG DEN BRUGTE HUND

Ny, fantastisk bog af Bjarne Reuter som vi kender ham bedst. Elise savner sin mor, der er på arbejde i Brasilien. For at trøste datteren giver faderen datteren hendes største ønske: en hund. Og så sker det forunderlige. Det viser sig, at hunden kan tale – altså når Elise og den er alene. Alder: 6+.

Julie Marstrand, Gyldendal: ”Skøn bog – både fuld af skøre påfund og plads til eftertanke. Og med en talende hund! Behøver man så egentlig mere?”


FLIK FLAK

Den 11-årige springgymnast Felina er efter sommerferien rykket op på opvisnings- og konkurrenceholdet. Men til en af de første træningstimer får hun den triste besked, at der måske alligevel ikke er plads til hende på holdet. Fra den ene dag til den anden brister alle hendes store drømme, hendes selvtillid og ikke mindst forholdet til veninderne, som hun har sprunget med i mange år. Men pludselig kommer der hjælp fra en uventet kant.

Christina Ove Holm, Politikens Forlag: ”Flik Flak er en fin fortælling om at blive valgt til og valgt fra, og om hvordan man som barn kan tackle det på fineste vis. Flik flak er en ny serie mest målrettet piger, der elsker gymnastik.”


BENNY-BOBS BØFBANAN

Benny-Bobs Bøfbanan - om en skolelærer, der hader børn, og som nu skal alene med sine elever på skolelejr. Det kan kun gå galt, og det gør det også. Humoristisk bog med tegneserielignende bøger til især drenge 8-12 år.

Stine B. Caspersen, ABC Forlag: ”Den er hylende sjov, og især drengene vil elske for den pjattede humor og skøre påfund. Ren underholdning til en kedelig eftermiddag.”


DOKTOR PROKTOR OG DET STORE GULDRØVERI

Bulle, Lise og Doktor Proktor planlægger at bryde ind i Londons sikreste bank. Men hvorfor i alverden gør de det? Og hvad har det med den engelske cupfinale at gøre? Bogen er velegnet til oplæsning fra 6 år, og man kan læse den selv som 9-10 årig.

Amalie Karnøe, Alvilda: ”Doktor Proktor og det store guldrøveri er en sjov og spændende fortælling, der er god til både højtlæsning og let-læsning. Der sker hele tiden noget, og man bliver let revet med videre i det humoristiske og spændende univers.”


DEN STORE MISSION

Thomas har en drøm. Sammen med sin bedste ven skal han på en mission, der skal gøre drenge til mænd. De vil se bryster. I levende live. De har på fornemmelsen, at de er de eneste to drenge i syvende klasse, der ikke har set nogen, og hvis de ikke får set et par inden 8. klasse, vil de dø som ensomme jomfruer uden hår på. Alder 10+

Christina Ove Holm, Politikens Forlag: ”Den er hylende morsom og sætter præcist spot på de emner, børn i målgruppen snakker om og synes er sjove.”

Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/11662 Loadtid: 0.051 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/11662 Loadtid: 0.051 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/11662 Loadtid: 0.051 sek.
Download logo