Leder
Af Jan Hoby, medlem af forretningsudvalget
Pædagogik under afvikling
Den 29. november vil PLS (Pædagogstuderendes Landssammenslutning) begrave pædagogikken: ”Det er blevet tydeligt, at Anders Fogh og Bertel Haarder og resten af det parlamentariske flertal i Folketinget mener det alvorligt, når de siger, at de fører en værdikamp” fordi ”Fremtidens uddannelse kommer til at lægge ensidigt vægt på, at vi skal være en slags førskolelærere, og ikke at vi skal stå for at bidrage til børn og brugeres udvikling og dannelse.”
Det er ikke kun pædagoguddannelsen, der udsættes for den nyliberalistiske værdikamp – hele det pædagogiske område er under belejring! Kodeordet er læring!
Hvis man ser uddannelsespolitikken som projektionsskærm for en fundamental ideologisk ”kulturkamp” er der ikke modsætninger mellem den kultur-konservative daginstitutions- og skolepolitik og den nyliberale institutionsudvikling. Begge sætter spotlys på den enkelte: Individet skal opdrages og disciplineres i daginstitutionen, fritidshjemmet, KKFO’en og skolen. Efter folkeskolens afgangsprøver må hver enkelt klare sig selv på det fri marked.
Den nyliberale politik er hverken særlig liberal eller særlig ny. Drejningen i skolepolitikken ligner det, vi kender fra Reagan-tidens USA som ”back to basics”. De basale kundskaber og færdigheder kombineret med disciplinering og konkurrence er hjørnestenene. Pædagogens og lærerens opgave bliver at varetage denne disciplinering og kontrol, og formidle et på forhånd fastlagt pensum.
Fastlæggelse af en central kerne i form af forskellige læseplaner og pædagogiske læreplaner er en centralisering, som vil krænke lærerens og pædagogens metodefrihed, men det er ikke det primære problem. Det primære problem er at det vil hæmme pædagoger og lærere i at lave ordentligt pædagogisk arbejde.
I DI’s (Dansk Industri) debatoplæg ”Et klogere Danmark” er ønsket at ”forlænge alle de yngste elevers skoledag samt fastsætte indholdsmål for SFO’erne, så de også kan understøtte elevernes læring.”
Hele daginstitutionsområdet skal reduceres til et ”førskoleområde”. Selv i budgetforliget 2006 beskriver partierne vores område som ”førskole-indsatsen.”
Loven om pædagogiske læreplaner, reformen af pædagoguddannelsen handler ikke om at sikre pædagoger højere status eller højere løn! Men om at ændre den pædagogiske habitus, langsomt men sikkert.
Målet er at fortrænge den udviklingspsykologiske/lege-diskurs med en kognitiv/lærings-diskurs. Det er et grundlæggende brud med 300 års viden og indsigt om børns udvikling. Legen er den vigtigste kilde til udvikling af børn; socialt, fysisk, intellektuelt og sprogligt, og den skaber zonen for videre udvikling. Men legen passer ikke ind i den nyliberale optik!
Den pædagogiske profession og relation skal reduceres til en førskolelærerforanstaltning. Det er en del af en international tendens, hvis formål er at gøre al uddannelses til en handlesvare. Det er fem minutter i 12 for den pædagogiske tradition. Det vil kræve politisk, faglig og pædagogiske kamp at ændre udviklingen. Det vil kræve et opgør med den nyliberalistiske dagsorden. Valget står mellem pædagogik eller marked, mellem livsverden eller systemverden. Fremtidens pædagoger har valgt og tager kampen op. Der er al mulig grund til, at vi andre støtter dem!