Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Til
Børne- og Ungdomsudvalget
Københavns Rådhus
27. maj 2016
Høringssvar vedr. organisering af fritidstilbud, i forbindelse med etablering af nye skoler og fritidshjemspladser og herunder etablering af pladser for de 6-10 årige ved Kalvebod Fælled Skole og Europaskolen.
Den optimale løsning for etablering af nye pladser for de 6-10 årige, vil være en forankring i en klynge. Både for de nye pladser der skal etableres ved de nye skoler, Kalvebod Fælled skole og Europaskolen, og fremadrettet når der skal etableres pladser for denne aldersgruppe.
På nuværende tidspunkt, er langt hovedparten af Københavns kommunes fritidstilbud forankret under klynger eller netværk. Altså en optimal sammenhæng mellem rammer, økonomi, struktur, organisation og målet for tilbuddenes faglige kvalitet, for de 0 -18 årige, i Københavns dagtilbud. Denne struktur er også optimal, set i relation til den seneste beslutning om 1:1 modellen.
Ovennævnte understøttes også af lovgivningen for området. Folkeskolens formålsparagraf beskriver grundlæggende, at skolen skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse. Den primære kerneopgave i skolen er derfor undervisning.
Formålsparagraffen i dagtilbudsloven beskriver grundlæggende, at dag-, fritids- og klubtilbud skal fremme børn og unges trivsel, udvikling og læring. Dagtilbuddene har også til formål, at skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene.
Den primære kerneopgave i daginstitutionen er den pædagogiske praksis. I sagens natur, er der derfor også en tæt kobling mellem den primære kerneopgave og kulturen i daginstitutionen. ”Den røde tråd”, i forhold til formålsparagrafen i dagtilbudsloven og forankringen af alle 0-18 årige pladser i dagtilbud, bliver tydelig og giver god mening.
Siden udmøntningen af klyngestrukturen, i 2011, har det vist sig, at der eksisterer, på flere parametre og udover det økonomiske, en høj grad af bæredygtighed og sammenhængskraft i denne struktur. Vi vil særlig uddybe de pædagogiske og personale- og ledelsesmæssige parametre.
Børnene og de unge
Børn- og ungeperspektivet vil have et langt bedre grundlag for at blive tilgodeset i en klynge, frem for en KKFO.
For de 6-18 årige børn og unge har det stor betydning, at kulturen og den fritidspædagogiske indsats i dagtilbuddet, ser kerneopgaven som værende, at understøtte børnene og de unges mulighed for oplevelsen af frihed fra noget, fri fra skole, fri til at gå på opdagelse i sit eget tempo.
Det pædagogiske arbejde med - overgange mellem forskellige dagtilbud - understøtte de sociale relationer - og styrke kulturfællesskaber, har langt bedre mulighed for at kunne udfolde sig i en klynge. Klyngens primære opgave er, en pædagogisk praksis og en tilgang i arbejdet der sikrer at børn og unge fortsat kan opleve nærhed, omsorg, trivsel, tryghed og en grundlæggende helhed og sammenhæng i hverdagen.
Det personale- og ledelsesmæssige perspektiv
Der vil være større grundlag og mulighed for, at sikre tryghed i ansættelsen og fuldtidsbeskæftigelse til medarbejderne i en klynge, til forskel for en KKFO hvor det, stort set, vil være umuligt at opretholde fuldtidsbeskæftigelse for de ansatte.
En klynge, med børn i alle aldersgrupper, vil være et godt grundlag for at skabe attraktive stillinger for det fritids- og klubpædagogiske personale og vil naturligt tilknytte det fritidspædagogiske personale til resten af det pædagogiske område. De faglige kompetencer og kvaliteter udnyttes bedre, til gavn for kerneopgaven under en klyngestruktur.
Derfor vil klyngen også bedre kunne tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere.
Der vil være mindre sårbarhed i ressourcedækningen, særlig i de 12 skolefri uger, når alle fritidstilbudspladser forankres i en klynge.
En klyngeledelse, vil kunne forbedre ledelsens råderum, indflydelsesmuligheder, trivsel, psykiske arbejdsmiljø og kompetenceudvikling. Der vil være et godt grundlag for den faglige og ledelsesmæssige sparring, idéudvikling og videndeling. Udvikling af ledelsen vil blive styrket og kvaliteten i og professionaliseringen af ledelsesarbejdet vil blive fremtidssikret. Klyngeleder og pædagogiske ledere vil systematisk kunne supplere og komplementere hinanden.
Desuden vil klyngeledere og pædagogiske ledere have hjemmel og kompetence til at træffe beslutninger i 1:1 modellen, uden snitfladeproblematikker. Samt det vil medvirke til langt større kontinuitet i arbejdet.
Konkret vil en pædagogiske leder, af for eksempel en 6-18 års enhed, som sin hovedopgave have fokus på den pædagogiske og personalemæssige ledelse. Til forskel for en KKFO-leder, som også skal varetage selvstændigt økonomisk ledelse og eks. vis. gennemfører lønforhandlingsopgaver i forhold til personalegruppen i en KKFO.
Bæredygtige arbejdspladser, understøttet af MED-aftalens bestemmelser, giver også bedre mulighed for et bæredygtigt arbejdsmiljø, hvor der også tages hånd om arbejdsrelateret sygefravær, og hvor medarbejdere og ledere trives
Samarbejdet mellem skolen og fritidstilbuddet
Ved at tilknytte pladserne, for de 6-0 årige, i en klynge der også indeholder 10–18 årige, vil dette være et godt og sammenhængende grundlag for at udvikle det forpligtende samarbejde mellem klynge og skole.
Skoler og fritidstilbud skal fremadrettet dobbeltanvende lokaler. Dette stiller krav til arbejdsmiljøet som skal efterleves, men også krav til sikringen af et forsvarligt børnemiljø. Denne udfordring løses ikke ved at beslutte, at skolen udgør ledelsen for både lærerne og de pædagogiske medarbejdere i fritidstilbuddet – tværtimod.
I stedet omhandler udfordringerne ved dobbeltanvendelse af lokaler, mere en afstemning af gensidige forventninger til indretning og brug af fælles lokaler. Derfor er det LFS ’s erfaringer at dette samarbejde skal formaliseres ved en lokal samarbejdsaftale. Vi vedlægger et forslag, der kan arbejdes videre med, ved dette høringssvar.
Kalvebod Fælled skole
Frem for etablering af en KKFO på skolen, anbefaler vi at pladserne, for de 6-10 årige, etableres som en enhed i A Klynge I, i Ørestaden. Bydelen er kendetegnende ved, at være relativ ny og der bor en stor andel af småbørnsforældre i området.
Ved at lade A Klynge I udvikle sig, fra en 0–6 års klynge til en 0-10 års klynge, vil, efter vores vurdering, medvirke til større tryghed hos forældrene og til gavn for børnenes trivsel.
Europaskolen
Skolens internationale profil vil, i sagens natur, tiltrække og rekruttere børnefamilier der har behov for at deres børn går i en international skole. Familierne har højst sandsynligt også børn i alderen 0 -6 år. Derfor vil det også for de 6-10 års pladser der skal etableres ved Europaskolen, give rigtig god mening at forankre pladserne i en kommunal klynge i området.
Herved vil det også give endnu mere mening, at etablere en international gruppe eller to i 0-6 års enhederne i klyngen, hvor de 6-10 åriges pladser etableres. Denne struktur vil også optimalt matche Københavns krav til gode daginstitutioner i øvrigt.
Med venlig hilsen
Jan Hoby, Næstformand i LFS
Vedhæftet bilag om forslag til ramme for samarbejdsaftale omkring brug af fælles inde- og udearealer på skoler og institutioner.
Bilag:
LFS, november 2012
Forslag til ramme for samarbejdsaftale omkring brug af fælles inde- og udearealer på skoler og institutioner
En række skoler og institutioner deler fællesarealer, således at skolen og institutionen benytter de samme arealer på forskellige tidspunkter og med forskellige aktiviteter. Der vil også være eksempler på fælles drift, økonomi og vedligeholdelse af fælles arealer.
Derfor er denne rammeaftale grundlaget for udformning af en lokal samarbejdsaftale.
Den lokale aftale skal tage hensyn til arbejdets tilrettelæggelse og arbejdsmiljøet for medarbejdergrupperne.
Elementer i en lokal samarbejdsaftale
Indholdet i en samarbejdsaftale afhænger af hvilke ønsker og forventning, der er til brugen af de fælles lokaler/arealer. Men ved udarbejdelse af en lokal samarbejdsaftale skal der, som minimum, tages stilling til følgende:
1) Hvad er formålet med at samarbejde om fællesarealerne
2) Retningslinjerne for anvendelse af lokalerne til undervisning og pædagogiske aktiviteter
3) Procedure for løsning af tvister
4) Kommunikation og information
Udarbejdelsen af en lokal samarbejdsaftale skal ske i regi af de relevante samarbejdsudvalg.
Ledelsesstrengen i forbindelse med samarbejdet
Samarbejdet skal tage udgangspunkt i den konkrete situation med henblik på en fælles løsning.
Hvis det er ikke er muligt på medarbejderniveau at finde en løsning på en konflikt omkring brugen af fællesarealer, er det skoleledelsens og ledelsen af institutionens opgave at medvirke til der søges enighed.
Hvis det ikke er muligt, er der pligt til at informere områdeledelsen om en evt. uenighed, som derpå har ansvar for der søges en løsning, som begge parter kan være indforstået med.
Kan der ikke opnås enighed, træffer Områdeledelsen endelig afgørelse i sagen.
Inden områdeledelsen træffer endelig beslutning skal der indsamles oplysninger og de berørte parter skal inddrages. Denne inddragelse kan ske via de relevante samarbejdsudvalg, arbejdsmiljøorganisationen og evt. de faglige organisationer
Figur 1. Ledelsesstrengen
Områdechef |
Skoleledelse og Klynge-/institutions-/KKFO-ledelse |
Medarbejderne |
I samarbejde med området, udarbejdes der en tids- og handleplan for processen vedr. løsning af evt. uenighed. Området skal godkende handleplanens indhold.