Fritidshjem
Af Elisabeth Lockert Lange
Klar men skjult nedskæring
Fritidshjemmene har holdt hårdt for med nedskæringer gennem de sidste mange år, ja faktisk siden fritidshjemsstrejkens sejr reddede fritidshjemmene og satte samtænkningen i gang. Men hvor hårdt har de reelt holdt for, og hvor meget hurtigere skal de ansatte løbe? Det søgte vi svar på i et fritidshjem.
Hvordan ser hverdagen og virkeligheden ud på et fritidshjem i dag sammenlignet med for fem år siden? Hvilke poster er skåret ned eller væk, hvad er kommet til af nye opgaver? Er hverdagen blevet hårdere, og hvordan håndterer fritidshjemspædagoger de øgede krav?
Det spurgte LFS Nyt fritidshjemmet Troldehytten på Amager om, og leder John Kunckel og tillidsrepræsentant John Johannesen gik systematisk til opgaven.
Ja, der er skåret, ret kraftigt endda. Ja, der er kommet adskillige nye opgaver til. Ja, hverdagen er blevet hårdere, og ja, de ansatte løber hurtigere.
Sådan lød de ikke så overraskende svar. Årlige 2 pct. besparelser og manglende prisfremskrivninger må jo vise sig i en arbejdshverdag. Og det gør de bl.a. i en medarbejder mindre til samme antal børn nu end for fem år siden, mindre vikardækning, ingen koloni, færre lange ture og ikke mindst større travlhed og større nedslidning blandt medarbejderne. Nedskæringen på fritidshjemmene er ikke til at tage fejl af: færre penge, færre timer og flere opgaver.
Børnene er ved at spise frokost, da vi besøger Troldehytten, som har 110 børn og ligger smukt og grønt ud til have med blomster og Dyvekeskolens boldbane. Alle børnene går på Dyvekeskolen, og det er også den, fritidshjemmet, som har åbent fra kvart i et til kvart i fem (foruden morgenåbent), samtænker med.
Stedet oser af pædagogisk ansvarlighed og god stemning, så det oplagte spørgsmål er selvfølgelig, om al den nedskæring slet ikke indvirker på kvaliteten.
"Som pædagoger forsøger vi jo at fastholde den samme kvalitet, det ligger i vores faglighed. Men vi betaler en pris for det", er John Johannesens svar. Han har været ansat og tillidsrepræsentant i Troldehytten i 11 år.
Væk er de lange ture
Selvom en ren budgetsammenligning ikke hører til det letteste, har John Kunckel, ansat i fritidshjemmet siden 97, og leder siden 2001, fundet nogle meget konkrete ting frem.
"Enkelte steder er sammenligningen let, og der træder nedskæringerne tydeligt frem. Fx er kontoen for personaleuddannelse faldet med 1500 kr. i den periode, og man skulle jo tro, den var gået op i stedet for, når man tager de almindelige prisforhøjelser i betragtning."
Han peger på at U&U-forvaltningens generelle manglende prisfremskivning gennem årene svarer til en reel men halvskjult nedskæring. Det gør de årlige 2 pct. besparelser selvfølgelig også. Det gør også kommunens indkøbsaftale, hvor forvaltningen skar et beløb fra institutionernes budgetter, et beløb de anslog institutionerne kunne spare ved at bruge indkøbsaftalen.
"Men vores erfaring er jo at det går lige op med de rabatter, vi som trofaste kunder alligevel kunne få. Så reelt var det en nedskæring", siger John Kunckel.
Koloniposten er et andet meget tydeligt område: den er faldet med 25.000 kr. fra år 2000 til 2003. Og nu er den helt væk, institutionerne skal søge penge.
Det har alt sammen betydet meget for de lange ture, som Troldehytten tidligere satte højt.
"Vi har slet ikke de lange ture mere, kun korte. Vi vil ikke trække penge ud af den almindelige hverdag; det er et princip hos os at det ikke må gå ud over hverdagen. Vi vil ikke spare i 52 uger for at tage af sted i én. En kolonitur er givtig men prisen kan være for høj."
Selvom institutionerne i U&U ikke er på egentlig lønsumsstyring, så ligner det, forsikrer han. Forstået på den måde at det samlede beløb på lønsummen skal overholdes. Samtidig må der kun bruges ressourcer efter det faktiske børnetal.
Mindre og færre
Fritidshjemmet har 10 fastansatte, når de regner den lønnede studerende de som regel har med. De har haft perioder uden en studerende og det kan mærkes at der er en mindre voksen. Pædagogerne, som er ca. halvdelen af de ansatte, er på fuld tid. Det er nødvendigt, ellers kan fritidshjemmet slet ikke få pædagoger.
"Vi blev sat ned i personaletimer for nogle år siden. Hvis vi sammenligner i dag med for fem år siden er vi én mindre ansat, og børnetallet er det samme", siger John Kunckel.
John Johannesen supplerer: "Vi mærker stramningerne meget i forhold til vikarer. Vi tænker os grundigt om, før vi sætter vikarer på, selv hvis der ikke er personale nok. Så kan vi være nødt til at lukke værkstedet, eller lade være med at tage på tur. På den måde er der hele tiden ting vi ikke kan gøre."
Også de tvungne fem lukkedage er en nedskæring i og med at fritidshjemmet selvfølgelig lægger dem på dage hvor der er få børn. Dage hvor der tidligere var lidt mere ro på, og hvor der kunne laves særlige ting.
Trods den nedskæring Troldehytten reelt oplever år for år, er der ting fritidshjemmet nægter at opgive. De fastholder bl.a. beløbet til værkstedet, og at børnene skal have frugt hver dag. Den sidste prioritering handler bl.a. om at mange af børnene i området ikke altid får den sundeste mad. Så vælger de hellere at skære andre steder.
"Og det er bl.a. på de lange ture. Tidligere var det en tradition at vi lejede en bus og tog til Lejre eller en større tur et andet spændende sted hen, men den oplevelse får børnene ikke mere. Det har der ganske enkelt ikke været råd til de sidste par år", siger John Johannesen. I stedet tager de på små ture og satser på de mindre gratis tilbud. Som medlem af Byens Børn bruger de mange tilbud derfra og så bruger de lokalområdet bl.a. Amagerfælled meget.
Flere opgaver
Nedskæringer kommer ikke kun i form af færre penge og færre timer. Også ekstra opgaver er en reel om end mere skjult nedskæring. Og ekstra opgaver er der kommet til i de fem år – og uden ressourcer bundet på.
Der er gårdmandsordningen, hvor aftaler og koordinering er lagt ud til fritidshjemmet. Noget som lederen bruger tid på. Der er kravet om at alle fritidshjem skal have en hjemmeside. Det er et stort arbejde at lave en hjemmeside og holde den vedlige. Det har to medarbejdere i Troldehytten taget på sig. Der er de forholdsvis mange børn af anden etnisk oprindelse, som kræver ekstra tid både i forhold til sprogarbejde og forældresamarbejde. Fritidshjemmet er meget glade for at så mange tosprogede børn kommer i institutionen men de får ikke flere ressourcer til det ekstra arbejde det kræver. Der er det lovpligtige tilbud om sprogtimer til tosprogede som ikke er i børnehave. En af disse grupper ligger på fritidshjemmet, når fritidshjemsbørnene ikke er der, og John Kunckel har lederansvaret og administrative opgaver i forbindelse med den.
Endelig er der samtænkningen. Også en positiv arbejdsopgave men igen – tidskrævende.
De har bl.a. brugt både tid og ressourcer på at strikke den årsnorm sammen, som de skulle arbejde efter, foruden alle koordineringsopgaverne i forbindelse med samtænkningen.
"Samtænkningen er en gevinst, men vi har også lagt mange ressourcer i den. Vi har helt fra starten søgt at lære hinanden at kende og hinandens måde at arbejde med børnene på. Vi har besøgt hinanden og lavet aktiviteter hos hinanden, hvor vi hver især har bidraget med noget indholdsmæssigt fornuftigt. Vi har været ligeværdige parter fra starten. Og nu er vi nået dertil hvor vi ser på hvad vores samlede mål er", fortæller John Kunckel og John Johannesen.
Ekstra opgaver dukker også op i form af at børnene i dag er lidt yngre og lidt mindre selvhjulpne end de var. Overraskende nok er det bl.a. klokken, børnene ikke kan og sådan noget som selv at binde sko.
"Måske hænger det sammen med at forældrenes opfattelse af deres egen rolle har forandret sig. De forventer i højere grad at andre lærer deres børn ting uden for hjemmet. De tænker ikke så meget at det måske er noget de skal deltage i", undrer John Kunckel sig.
Den megen snak om børns grove sprog er også noget de ansatte i Troldehytten kan skrive under på.
"Børnene viser mindre hensyn nu og deres tone og deres sprog er langt grovere både til hinanden og til os voksne. Det er noget vi er meget opmærksomme på og har med i vores pædagogiske arbejde. Jeg stiller fx krav til børnene om at bruge et ordentlig sprog, og jeg smider dem ud af værkstedet, hvis de ikke taler ordentligt. Vi forsøger at være meget konsekvente i forhold til den sociale omgangstone", fortæller John Johannesen.
Spurgt direkte om effekten på medarbejderne af kombinationen af nedskæringer, øgede krav og flere opgaver konkluderer han:
"Arbejdet er mere belastende nu, og vi har haft kolleger som har været kørt ned og haft det psykisk dårligt af stress. Heldigvis er dette et sted, hvor tingene bliver taget op, også konflikter, og hvor tonen er åben i forhold til hvordan vi selv har det. Men ja, arbejdsmiljøet er hårdere nu. Vi forsøger at opretholde den samme kvalitet over for børnene, men det kan kun lade sig gøre ved at vi løber stærkere."