Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Ledelse i en tillidsbaseret forvaltning
– med fokus på ledelses- og arbejdsfællesskaber
Mandag 18. april kl. 13.00-16.00
Kære ledere i LFS og SL
Hermed invitation til en dejlig eftermiddag sammen med ledelseskollegaer fra LFS og SL, oplæg og dialog med Centerchef Tina Kejser og næstformand Jack Cassina begge fra CSB’s MEDudvalg samt kontorchef Helle Vibeke Carstensen/SOF (Socialforvaltningen i København) om behov for og krav til tillidsbaserede ledere.
Ledelsestænkningen i SOF/københavns kommune er under udvikling, på baggrund af tillidsdagsordenen og beslutningerne om at fremme ledelses- og arbejdsfællesskabs tankegangen.
Men hvad betyder det konkret for den enkelte leder?
Centerchef Tina Kejser og MED næstformand Jack Cassina, vil komme med oplæg om, hvordan de i Center for Selvstændige Boformer (CSB), igennem mange år, har arbejdet med udvikling af selvstyre/medstyre i medarbejderteamsne. En måde at arbejde på, der ligger meget tæt på tankegangen om arbejdsfælleskaber. Hvordan har man grebet det an, hvordan fungerer det i dag, og hvad er erfaringerne, i forhold til kvaliteten i indsatsen, personaletilfredshed, sygefravær m.v..
Kontorchef Helle Vibeke Carstensen, vil komme med oplæg og input til dialog om, hvordan vi i fælleskab, får klarere defineret hvad tillidsbaseret ledelse er/og ikke er, og hvordan den praktiseres på en sådan måde, at det konkret rykker på kvaliteten i opgaveløsningen, medarbejdertilfredsheden og hvad betyder det for ledernes arbejdsvilkår. Hvordan kan ledelsesgrundlaget og den nye håndbog, hjælpe lederne til at blive bedre til at lede i overensstemmelse med tillidsdagsordenen og ledelses- og arbejdsfællesskabstankerne.
Hvor er barrierene?
Hvad gør vi ved dem?
Hvordan kommer vi videre?
Arrangementet er for ledere fra LFS (specialområdet) og SL- Storkøbenhavn mandag den 18. april kl. 13.00-16.00, og finder sted i LFS, SAL A, indgang gennem port i Sorøgade 6, Østerbro.
Tilmelding senest fredag den 15. april ved:
LFS’ere via nedenstående tilmeldingsformular
og SL’ere via mail lpe@sl.dk
På bestyrelsernes vegne
Grete Bøegh Svendsen/LFS og Lars Petersen/SL-Storkøbenhavn
Tilmelding
18.04.2016: Ledelse i en tillidsbaseret forvaltning – med fokus på ledelses- og arbejdsfællesskaber
Der kan afmeldes via denne formular indtil: 18-04-2016 12:00