Rejsebrev fra “No Boundaries Forest Kindergarten” i Kina
Søren Emil Markeprand troede, det var spam, da han fik en mail med et tilbud om en forlænget weekend i Kina, hvis bare han ville fortælle lidt om danske udflytterbørnehaver. Men mailen førte til, at han i dag er udviklingskonsulent i en nystartet børnehave i Guangzhou i det sydøstlige Kina.
Af Søren Emil Markeprand, pædagogisk leder, Mikkelborg & Stockholmsgave Centrum
Det hele startede midt i sommerferien 2015, hvor jeg modtog en invitation fra Kina om at deltage i præsentationen af en ny type børnehave. Jeg troede egentlig først, det var spam. Det lød lidt underligt, at jeg som pædagogisk leder blev inviteret til Kina for at holde et oplæg om udflytterbørnehaver - en forlænget weekend med alt betalt. Jeg skrev tilbage, at jeg da var meget interesseret, men at jeg naturligvis gerne ville vide mere.
Vi havde på mit arbejde gennem længere tid joket med, at vi skulle tage ud i verden og sælge vores udflytterkoncept. Vi har mange besøg fra udlandet og mener, at vi har en god velfungerende institution, med høj faglighed, hurtig udvikling, tilfredse forældre - ja, vi har gennem de seneste år arbejdet hårdt og målrettet på at skabe populær daginstitution med en tydelig naturfaglig profil.
Sommerfugle i maven
Udflytterbørnehaver eksisterer ikke i Kina, og de har ingen traditioner for at arbejde aktivt med natur og udeliv. Det var et privat firma, der stod bag invitationen, og de ville gerne have “ekspertviden” omkring udflytterbørnehaver. Jeg havde nu ikke en selvopfattelse som ekspert, men jeg skrev, at jeg har arbejdet i udflytterbørnehaver siden 1999, både som pædagog og de seneste mange år som leder – og de virkede meget imponerede. De ville have et oplæg om historien bag udflyttere samt en masse praktisk viden - og der var jeg jo ekspert.
Det hele faldt på plads efter en del skriveri frem og tilbage, og jeg tog afsted med stor nervøsitet og sommerfugle i maven. Kunne jeg nu leve op til deres forventninger? De havde inviteret fem eksperter til at holde oplæg; Ingrid fra Tyskland, som er leder af foreningen af Waldkindergarten med over 1000 institutioner, Danilo fra Italien, som er leder af en organisation, der er ved at etablere naturbørnehaver og vil ændre den gængse læringsopfattelse, Angela fra Finland, som er leder af en international børnehave, Clair fra England, som er leder af en forest kindergarten og underviser, samt jeg selv.
Finland har knækket koden
Det var en stor oplevelse at møde de andre eksperter og tale om natur, udeliv, børns frie leg, børns egne erfaringer og de gode erfaringer med aktive børn. Vi har nu skabt et lille netværk, hvor vi deler viden og erfaringer. Det var særligt en stor oplevelse af tale med Angela fra Finland. De ændrede kurs i 2002, således at der ikke længere er fastlagte uddannelsesplaner og læringsmål. Man havde fået nok af topstyring og New Public Management. Det er nu udelukkende forældrene, der i samarbejde med institutionen finder den rette vej. Man har samtidig skabt fantastiske resultater, ikke via måling og afrapportering, men ved nærhed, relationer og samarbejde. De seneste resultater fortæller, at Finland ligger i front, når det glæder uddannelse, og det er uden tests, fastlagte statslige mål og kontrol. Her kan man tale om reel tillid til, at daginstitutioner og pædagoger kan opnå fantastiske resultater, så når vi taler om tillidsdagsorden, burde man måske se mod nord.
Pædagogeksport
Oplægget og besøget i Kina gik godt. Det var en stor oplevelse og til tider frustrerende, da de konstant lavede programmet om; der kom hele tiden ekstra arbejde. Hvad der skulle have været en dags arbejde blev til et hårdt presset fire dages program med oplæg, rundvisninger, møde og middage.
Da jeg kom hjem, kontaktede de mig og bad mig arbejde i børnehaven i tre måneder. Det kostede lange overvejelser, men det var også en mulighed, jeg ikke kunne sige nej til. Så 2. januar 2016 tog jeg til det sydøstlige Kina for at være med til at åbne en af de første udflytterbørnehaver i Kina.
Jeg har nu været i Guangzhou i 1,5 måned og det er simpelthen en kæmpe oplevelse. Byen ligger 1,5 time fra Hong Kong, og det er en by med over 13 millioner mennesker. Den er kendt som finans- og handelsby, og er en moderne velfungerende by på trods af de mange mennesker. Jeg bor tæt på børnehaven i en treværelses lejlighed - ikke specielt hyggelig, men kinesisk indrettet. Området er eksklusivt med grønne områder, butikker og restauranter, og indtil videre har jeg kun set én anden europæer, så det er for de rige kinesere.
Jeg har “efterladt” min kone og mine to børn på 11 og 13 hjemme. Men vi skyper sammen næsten dagligt, så vi kan følge med i hinandens liv og hverdag. Det er selvfølgelig et afsavn, men indtil videre arbejder jeg så meget, at tiden flyver afsted.
Drømmerammer
Firmaet, jeg er ansat hos, har arbejdet med læring gennem en del år, men nu har fået den ide, at de vil satse på et mere frit læringssyn. Kina er meget traditionelle i deres opfattelse og ja, de er super gode til at arbejde hårdt og til at kopiere andre, men de har desværre ikke haft tradition for at skabe nysgerrige, opmærksomme, sociale og velfungerende børn.
Firmaet har etableret “No Boundaries Forest Kindergarten”, og det er en yderst eksklusiv børnehave. Det er jo ikke noget, jeg som udgangspunkt går ind for, men min vurdering er, at man må starte et sted - og det er så her. Det kan forhåbentlig sprede sig til andre målgrupper.
Børnehaven består af en storslået børnehave i byen med musikrum, malerværksted og læsesal i store flotte lyse lokaler med højt til loftet og udsigt over grønne områder. De har dertil et andet sted i byen “fabrikken”, som er et kæmpestort nyindrettet kreativt værksted på 3000 kvadratmeter med værksteder i ler, syning, træ, mekanik, elektronik, konstruktion og sand/vand område - med alle tænkelige materialer. Sidst men ikke mindst har de købt et stort skovområde ca. 20 minutters kørsel fra byen. Det er storslået, og der er ufattelig mange muligheder. Børnene bliver hentet i bus om morgenen og kørt til en af lokationerne, hvor dagens aktiviteter foregår. Det hele virker dog ustruktureret og tilfældigt, og det er så her, jeg kommer ind i billedet.
Sikkerhedsvagter og læge med på tur
Jeg selv er ansat som udviklingskonsulent, der skal bidrage med erfaringer og viden, særligt omkring natur og udeliv, men det bliver i realiteten faktisk omkring, hvordan en børnehave fungerer. Lige nu arbejder jeg på organisering og struktur, forældresamarbejde, arbejdsplaner, undervisning af personalet i almen pædagogisk viden såsom projektarbejde, aktiviteter, relationsarbejde, børns udvikling, og hvordan man strukturerer en hverdag med pædagogisk indhold.
Der er lige nu omkring 30 børn i “No Boundaries Forest Kindergarten”, men der er plads til 100. Der er ca. 14 lærere/pædagoger, men planen er, at normeringen skal være 1:4 og 20 børn per gruppe. Der er herudover ansat fire vagter, to læger, rengøringspersonale mm.
Børnehaven er nystartet, og der mangler stadig mange børn, før målet på 100 er nået. De kinesiske forældre er skeptiske, så jeg fortæller om de gode erfaringer med udflytterkonceptet og troen på, at børnene skal have mulighed for at gøre deres egne erfaringer, og at legen er central. Forældrene er meget bekymrede omkring sikkerhed - både omkring udefrakommende farer, og for at deres barn skal komme til skade. Så der er to sikkerhedsvagter samt en læge med hver dag. Det virker overdrevet, men er på nuværende tidspunkt nødvendigt for at sikre kunder i butikken.
Global bevægelse mod testkultur
Jeg har haft tid til at læse op på en masse litteratur, til at læse den nyeste forskning og følge med i, hvad der sker ude i verden omkring børn, natur og udeliv. Der er en bevægelse i gang mod mere natur - et opgør med de traditionelle tilgange til børns udvikling og læring. Mange forældre og professionelle oplever, at børnene ikke trives, og der skabes naturinstitutioner over hele verden. Lande, der har haft et meget traditionelt læringssyn, såsom Japan, USA, Kina, ser på nye tilgange og skæver blandt andet til Skandinavien, hvor vi gennem mange år har haft en mere fri og legende tilgang til børns udvikling og læring. Så det virker underligt, at vi i Danmark taler om flere test, kontrol og topstyring, når der er et oprør mod dette i gang i verden. Jeg tror på, at vi skal holde fast i vores skandinaviske tradition med et frit læringssyn og med professionelle pædagoger, der sikrer barnets trivsel, tryghed og udvikling.
Jeg er dog positivt overrasket over, hvor meget frihed børnene har. Jeg havde egentlig forestillet mig, at der ville være “klasseundervisning” og meget struktureret undervisning, men jeg oplever, at børnene har stor frihed til at lære gennem erfaringer, og der er afsat meget tid til selvstændige lege. Børnene trives, og jeg ser meget nærværende og opmærksomme pædagoger, der gerne vil skabe nye veje i Kina med fokus på kreativitet, innovation, læring og leg
Hvis du er blevet nysgerrig efter at have læst denne artikel, er du velkommen til at kontakte mig på mail