LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • LFS
  • LFS Nyt
  • 2010erne
  • 2016
  • Blad nr. 4
  • Science i børnehøjde: Fladfisk og flydende æg
 

Sidemenu

  • Leder: På job med livet som indsats
     
  • Hele bladet som pdf fil
     
  • Nyheder
     
  • Klubpædagogikken har en fremtid - der skal bare arbejdes for den
     
  • Fritidspædagogik: Små stjerner på parade
     
  • Vi skal ikke servere mad, vi ikke selv ville spise
     
  • Debat: Kære Helle Haslund
     
  • Min pædagog: Det enkelte barns behov skal imødekommes
     
  • Science i børnehøjde: Fladfisk og flydende æg
     
  • Rejsebrev fra “No Boundaries Forest Kindergarten” i Kina
     
  • Nye bøger
     
  • LFS-arrangement: Om sensitive børn og unge
     
 Arkivmateriale
Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
15.3.2016  | Almen  Dagplejen  Special  
  
 

Science i børnehøjde: Fladfisk og flydende æg

Der lyder et fælles jubelråd fra den lille gruppe børn, da fladfisken hurtig som lynet begraver sig i det grå sand og bliver usynlig for de børn, der ellers står på spring for at røre ved den.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

Børnene kommer fra Murergårdens Børnehave, som er på tur til Naturcenter Amager Strand. Det er iskoldt udenfor, men der er lunt og hyggeligt i det store lokale, hvor to undervisere giver børnene oplevelser med forskellige naturfænomener og eksperimenter, der alle har relation til hav, vind og vand.

Det er et hit at få lov til at ae de levende fladfisk, der svømmer rundt i en balje med en smule vand, og børnene er fascinerede af, hvordan fiskene skifter farve alt efter deres omgivelser. Men børnene er også optagede af de øvrige aktiviteter. De kan prøve, hvad der sker med en fjers evne til at flyde, når den dyppes i olie, og de finder ud af, hvorfor et æg synker til bunds i ferskvand, mens det flyder ovenpå i saltvand.

Det handler om nysgerrighed

Pernille Haugaard Jensen er undervisnings- og udviklingsansvarlig på Naturcenter Amager Strand, og hun forventer ikke, at børnehavebørnene til fulde forstår mekanismerne bag de naturfænomener, de får præsenteret.

”Det er ikke afgørende, og derfor kan selv de yngste børnehavebørn få en oplevelse. Det vigtige er, at man vækker børnenes nysgerrighed omkring fysiske fænomener og om natur. De skal lære, at det er spændende, og at det er sjovt at eksperimentere,” siger Pernille Haugaard Jensen, som ofte oplever, at pædagoger, der er på besøg får en aha-oplevelse.

”De opdager, at det ikke behøver være raketvidenskab at beskæftige sig med science i børnehaven,” siger Pernille Haugaard Jensen.

En ekstra hånd til turen

Naturcenter Amager Strand er et gratis tilbud til daginstitutioner og 0 til 3. klasse i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Medarbejderne har lavet en række læringsforløb, som alle sammen tager udgangspunkt i naturen omkring Amager Strand.

Man kan som pædagog eller lærer låne en grejkasse med fx forslag til aktiviteter, fiskenej, forstørrelsesglas mv. og selv styre slagets gang. Men man kan også booke sig ind på et forløb med en af vejlederne.

”Vi brænder for at formidle natur til børn. Booker man et forløb hos os, får man også den fordel, at der er en ekstra voksen omkring børnegruppen. Det kan gøre det nemmere at komme afsted,” siger Pernille Haugaard Jensen.

Waders og fiskenet

Naturcenter Amager Strand råder over udstyr, som gør nogle anderledes aktiviteter mulige:

”Vi har waders helt ned i størrelse 26, og vi har også børneredningsveste, så man kan undersøge dyre- og plantelivet i vandkanten sammen med børnene. Det plejer at være et kæmpehit,” siger Pernille Haugaard Jensen, som understreger, at faciliteterne kan bruges hele året:
”Vi har på fornemmelsen, at nogle afholder sig, når det er koldt udenfor. Men der er ingen, der skal gå rundt med blåfrosne næser eller overlevelsesudstyr, Hvis der er stiv kuling, styrtregn eller vejret bare i det hele taget er surt, så rykker man inden for,” siger Pernille Haugaard Jensen.

Ideer med hjem

Det er netop tilfældet med Murergårdens Børnehave, hvor alle flyverdragter hænger på knage, mens børnene undersøger naturens fænomener i tørvejr. Når de er færdige, skal der spises madpakker i naturcenterets madpakkerum.

Helle Ørtoft Nielsen er pædagog i Murergården og med flokken på tur sammen med kollegaen Bodil Møller-Hansen, og hun siger, at det er første – men ikke sidste gang - at børnehaven besøger Naturcenter Amager Strand:

”Børnene er i den grad på. Underviserne er gode til at formidle, så det fanger. Vi vil lave science uge derhjemme, og vi får nogle ideer og god inspiration. Der er faktisk meget, der kan gentages hjemme i institutionen. Vi siger også til børnene, at de skal høre rigtig godt efter, for de skal undervise alle de andre børn hjemme i Murergården,” smiler Helle Ørtoft Nielsen.

Fakta:

Hvem, hvad, hvor

Naturcenter Amager Strand Skoletjenesten, er et lærings- og oplevelsessted for 0 - 10 årige, elever i indskolingen og børn i dagtilbud. Undervisnings- og læringstilbuddene er for folkeskoler og daginstitutioner fra Københavns- og Frederiksberg kommune. Adressen er Øresundsstien 7, 2300 København S, og der er 10 minutters gang for små børnehaveben, hvis man ankommer med metro. Man kan læse mere og booke sig ind på et besøg via hjemmesiden: www.skoletjenesten.dk/naturcenteramagerstrand

Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/10970 Loadtid: 0.026 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/10970 Loadtid: 0.026 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/10970 Loadtid: 0.026 sek.
Download logo