Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
FOA-høringsvar:
11.2.2016
Til
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Vedrørende høring over forslag til lov om voksenansvar over for anbragte børn eller unge og forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og folkeskoleloven
(Konsekvensændringer som følge af lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge).
FOA har følgende generelle bemærkninger til forslaget:
FOA anerkender lovforslagets intention og forsøg på at præcisere reglerne og afklare, hvad man må og ikke må i forhold til magtanvendelse over for anbragte børn og unge.
Udgangspunktet for forslaget har blandt andet været at ”praksisfeltet” har konstateret et behov for
at få nogle ting præciseret, fordi hjemlen til at handle og afgøre om en handling er i overensstemmelse med reglerne, må afgøres konkret af den enkelte medarbejder, ofte på et splitsekund. Derfor er præciseringer godt.
Set ud fra et resursemæssigt og praktisk udgangspunkt, kan forslaget derfor umiddelbart virke fornuftigt og anvendeligt i en hverdag præget af daglig handletvang.
Går man i detaljen, vil man dog kunne se, at der også er tale om brug af mere indgreb i anbragte børn og unge borges personlige frihed samt brug af mere magtanvendelse. Ved brug af et ”moderne” forvaltningssprog, hvor negative fænomener beskrives som positive, begrundes magt og indgreb i den personlige frihed, blandt andet med hensyntagen til den unge medborger selv.
Vi synes i stedet, at man skal være opmærksom på, at børn og unge anbragt uden for hjemmet er anbragt der, blandt andet på grund af de uligheder i leveforholdene, som fortsat præger det danske samfund.
Det er positivt, at hjemmel til indgreb overfor børn og unge der er anbragt uden for hjemmet nu fremgår direkte af lovgivningen og præciserer både kommunalbestyrelsens ansvar og især anbringelsesstedernes ansvar. Det betyder, at personalet har eller får mulighed for, at tilegne sig den nødvendige både faglige og juridiske viden, der vil kunne sikre Børn og Unges menneskerettigheder selvom de er anbragt uden for hjemmet.
Flere steder i bestemmelserne omkring indskrænkning af rettigheder, husregler, fysisk magtanvendelse mv. bliver begrebet ”at udøve tvang / indskrænke rettigheder” som nævnt, beskrevet med henvisning til begrebet ”omsorg” eller ”hensyn” til barnet eller den unges sundhed og udvikling mv.
Det finder vi er en lidt omvendt måde at udtrykke sig på. Det kan være en genvej til en glidebane for magtanvendelse, som kan være svær at håndtere. På samme måde er begreber som modenhed, hygiejniske forhold, beskyttelse af barnet osv. værdiladede og normafhængige begreber, som efter vores opfattelse ikke alene kan danne grundlag for indgreb og magtanvendelse.
Flere steder peges der også på, at der kan foretages mindre indgreb og indskrænkninger i den personlige frihed uden at der fremover behøver at blive foretaget indberetninger heraf. Det fremgår f. eks. af bemærkningerne til § 8. Her er vi uenige, enhver form for magtanvendelse skal altid indberettes og vi mener ikke at det er tilstrækkeligt, at det sociale tilsyn kigger efter sådanne episoder, som evt. er sket tidligere. De kan efter vores opfattelse være svære at få øje på.
Man kan sige, at der selvfølgelig kan være tilfælde hvor den unge/barnet bliver til fare for sig selv eller andre og hvor den voksne må gribe ind, netop for at skærme andre mennesker.
Når vi alligevel mener, at det skal indberettes – og gerne statistisk registreres (se senere) er det fordi, at gentagne tilfælde, hvor den unge/barnet bliver til fare for sig selv eller andre, kan være en indikator for den pædagogiske ånd eller tone som hærsker på stedet – og som derfor bør få opmærksomhed fra f. eks. det sociale tilsyn.
Der er en tæt sammenhæng mellem brugen af tvang og vold – bl.a. mod de ansatte men også de unge imellem. Er der en kultur på arbejdspladsen hvor den pædagogiske tilgang er kommet til kort, ser vi ofte flere episoder af såvel tvang som en stigning i antallet af voldsepisoder.
Alt det handler jo primært om hvorvidt at personalet er tilstrækkeligt fagligt klædt på og om hele organiseringen af arbejdet. Er der nok personale på de tidspunkter, hvor man ved, at der er risiko for at der opstår konflikter, og er de der er der, også de der har de rette kompetencer. Har personalet mulighed for supervision, faglig sparring og er de fysiske rammer i orden mv.
FOA har følgende mere specifikke bemærkninger til forslaget:
I forhold til brug af elektroniske medier og kommunikation mener vi, at man skal være meget forsigtig med magtanvendelse og indskrænkninger i friheden. Ikke kun af hensyn til barnet/den unges privatliv, men også af hensyn til, at det i den kulturkontekst hvori vi befinder os, er en fordring for, at kunne være en del af samfundet og fællesskabet.
Her kan vi se både af bemærkninger til § 17 og til reglerne om husorden at mulighederne for indskrænkninger her udvides.
Vedrørende interne skoler – Vi kan tilslutte os, at de bliver omfattet. Det vil dog være hensigtsmæssigt, hvis også evt. magtanvendelse her, sendes til såvel beliggenhedskommunen som det sociale tilsyn, da interne skoler som sådan jo netop er et element/tilbud i en større organisatorisk konstruktion (centre etc.).
Der vil således være børn, der kan blive udsat for magtanvendelser, såvel i intern skole som botilbud(eller kun i det ene og ikke det andet tilbud), hvilket vil være hensigtsmæssig, at kunne konstatere i forhold til den fremadrettede vejledning og tilsynsforpligtelse
Kommunale familieplejere bliver omfattet, men ikke familieplejere der har en generel godkendelse som familieplejer. Vi mener, at disse også skal være underlagt lovgivningen.
De fleste børn/unge er placeret i denne type familiepleje.
Endvidere er tyngden i antal problemer familieplejerne skal kunne håndtere stigende, da flere børn og unge der tidligere blev anbragt på døgninstitutioner og opholdssteder, nu anbringes i familiepleje.
Undersøgelser har vist, at der i dag finder magtanvendelser sted i familieplejere, men at det er svært at håndtere for familieplejerne selv og for familieplejekonsulenter, og andre der fører tilsyn m.v. Da disse magtanvendelser ikke finder sted på et fastlagt grundlag er børnene retssikkerhed truet.
Muligheden for at nedbringe antallet af magtanvendelser i familieplejerne, vil bedre kunne foregå under kendte rammer. Det handler om uddannelse i reglerne, supervision om anvendelse, tilsyn m.v.
Med baggrund i anbringelsestal fra Københavns kommune, 1. oktober 15, er det opgjort at 232 unge bliver i deres anbringelse efter det 17. år som efterværnsindsats. Efterværn på en døgninstitution er blevet den største af efterværnsindsatserne (40,5 %), medens lidt over 10 % af de 232, er anbragt i opholdssted eller familiepleje. I alt over 60 % af dem der er tildelt et efterværn, er således fortsat anbragt på døgninstitution, opholdssted eller familiepleje.
Så vidt vi kan se, er disse ikke omfattet af magtanvendelsesreglerne. Det mener vi de bør være. I modsat fald vil det kunne skabe forvirring og usikkerhed for personalet.
Endvidere mener vi, at der er behov for at få præciseret hvad ”fornøden fagkyndig ekspertise” indebærer, når der i bemærkningerne til § 18, side 42 spalte 21, henvises til, at det fremover vil være muligt at anvende private hundeførere til at foretage undersøgelser f. eks. af barnets/den unges opholdsrum.
Til sidst angående registrering og indberetning i § 21 – så er vi tilfredse med, at der skal ske indberetning af indgreb og magtanvendelse til kommunalbestyrelsen og det stedlige socialtilsyn.
Vi finder også, at bestemmelsen om, at barnet/den unge skal bekendtgøres om indberetningen, og have lejlighed til at ledsage indberetningen med sin egen redegørelse som noget positivt. Vi mangler dog en bestemmelse om, at der skal udarbejdes en landsdækkende statistik over indberetningerne og at de offentliggøres en gang om året, således at offentligheden kan følge med i udviklingen.
Med venlig hilsen
Mogens Bech
Sektorformand Pædagogisk sektor