Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Referat af ordinært almenbestyrelsesmøde 11. november 2015
Tilstede: Kasper Madsen, Bente Zingenberg; Tina Truelsen, Lars Ammonsen, Annette Beck, Magdi El-Touhky, Thomas Enghausen, Lone Koch, Palle Andersson, Bimala G. Møller, Ulla Børgesen (kommer kl. 11), Martin K.A Rasmussen, Karen Ribergaard, Jette Olsen, Brian Engsig, Tina Malene Hansen, Stinna Reuter Hall, Martina Welmm, Kristina Vasseux.
Afbud: Connie Nielsen, Kirsten Løth, Annette Mortensen, Nicki L. Jensen.
Dagsorden:
1) Godkendelse af dagsorden til dagens møde og godkendelse af referat fra sidst
Referat fra sidst - godkendt med. flg. bemærkninger til referatets pkt. 8 fra Jette: Den udvidede åbningstid er ikke vedtaget endnu, men forslaget analyseres med vedtagelse i 2016 og iværksættelse i 2017.
Dagsorden for d.d. - godkendt, med flg. rettelse: Britt kommer kl. 12.30 i stedet for kl. 13.30.
2) Økonomisk råbalance
På årsmødet i september var der forslag fra salen om at almenbestyrelsen skulle donere et beløb til nødhjælp til de nødlidte i Syrien. På bestyrelsesmødet i oktober drøftede bestyrelsen det og endte med at vedtage at donere kr. 50.000 ud fra flg. kriterier: mad, vand og tag over hovedet. Thomas og Iben fik til opgave at finde en eller flere egnede nødhjælpsorganisationer og det er endt med at almenområdet i LFS har doneret kr. 25.000 til Røde Kors og kr. 25.000 til Læger Uden Grænser.
Regnskabet som forelå ved årsmødet er sendt ud til samtlige deltagere med en beskrivelse af budgetbalancen. (jf. pkt. fra sidste bestyrelsesmøde om evaluering af årsmødet).
Det nyeste regnskab og kasserapport blev omdelt på mødet.
3) Temadrøftelse om det pædagogiske tilsynmed Jan Hoby
Almenbestyrelsen har for nyligt besluttet at sætte punktet på dagsorden til yderligere drøftelse blandt andet på baggrund af den artikel der blev bragt i LFS Nyt nr. 10/2015 som kan læses her: https://www.lfs.dk/10525 - omdelt på mødet.
EVA Rapport: https://www.eva.dk/projekter/2013/paedagogisk-tilsyn-i-daginstitutioner/hent-udgivelser/paedagogisk-tilsyn
KL Artikel, 5. Maj 2015: http://www.kl.dk/Born-og-unge/Det-padagogiske-tilsyn-i-daginstitutioner-bor-fa-et-eftersyn-id178582/ - omdelt på mødet
Jan Hoby er med til dette punkt både for at høre om almenbestyrelsens medlemmers oplevelser med pædagogiks tilsyn samt være med til at kvalificere debatten.
Jan mener, det er problematisk, at man ikke kan kritisere en funktion uden, at dem der arbejder med området føler, at det der dem personligt, der kritiseres. (Se bl.a. reaktionen på artiklen i LFSnyt).
Ros til EVA’s rapport om pædagogisk tilsyn.
Et eksempel på problemerne med det pædagogiske tilsyn er, at der i forbindelse med klynger kom fokus på nepotisme, noget som de pædagogiske konsulenter ikke havde opdaget igennem mange års tilsyn.
Bente fortæller, at hun oplever store mangler i forhold til det pædagogiske tilsyn i selvejende institutioner. De selvejende institutioner problematiserer, at den pædagogiske konsulent ikke er uvildig, da ansvaret for tilsynet ligger hos de kommunalt ansatte pædagogiske konsulenter.
Karen fortæller om sine erfaringer med pædagogisk tilsyn der hvor hun arbejder; tidligere brugte den pædagogiske konsulent tid på også at tale med personalet, i dag taler konsulenten alene med lederen.
Stinna fortæller om et eksempel hun er bekendt med.
Karen spørger, om det ikke er sådan at den rapport konsulenten skriver, skal være tilgængelig for alle ansatte; det skal den og den skal drøftes i personalegruppen. EVA-rapporten undersøgelsen viser at det kun sker i 69 % af tilfældene.
Annette Beck fortæller at den pædagogiske konsulent igennem de sidste 4 år er kommet i institutionen uden for børnetid og vedkommende taler kun med TRIO’en. Det kan Tina T. genkende, men med den variation at konsulenten kun talte med leder og souschef.
Palle efterlyser om der kommer en konsekvens af EVA-rapporten.
Brian slår fast, at tilsynene har en kontrol funktion, som også er nødvendig, især i forhold til at få kigget på egen praksis.
Martin mener at tilsyn er en kontrol instans, som er vigtig for fagets udvikling. Kritik kan være et godt redskab til udvikling, men hvis tilsynet kun besår af manglesyn kan den være svær at håndtere.
Martina spørger ind til, hvad de formelle krav er til pædagogisk tilsyn.
Magdi fortæller der er krav om 1 årligt tilsyn, fokus skal være på de 6 pædagogiske pejlemærker, og der er kun krav om at den pædagogiske konsulent skal tale med lederen.
Jan mener selvkritik er et vigtigt redskab i forhold til fagets udvikling.
Refererer til rapporten; ca. 80 % af ledere på selvejende/kommunale institutioner synes at tilsynet sikrer den nødvendige kontrol.
Lone fortæller om erfaringerne med til tilsyn fra Frederiksberg kommune. Hos hende har de valgt at bruge tilsynet som et redskab til at kigge på egen praksis - og huske på at et tilsyn er et øjebliksbillede.
Tina Malene og Iben fortæller om eksempler fra hverdagen.
Bente opfordrer til, at det skal være kendt blandt kollegaerne at de, uopfordret, kan kontakte den pædagogiske konsulent. Desuden efterlyser hun at der følges op på konsulentens rapport af konsulenten.
Brian opfordrer til at arbejdsopgaven tilsyn/kontrol deles mellem flere. Så det ikke er konsulenten, der har ført tilsynet også er den, der fører kontrol med at tilsynets konklusion efterleves.
Jan opfordrer til, at bestyrelsen sætter fokus på pædagogisk tilsyn; evt. ved at sætte fokus på EVA rapportens resultat. Han forslår bl.a. et debatmøde i samarbejde med f.eks. ledersektionen, med deltagelse af konsulenter og folk fra området (ledere, pædagogisk personale).
4) Københavns økonomi fremover
Københavns Kommunes budget for 2016 er vedtaget. Punktet omhandler de næste par års økonomiske udfordringer, hvor kommunerne, herunder København har udsigt til massive besparelser grundet de aftaler der ligger i Finansloven og økonomiaftalen mellem KL og Regeringen.
Som bilag til dagsorden er vedlagt oplæg fra Hoved-MED, BUF.
Thomas fortæller om de kommende drøftelser som B-siden i Hoved-MED skal i gang med: investeringspuljen, forslaget i forhold til implementering af ny teknologi til gavn for se ansatte og børn/brugere/borgere.
Budgettet tager højde for at der i fremtiden vil opstå et behov for at udvide og bygge nye skoler/institutioner og til dette skal der bruges nye grunde. Tidligere købte Københavns Kommune grunden når de skulle bruge den, hvilket fik priserne til at stige. For at spare penge købes grunde nu, i god tid, til den naturlige pris.
Omstillingsbidraget (2 % fra hver kommune) til staten, betyder ikke at kommunerne får et lignende beløb tilbage igen, men at politikerne (regeringen) beslutter hvem der skal have hvor meget.
I 2020 (hvis udviklingen fortsætter) skal Københavns kommune effektivisere for 2,1 mia. Hvilket svarer til ca. 10 % af det samlede budget i dag.
Den samlede pointe: vi står overfor massive problemer i fremtiden, med det netop vedtagne budget og regeringens finanslov.
Bimala spørger; hvad gør vi, hvad gør fagforeningen?
Magdi foreslår at bestyrelsen laver noget materiale vedr. budgettet som er letlæseligt/tilgængeligt, som institutionerne kan gøre brug af i forhold til forståelse af budgettet og formidling af budgettet konsekvenser.
Brian taler om den afmatning, der er på området i forhold til de gentagne besparelser. Det ”positive” er at, nu er beløbene så voldsomme (2,1mia.) at det er tydeligt for enhver hvor grotesk det er.
Kasper bakker op om Magdis forslag bl.a. efterfulgt af eksempler på hvornår det sidst lykkedes ved et massivt pres far ansatte og brugere at reducere besparelser og effektiviseringer.
Tina foreslår et samarbejde mellem bestyrelserne, evt. med et startmøde mellem formændene.
Samt at sætte gang i aktivisme igen.
Thomas foreslår at Henrik Kroghs oplæg fra TR-møderne sendes til bestyrelsen. Inden næste møde har der været møde i Hoved-MED, så Thomas kan fortælle hvad der blev talt om.
Karen opfordrer til, at LFS har fokus på at hjælpe tillidsrepræsentanterne med at få pondus i forhold til at gå tilbage til kollegaerne og informere dem om konsekvenserne af budgettet. Karen tilbyder at hun gerne kommer til TR møder og fortæller om sine erfaringer med aktivisme
Martina mener det store problem er omstillingsbidraget, som jo på en måde er alles kamp mod alle, så hvordan sikrer vi os at det ikke ender således, men at det bliver en fælles kamp mod groteske budgetter.
Martin opfodrer til at vi får diskuteret hvilke skridt der skal tages i forhold til at få sat fokus på konsekvenserne af budgettet.
Iben opfordrer til at nogen melder sig til at kigge på, hvordan vi kan få formidlet (forståeligt) konsekvenserne af budgettet samt hvem der vil være mere til at sætte skub i aktivismen.
Gruppe der arbejder konkret med budgettet: Bente, Kasper, Brian, Thomas og Magdi.
Gruppe der kickstarter aktivisme: Karen, Bimala, Lone, Tina T., Kasper, Martin, Tina Malene, Bente, Iben, Kristina, Palle, Martina
Samarbejde med de øvrige bestyrelser: Thomas
På bestyrelsesmødet i januar sætter vi aktivisme på dagsorden.
5) Private institutioner uden OK, status, jvf. Fremtidigt arbejde:
Status v/ Thomas Enghausen
Tiny Tots: Der er indgået overenskomst mellem FOA/LFS og Tiny Tots/Spia. Der er startvanskeligheder, men LFS går aktivt ind i det, så vi kan sikrer de ny vundne rettigheder for vores medlemmer der er ansat i Tiny Tots.
Derudover understøtter LFS medlemmerne i at deltage i intensiv sprogskursus, for at sikre dem mulighed for i fremtiden at søge jobs inden for det pædagogiske område. Der er oprettet et intensivt sprogkursus startende på lørdag 6 gange á 3 lektioner.
Der blev i forbindelse med budget 16 rejst forslag om en internationalgruppe/enhed i kommunalt regi, men det blev der ikke fundet økonomi til ved det netop indgåede budget. Nu arbejdes der på at finde en anden løsning.
Tryggeinstitutioner; Svanen, Giraffen og Arken: LFS, BUPL og PMFSyd har sendt brev til ejerne, hvor der opfordres til at tegne overenskomst.
Efter bestyrelsesmødet har der været kontakt mellem ejerne af Tryggeinstitutioner og fagforeningerne og der er aftalt et møde primo februar.
6) Fremtidens Fritid, Status/drøftelse
Britt Petersen deltager
Britt kommer og giver status på fremtidens fritid.
En del af de selvejende fritidsinstitutioner mener ikke at udvalgets beslutning har rækkevidde i forhold til dem.
Efter en længere drøftelse beslutter bestyrelsen at skrive til BUU og problematisere den ny opståede mulighed for dispensation. Thomas skriver et udkast som rundsendes til bestyrelsesmedlemmerne for kommentarer.
Thomas fortæller om den konference/høring der i går blev afholdt på Christiansborg: ”Børns fritid under folkeskolereformen”, arrangører var folkeskoleforældres organisation. Der var stort set ingen der forholdt sig til fritiden; hverken oplægsholdere eller politikere i stedet kom debatten til at handle om kvaliteten i skolen. Det blev en diskussion om for og imod skolereform, men man kom ikke rigtigt ind til kernen. De partier, som er mest villige til at ændre på skolereformen er Enhedslisten, de Konservative og Liberal alliance.
Kasper har fundet ud af at de elever der arrangerer demonstration mod skolereformen mangler kr. 500 til en højtaler. Bestyrelsen beslutter at støtte dem med det manglende beløb.
7) HB - Hovedbestyrelsesmøde
Dagsorden til HB 16. november 2016:
- Formalia
- Status på medlemstal
- ”Indenfor murene”
- Fremtidens fritidstilbud/klynger
- Det fremtidige arbejde - temadrøftelse ”Fra arbejdsplads til arbejdsfællesskab”
- Orientering fra ekstraordinært HB i FOA d. 9.11.2015
- Gensidig orientering
- Eventuelt
Referat fra det seneste Hovedbestyrelsesmøde er udsendt til almenbestyrelsens medlemmer d.
Tilføjelser: Jf. opfordring fra sidste almenbestyrelsesmøde: Arbejdsgruppen under hovedbestyrelsen, som arbejder med det fremtidige arbejde, er efter en drøftelse på det sidste HB-møde nedlagt og ansvaret for opgaven er nu tilbage i den samlede hovedbestyrelse.
Det blev vedtaget at hovedbestyrelsen, skal have nogle grundigere drøftelser om relevante temaer, så møderne ikke længere har karakter af information.
8) Nyt fra medlemmer, områder, faggrupper, udvalg m.fl.
Thomas har modtaget en ansøgning fra pladsanviserene på kr. 13.000 til en studietur til Kolding. Ansøgningen rundsendes til bestyrelsesmedlemmerne efter mødet og alle bedes tage stilling til ansøgningen.
Freds- og solidaritetsudvalget (FRESO): Martina fortæller om to arrangementer, som er kommet i stand på baggrund af et samarbejde mellem BJMF, Blik og Rør samt LFS.
Der er planlagt arrangementer, med fokus på folkeafstemningen d. 3.12.15 om retsforbeholdet, på de tre pædagogseminarier med deltagelse af musikere og politikerer; Rina Ronja Kari og Finn Sørensen.
IT-dannelsesgruppen: Der har afholdt et super velbesøgt arrangement, så Magdi opfordrer til at bestyrelsen tager stilling til, om der skal afholdes yderligere arrangementer. Det første havde fokus på digitaldannelse, det andet kan have temaet ”trivsel og digitaldannelse” og det temaet for det tredje arrangementer er ”medborgerskab og digitaldannelse”.
Bestyrelsen er enig om at fortsætte med arrangementerne og Magdi opfordrer til at flere medlemmer går aktivt ind i gruppen.
Legepladser: Der er søgt 5½ årsværk til udvidet åbningstid af 5 bemandede legepladser, men der er ikke de store forventninger til at det går igennem.
Der er fundet penge til at driften af ByOasen i resten 2016.
Frederiksberg: Der arbejdes stadig på lønforhandlinger ved faglige sekretærer. Der er fundet et utal af overenskomstbrud, som der køres sager på. Der er stadig ikke kommet en ny forhåndsaftale. FOBU er de eneste der stadig følger forhåndsaftalen.
I Hovedudvalget har B-siden trukket det gule kort, fordi der er kommet nye retningslinjer for sygemelding, uden at det har været drøftet i hoved-MED. Samtidig er der kritik af at referaterne kommer sent ud og bilag kommer så sent som aftenen før møder i Hoved-MED.
Kommunalbestyrelsen har besluttet at lukke 4 institutioner, dette har ikke været sendt i høring.
9) Kommende medlemsmøder/aktiviteter:
- D. 12. december 2015: Juletræsfest kl. 14.30-17.00, tilmelding via hjemmeside https://www.lfs.dk/10594
- D. 27. januar 2016: ”Low arousal” med Jakob Kjærby Lentz i sal A kl. 17.30-20.30, tilmelding via hjemmeside https://www.lfs.dk/10653
- D. 11. februar 2016: ”Stå fast” - et opgør med tidens udviklingstvang med Sven Brinkmann på Biblioteket, Rentemestervej 76, 2400 København NV. Tilmelding via hjemmeside https://www.lfs.dk/10697
10) Eventuelt
Thomas og Iben finder dato for og arrangerer nytårskur for bestyrelsen.
Glædelig jul & Godt Nytår
Referent
Iben Andersen