Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Referat af bestyrelsesmøde 16. september 2015
Tilstede: Palle Andersson, Bente Zingenberg, Annette Beck, Martina Wellm, Martin K. A. Rasmussen, Jette Olsen, Tina Truelsen, Brian Engsig, Nicki L. Jensen, Ulla Børgesen, Lars Ammonsen, Lone Koch, Thomas Enghausen, Iben Andersen, Tina Malene Hansen.
Afbud: Kristina Vasseux, Annette Mortensen, Bimala G. Møller, Connie Nielsen, Magdi El-Toukhy, Karen Ribergaard, Kirsten Løth, Stinna Reuter Hall, Kasper Madsen
Dagsorden:
1) Godkendelse af dagsorden til dagens møde og godkendelse af referat fra sidst
Referat fra sidst - der var bemærkninger til pkt. 7 under nyt fra medlemmer:
- Sætningen ”At generobre barndommen” ændres til ”at generobre læringsbegrebet” (Martin K. A. Rasmussen)
- Sætningen ”…., at hvert område skal have 6 ressourceteam korps, …” ændres til ”…., at hvert område skal have 6 finans-pædagoger, som kommer ud i institutionerne for bl.a. at understøtte Turn Around projektet.” (Bente Zingenberg)
Med ovenstående rettelser er referatet godkendt.
Dagsorden for dagens møde – godkendt.
2) Økonomisk råbalance v/Ulla
Der skal underskrives regnskab på dagens møde. Deltager man ikke, så skal man komme forbi indenfor nær fremtid og skrive under. Husk der skal bruges 6 underskrifter pr. medlem.
Der har endnu ikke været afholdt møde med billagskontrollant, det er nu planlagt i november.
Gruppen der arbejder med digital dannelse (Magdi, Lone og Kasper) har bedt om økonomisk støtte til medlemsarrangementet d. 17.09.15 til teknisk udstyr, oplægsholdere, forplejning og div. (Se mail). Samlet beløb: kr. 26.000.
Bestyrelsen beslutter at bakke op om ansøgningen, der er mere end 70 tilmeldte, så det tyder på at emnet er relevant for mange af medlemmerne.
Gruppen blev bevilliget kr. 10.000 i netværket, som dækker oplægsholdere, resten af beløbet dækker bestyrelsen.
3) Årsmøde 2015
Thomas gennemgår beretningens indhold samt aftens program, han har valgt tre emner til status: Privatisering, Frederiksberg og Fremtidens fritid og klynger. Efter Thomas’s status er Ulla på med regnskab/budget, herefter Britt omkring fremtidens fritid og klynger og til sidst Journalist Lars Olsen med oplægget ”Klassekamp 2.0”
Bestyrelsen fordeler praktiske opgaver mellem sig.
Der er 55 tilmeldte heraf 9 faglige sekretærer, FU og LFSnyt’s journalist.
Der skal ikke afholdes valg/suppleringsvalg og der skal ikke være indskrivning.
4) Status på private institutioner m.v. uden overenskomst
- Montessori Pre-school i Valby har ikke svaret i meget lang tid, men har nu på skrift tilkendegivet at de ikke er villige til at indgå overenskomst.
- Rødderne på Frederikssundvej har 50 børn 24 ansatte, de har tilkendegivet at de ikke vil have problemer med fagforening, så Thomas (LFS/FOA) sender dem et udkast til en tiltrædelsesoverenskomst.
- KidsRus i Valby (storordning) her har en mere direkte kontakt ført til dialog. I storordningen er der 5 børn, 1 pædagog, 1 pædagogmedhjælper, som også gør rent osv.
- Tiny Tots har nu 4 enheder. Der er skabt en spæd dialog. Ejeren tilkendegiver at der ikke er råd til at indgå overenskomst. Thomas orienterer om status på forhandlingerne.
Bestyrelsen havde en diskussion om handlemuligheder i forhold til at få kontakt til de private institutioner, fokus på danske arbejdsmarkeds forhold og information til forældre og ansatte.
Thomas fortæller at FOA har fået lavet foldere på engelsk, som beskriver forhold på det danske arbejdsmarked. Samt at man overvejer at kontakte de firmaer, hvor forældrene er udstationerede/ansatte, for at informere om de forhold der er i de pågældende institutioner/ordninger i modsætning til de forhold, der gør sig gældende i institutioner med overenskomst.
Forældrebetalingen i de private institutioner/ordninger udgør det der ca. svarer til forældrebetalingen for en kommunal vuggestueplads.
LFS har været i dialog med Københavns Kommune omkring at stille forslag om en engelsktalende institution, alternativt engelsktalende gruppe i eksisterende enheder. Det blev ikke en realitet i forbindelse med det netop indgåede budget for 2016, men der er måske en mulighed i nogle puljer. Dette undersøges nu.
LFS/FOA har fået oversat nogle artikler til engelsk, som nu dukker op som noget af det første når man googler/søger på ex. Tiny Tots.
Forslag til kommende punkt på bestyrelsesmøde:
- Pædagogisk tilsyn (evt. med deltagelse af Jan Hoby).
Forslaget opstod fordi det gik op for bestyrelsen at der er stor forskel på kvaliteten i og hyppigheden af de pædagogiske tilsyn i Københavns Kommune, både i kommunale og selvejende enheder.
Tina Malene spørger ind til om vi kender til omfanget af brugen af Københavns Kommunes whistleblower-ordning.
Der er indkøbt et KÆMPE STORT banner, som nu hænger på gavlen hos FOA 1, som er nabo til TIny Tots i Valby.
5) Fremtidens fritid i København
Orientering / drøftelse af status.
Forslaget om klyngesammensætning og fremtidens fritid fra august er i høring nu. Høringen løber indtil 9. oktober, hvorefter Børne- og Ungeudvalget tager en endelig beslutning.
Klynger reduceres fra 73 til 40.
Man kan læse indstilling og høringssvar her: http://www.blivhoert.kk.dk/hoering/fremtidens-fritidstilbud
På landsplan er antallet af børn i frit/SFO faldet med 7,6 % ifølge en FOA undersøgelse.
Brian fortæller at det ser ud til skolerne henter en del penge til KKFO drift i de 2 kommunale puljer; BUF-flex og skole-flex.
Martin spørger ind til om man i forbindelse med de nye klynger overvejer en tilpasning af MED i forhold til antallet af repræsentanter i det lokale MED-udvalg. Det er besluttet at, uanset klyngernes størrelser så følger man fortsat MED-aftalens bestemmelser om MED-udvalgets størrelse.
Når antallet af enheder i en klynge øges stiller det krav til øget samarbejde mellem TR og AMR i klyngerne. Man skal kunne repræsentere og lade sig repræsentere.
Tina Truelsen problematiserer situationen hos hende (KKFO) i forhold til at lærerne vælger tillidsposter i foråret, altså at de ikke følger MED-aftalen.
Bente fortæller at de har den samme udfordring, når man er ansat i områderne, hvor der er mange faggrupper repræsenteret, som skal repræsenterer hinanden. De har taget kontakt til MED-sekretariatet, hvor de har fået at vide at MED skal evalueres i år.
To-lærer ordningen åbner op for en reduktion af skoletiden for indskolingen.
Martin opfordrer at det pædagogiske område skal danne et modtryk både i forhold til skolereform på landsplan men også i forhold til klynger i Københavns Kommune.
Bestyrelsen er enig om, at der er en afmatning på området i forhold til de massive forandringer der har været igennem de seneste år; klynger, skolereform og fremtidens fritid.
6) Budget 2016 København
Budgettet er netop vedtaget d.d. Thomas sender noget så hurtigt som muligt på skrift – ellers kan man følge med på www.kk.dk/budget.
Budgettet blev indgået ved et forlig mellem partierne minus enhedslisten.
LFS havde opfordret til at investere kr. 100 mio. på vuggestueområdet så man kan hæve pladsprisen pr. vuggestuebarn fra kr. 103.000 til kr. 110.000 og dermed skabe rum for flere hænder (111 timer pr. stue = 3 fuldtidsstillinger).
Det blev ikke en realitet men i 2016 hæves budgettet med kr. 45 mio. og de kommende 3 år med kr. 35 mio. så pladsprisen kan hæves til kr. 106.000.
Budgettet er primært et driftsbudget, når man får det kigget efter. Det vil sige ingen visioner for og vilje til at, hæve kvaliteten på det pædagogiske område.
LFS har arrangeret en Happening d. 17.09.15 kl. 16.30-17.30 ved bagindgangen til Københavns Rådhus. Under temaet: ”Vi vil ikke nøjes med krummer” deles der småkager ud til BR medlemmerne før aftenens borgerrepræsentationsmøde.
Der er indkaldt til ekstraordinært TR-møde for de syv faggrupper i BUF d. 28.09.15 kl. 13 – 15 i Nørrebrohallen med efterfølgende demonstration til på Rådhuspladsen.
Hvis den nuværende regering beholder magten perioden ud, kan vi se frem til besparelser i 2019 på 7,7 mia. (herunder 1 mia. for BUF).
Jette fortæller om erfaringerne med omstillingsbidrag i Teknik- og miljøforvaltningen.
Bestyrelsen talte om den udfordring København står overfor i forhold til at der faktisk er penge nok i kommune kassen, men at skiftende regeringers loft over alverdens ting sætter en stopper for at København kan bruge nogle af de opsparede midler.
7) Budget 2016 Frederiksberg:
Budgettet er vedtaget, men LFS har ikke set det endnu.
Der henvises til artikel i Frederiksberg Bladet d. 15.9.2016
Udlicitering af én daginstitution på Frederiksberg er trukket tilbage, da ingen af institutionerne ville være med i det, frivilligt.
8) HB - Hovedbestyrelsesmøde
Dagsorden til HB d. 21. september:
- Formalia
- Status på medlemstallet
- ”Indenfor murene”
- Budgetrevision 2016
- Fremtidens Fritidstilbud
- Det fremtidige arbejde – status fra arbejdsgruppen
- Orientering fra HB-møde i FOA
- Gensidig orientering
- Eventuelt
Der foreligger ikke noget referat fra HB mødet i august da det blev aflyst pga. sygdom.
På det kommende HB-møde fremlægges HB-mødeplanen for 2016 og herefter laver Thomas en plan for almenbestyrelsens møder i 2016.
Thomas sikrer at alle suppleanter får materialer fra HB.
9) Nyt fra medlemmer, områder, faggrupper etc.
- De bemandede legepladser har årsmøde d. 17.9.2015
- Martina spørger ind til om der er andre der oplever problemer med KAS. Det nikkes der genkendende til også hos TMF. Bestyrelsen opfordrer til at tillidsrepræsentanterne tager det op i de lokale MED-udvalg og henvender sig til arbejdsgiverne (BUF og TMF) for at gøre opmærksom på problemerne.
10) Kommende medlemsmøder og aktiviteter
September:
- D. 17/9: Bliv bedre til at bruge digitale medier i det pædagogiske arbejde
- D. 17/9: Årsmøde for pædagogisk personale på de bemandede legepladser.
- D. 17/9: Happening bag Rådhuset. I har fået mail herom.
- D. 28/9: Demo på Rådhuspladsen kl. 16.00 – 17.00
Oktober:
- D. 6/10: Psykolog Jes Dige om ”Børn og sorg”
- D. 9/10: LFS har suppekøkken på GL. Torv i forbindelse med kulturnatten i København.
11) Eventuelt
Tina Malene fortæller at FTR’erne har været til workshop om den kommende ledelsesprofil i klynger og enheder.
Tina Malene og Iben er inviteret til at holde oplæg om aktivisme til en fælles nordisk konference for fagforeninger der organiserer offentligt ansatte. Det foregår i Oslo i slutningen af oktober.
Referent
Iben Andersen