Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Ny MED-aftale i Socialforvaltningen i København
december 2015
Vi har nu endeligt underskrevet den nye MED-aftale, der skulle laves pga. den nye struktur med Borgercentrerne i Socialforvaltningen i København.
Aftalen træder i kraft den 1/1 2016, men i praksis forventer vi, at der kommer til at gå et par måneder ind i det nye år, før der bliver indkaldt til de første møder, alene af den grund at udpegningen af repræsentanter til BC-MED og AMR til HMED højst sandsynligt først sker i starten af 2016 på begge sider.
Som medarbejdere, TR og AMR skal I vide, at der stort set ikke er ændret meget i teksten i forhold til Lokal-MED og Afdelings-MED, så de valg der er sket ude på området er fortsat gældende.
Men det vil blive organisationerne (dvs. at undertegnede vil være én af organisationsrepræsentanterne) der kommer til at udpege TR og AMR til henholdsvis Borgercenter-MED og AMR-posterne i HMED.
Dette har vi som organisationer valgt at gøre, da valget mellem medarbejderrepræsentanterne skal ske på tværs af Centerfællesskaberne og der skal så vidt muligt være repræsentanter fra de forskellige faggrupper vi har på områderne, på tværs af Myndighedsområdet og Udførerområdet.
Ved udpegning vil man selvfølgelig blive kontaktet, da ingen bliver valgt, som ikke ønsker opgaven.
Mvh. Helle Haslund
MED-aftalen dækker følgende aftaler:
Aftale om medindflydelse og medbestemmelse i SOF pr. 1.1.2016 (pdf)
Virksomhedsaftale: Aftale om og mål for arbejdsmiljøarbejdets udvikling i Socialforvaltningen (pdf)