Nyheder
Sen skolestart kan være fordel
De fleste piger og børn med indvandrerbaggrund starter i skole, det år de fylder seks år, men dette er ikke nødvendigvis en god idé, viser SFI-undersøgelsen ”En god start – Betydning af alder ved skolestart”.
Børn, der er født i januar og dermed næsten er et år ældre, end de, der er født i december, klarer sig bedre i de nationale test end de børn, der er født i slutningen af året. Desuden har de ældre børn færre problemer med hyperaktivitet og uopmærksomhed ved 7- og 11 årsalderen, siger forsker Hans Henrik Sievertsen, som har været projektleder på undersøgelsen.
Effekterne af aldersforskellen forsvinder i de ældste klasser, men fordi der er en effekt blandt de yngste, er det vigtigt, at skoler og børnehaver er opmærksomme på forskelle i børnenes modenhed. Desuden er det vigtigt, at alle forældre informeres om muligheden for at udskyde skolestart.
Stemmer fra bandemiljøerne
Der skal mere socialfaglig og pædagogisk viden ind i arbejdet med bandemiljøerne. Det er en af konklusionerne i en ny rapport fra DPU, Aarhus Universitet.
Forskningsprojektet "Stemmer fra en bande" handler om unge, der har tilknytning til bandemiljøet. I projektet udforskes deres hverdagsliv, opvækstforhold og de socialpædagogiske indsatser, der i et fremadrettet perspektiv kan være relevante at udvikle med henblik på at forebygge en tilknytning til bandemiljøet.
Rapporten ’Stemmer fra en bande’ er skrevet af lektor, ph.d. Kirsten Elisa Petersen, og den bygger i vid udstrækning på omfattende interviews med unge fra forskellige bandegrupperinger. Der er med afsæt i de unges egne perspektiver fokus på at indkredse og udforske, hvorledes socialpædagogiske indsatser i fremtiden kan udvikles.
Rapporten ”Stemmer fra en bande” kan hentes gratis på http://edu.au.dk/forskning/projekter/stemmer-fra-en-bande/ (link er ikke længere aktivt, red.)
Krisecentrene hjælper også på den lange bane
Kvindekrisecentre er ikke bare akut hjælp; et ophold giver også bedre trivsel på den lange bane.
Kvinder, der har boet på krisecenter får større selvtillid, og omfanget af vold reduceres. Det viser en ny evaluering af de 42 danske kvindekrisecentrene, som Rambøll har lavet for Socialstyrelsen.
Det fremgår af evalueringen, at kvinder, der opholder sig på et krisecenter, generelt er mindre ressourcestærke end gennemsnittet, og at de langt oftere har modtaget sociale foranstaltninger i barndommen. Men evalueringen viser også, at kvinder, der har boet på krisecenter, i højere grad end andre voldsramte kvinder går i gang med en voksen- eller videreuddannelse.
Evalueringen indeholder en række anbefalinger til både krisecenterindsatsen og til den samlede indsats mod vold i nære relationer. Den kan hentes gratis på Socialstyrelsens hjemmeside.
Sparer penge på god sagsbehandling
Herning Kommune sparer penge på de sociale budgetter ved at give sagsbehandlerne i kommunen færre sager. I Herning Kommune har man valgt, at hver sagsbehandler højst har 20-25 sager. Det giver mulighed for at lave en tidlig og forebyggende indsats gennem et tæt tværfagligt samarbejde mellem sagsbehandlere, psykologer og sundhedsplejersker samt med skoler og daginstitutioner. De foreløbige resultater af projektet i Herning er gode: Færre børn er anbragt uden for hjemmet, og der er færre børn, der bor længe på institutioner. Indsatsen kan også betale sig i kroner og ører. Selvom man bruger flere penge på sagsbehandling og den tidlige forebyggende indsats, så sparer man penge på anbringelser. I 2014 sparede Herning knap 4 mio. kr. på kontoen.
(Kilde: KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning)
What – har jeg fået nyt job
Er du medarbejder i SOF, skal du ikke fare i blækhuset, hvis du per 1. april 2016 opdager, at du har fået en ny stillingsbetegnelse på din lønseddel. Det er nemlig kun på lønsedlen, du går fra at være fx inklusionspædadog til pædagog. Du har stadig din gamle stillingsbetegnelse på ’Find min kollega’, i din autosignatur og på intranettet. Ændringerne sker for at sikre, at stillingsbetegnelser i lønsystemet svarer til den rigtige overenskomst.
Det ny vagtplansystem og KAS har også medført andre ændringer på din lønseddel. Der er blandt andet sket det, at beregningsperioden for særydelser, herunder arbejdstidsbestemte tillæg er ændret. Læs mere i den vejledning, du har fået direkte i din e-boks sammen med din lønseddel.
Så kom Kasper i job
Kasper Erichsen blev i sommeren 2015 godkendt til fleksjob seks til 10 timer ugentligt efter en operation for epilepsi, og LFS Nyt har løbende fulgt hans vej tilbage til arbejdsmarkedet.
Kasper Erichsen nåede at søge mere end 30 stillinger, før en ansøgning gav pote: Den 1. december begyndte han i en midlertidig stilling som rollespilsmedarbejder i en fritidsklub.
”Det er et superspændende job, og jeg er meget glad. Det er ganske vist for få timer om ugen – kun fire. men det er bedre end at gå hjemme, og det er en god start efter en lang sygeperiode,” siger Kasper Erichsen, der foreløbig er i job frem til maj 2016.
”Så må jeg i gang med ansøgningerne igen, medmindre stillingen bliver forlænget,” som Kasper Erichsen siger.
Efterløns-ønske kan hænge sammen med depression
Selv milde depressive symptomer kan resultere i en tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, viser et nyt studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.
Mange mennesker har økonomisk mulighed for at gå på efterløn i Danmark. Men vi ved ikke meget om, hvorfor nogle fortsætter på arbejdsmarkedet, mens andre vælger at blive pensioneret før den officielle pensionsalder. Derfor har forskere fra NFA undersøgt i hvor høj grad det psykiske velbefindende spiller ind. De spurgte 4.041 medarbejdere mellem 49 og 59 år i den danske ældrepleje om deres depressive symptomer og ønsker om at gå på efterløn. Undersøgelsen blev gentaget to gange med to år mellemrum. Resultaterne viste, at depressive symptomer hos ældre medarbejdere havde en klar sammenhæng med deres ønsker om at gå på efterløn, og det uanset om de depressive symptomer er milde, moderate eller svære. Det kom ikke bag på forskerne, at der er en sammenhæng. Men de blev dog overaskede over, at resultaterne tyder på, at selv milde depressive symptomer kan påvirke ønsket om at gå på efterløn.
Forsker og psykolog Mette Andersen Nexø, som har været leder af undersøgelsen, siger, at der ikke bare er tale om et individuelt problem:
”Oplever man depressive symptomer, der belaster ens dagligdag, er det vigtigt at opsøge sin egen læge for at blive udredt og eventuelt komme i behandling. Men derudover ved vi, at der er en sammenhæng mellem psykosociale faktorer i arbejdsmiljøet og depressive symptomer. Det næste skridt kunne derfor være at undersøge, hvordan forbedringer af bestemte psykosociale risikofaktorer på arbejdet vil kunne påvirke det mentale helbred hos ældre medarbejdere og hermed også påvirke ønsket om tidlig tilbagetrækning,” siger Mette Andersen Nexø.
(Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø)