Tema:

Inklusionspædagog – pædagoginklusion. Hvad skal pædagogerne i skolen?

De københavnske skoler har for alvor taget pædagogerne til sig, og der er ikke længere nogen, der spørger, hvad de skal i skolen. Skolerne ansætter tvært om flere og flere. Det skaber nogle steder forvirring om inklusionspædagogernes rolle – og nødvendiggør en bevidst holden fast på faggruppens identitet.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

København fik sine første inklusionspædagoger i forbindelse med budget 2012, hvor inklusion var den brændende platform. Men så kom skolereform, nye arbejdstidsregler og skiftende politisk fokus.

”Det har betydet, at der er opstået meget forskellige arbejdsforhold for inklusionspædagogerne i både de forskellige områder af byen og på de enkelte skoler,” siger TR-gruppen for de københavnske inklusionspædagoger. Gruppen, der består af Henriette Steiness Larsen, Lucille Blossom, Anders Madsen og Christina Lyng Andersen, dækker fire ud af fem områder. Et område er pt. uden TR.

Gruppen er enig om, at den helt store udfordring lige nu er at fastholde og videreudvikle den faglige identitet som inklusionspædadog. Især fordi forløbet omkring skolereformen har betydet, at skolerne generelt ansætter flere pædagoger, og fordi der hele tiden kommer nye inklusionspædagoger og nye skoleledere, som ikke var med, da ordningen blev skabt, og rammerne fastlagt.

Brandslukkere eller vejledere

”Det er tydeligt, at skolerne oplever at have profiteret af pædagoger. Der er efterspørgsel efter det, vi kan. Men arbejdsforholdene er meget forskellige. Nogle inklusionspædagoger bliver brugt, som de oprindelige visioner sagde:

Som vejledere og til det forebyggende pædagogiske arbejde. Andre må kæmpe for ikke at ende i rollen som gårdvagter og brandslukkere. Og vi er stadig så ny en faggruppe, der er vigtigt, at vi samles og får drøftet, hvad det er, der er vores særegne rolle i det københavnske skolevæsen," siger Anders Madsen, som er TR i Brønshøj-Husum-Vanløse.

Christina Lyng fra Amager supplerer:
”Det er lykkedes at komme i dialog med områdeledelserne og få slået fast, at det er vigtigt, at alle inklusionspædagoger skal have mulighed for at netværke systematisk med andre inklusionspædagoger. Det er et klart fremskridt.
Men vi hører til gengæld fra en del af kollegerne, at de løber meget stærkt. I takt med at man har opdaget, hvad de kan, får de også flere og flere opgaver på deres bord. Det kan skabe stress – også fordi man ofte sidder alene eller kun er ganske få på hver arbejdsplads,” siger Christina Lyng Andersen.

Alle de andre pædagoger i skolen

Tendensen er klar: Skolerne ansætter generelt flere pædagogiske medarbejdere, for det er blevet klart i skolen, at denne gruppe kan noget særligt. Det siger faglig sekretær i LFS, Dorthe Thorbech.

”Men udfordringen er, at nogle skoleledelser har svært ved at bruge pædagogernes kompetencer optimalt, fordi det flyder, hvad funktionen er for gruppen på den enkelte skole. Er du inklusionspædagog, skal du være understøttende, er du lærervikar, har du delt opgave med børnehaveklasselederen, eller skal du fylde huller ud?” siger Dorthe Thorbech.

Hun mener, at der er et stort behov for, at man politisk får forholdt sig til den pædagogiske gruppe i skolen.

”Skolerne skal blive bedre til langt mere systematisk at inddrage gruppen af pædagogiske medarbejdere i tilrettelæggelse, forberedelsen og organisering af arbejdet - sammen med lærerne. Så vil opgaverne give mere mening, ” siger Dorthe Thorbech.

Hvad er aftalt

Du kan på www.lfs.dk finde de relevante aftaler omkring området. Søg på LFS Tema: Skolereform & Ny Nordisk Skole.