Børn før metoder

Metoder og dokumentation må aldrig komme før de nære relationer til børnene, siger Jytte Larsen, leder i Kernehuset på Agnes Henningsens Vej på Nørrebro.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

Det handler om at holde fast i de grundlæggende værdier – og så kombinere med en pæn portion sund fornuft. Det er holdningen i nul til seks årsinstitutionen Kernehuset på Agnes Henningsens Vej:

”Vi vægter først og fremmest nærvær og kvalitet i samværet med børnene. Det går vi ikke på kompromis med. Så vi arbejder da med læreplanstemaer, og vi arbejder med de metoder, vi skal. Men vi gør os umage for, at arbejdet foregår på vores præmisser, så det ikke er metoderne, der bestemmer over os, men omvendt. De skal passes ind i vores pædagogiske linje,” siger Jytte Larsen.

De pædagogiske kerneydelser

Det gør det nemmere at holde fast, at medarbejderstaben er en pæn blanding af nyuddannede og så mere erfarne medarbejdere, mener Rikke Jakobsen, som er pædagog i børnehaven:

”Jeg er ret nyuddannet, og da jeg begyndte, var jeg meget opsat på, at tingene skulle gøres ”rigtigt”. Jeg kunne nemt være kommet til at bruge tid på at sidde og skriftliggøre en hel masse, som egentlig ikke gav mening. Heldigvis arbejdede jeg sammen med ældre kolleger, som gjorde mig opmærksom på, at det, der står i læreplanerne – jamen, det gør vi jo allerede og har altid gjort det. Det er pædagogiske kerneydelser. Når vi rækker en kop til barnet og siger ”Her er den røde kop”, øver vi både sprog og farver. Vi taler meget om, at alt, hvad vi siger, leger og gør med børnene, er pædagogisk arbejde. Det tæller ikke kun, når vi laver et særligt projekt, der bliver dokumenteret,” siger Rikke Jakobsen.

Det betyder blandt andet, at der i Kernehuset ikke udarbejdes dokumentation, som kun er rettet mod forvaltning eller forældre, når man har arbejdet med læreplanstemaer. I børnehaven skabes det sammen med børnene som en del af forløbet, mens det i vuggestuen laves med henblik på at kunne inddrage vuggestuebørnene i snak om emnet.

Metodetræthed

For Cecilie Olsen, som er pædagog i vuggestuen, betyder det, at dokumentationsarbejdet er en lyst-opgave fremfor en skal-opgave.
”Det er noget, man godt gider, fordi det er en aktivitet, vi har sammen med børnene, og som de synes, er sjovt,” siger Cecilie Olsen.

Leder Jytte Larsen oplever, at daginstitutionerne generelt er pressede på kerneopgaven:

”Vi bruger meget energi på strukturelle ting som fx klyngeomlægninger, og der er hele tiden nye tiltag og metoder, vi skal forholde os til. Så vi skal huske at sige til os selv og hinanden, at vi faktisk gør et godt stykke arbejde, og at vi grundlæggende har forstand på det, vi laver – også selv om der så kommer en ny måde at beskrive det på ovenfra.

Hvis jeg skal komme med et godt råd til forvaltning og politikere, så vil det være en god idé at bremse lidt op, hvad angår nye metoder og initiativer. Vi har allermest brug for tillid.”