LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • LFS
  • LFS Nyt
  • 2010erne
  • 2015
  • Blad nr. 7
  • Få underretninger kommer fra daginstitutioner
 

Sidemenu

  • Leder: Abracadabra - Om politisk hokus pokus
     
  • Hele bladet som pdf fil
     
  • Nyheder
     
  • Et problematisk kludetæppe
     
  • Tiden er den rette ... til at rette op?
     
  • Den åbne børneverden
     
  • Få underretninger kommer fra daginstitutioner
     
  • Daginstitutioner prioriterer forældresamarbejdet højt
     
  • Sig det med det samme
     
  • Tradition ekskluderer udviklingshæmmede
     
  • Socialforvaltningen vil 'Tæt på Familien'
     
  • Store legedag i Vanløse
     
  • Lederen skal holde fast i uddelegering
     
  • Jeg sikrer mig en dynamisk organisering
     
  • 7 råd: Sådan kan du blive bedre til insisterende delegering
     
  • Kærkommen bog om digital pædagogik
     
  • Nye bøger
     
  • Nyt fra PLS: Førstehjælp til pædagoguddannelsen
     
12.6.2015  | Almen  Dagplejen  Special  
  
 

Få underretninger kommer fra daginstitutioner

Underretninger. Tal fra Frederiksberg og Københavns Kommune viser, at selvom der i de seneste år har været en stigning i antallet af underretninger, så kommer få af underretningerne fra daginstitutioner. Begge kommuner øger fokus på det pædagogiske personales skærpede underretningspligt.

Tekst: Trine Mariager

Antallet af underretninger om børn i mistrivsel i Frederiksberg og Københavns kommuner er stigende. Det viser tal fra de to kommuner, der har foretaget en særkørsel af tal for underretninger for LFS Nyt. Flere frygtelige sager om overgreb og mistrivsel og indskærpelse af underretningspligten i kølvandet på disse – og ikke mindst overgrebspakken har fået underretningerne til at stige markant. Tallene afslører imidlertid, at meget få underretninger kommer fra kommunernes daginstitutioner.

I 2009 var der i alt 309 underretninger i Frederiksberg Kommune. Det tal var i 2013 steget til 625. I København steg antallet af underretninger fra 6.397 i 2011 til 8.723 i 2013, og siden april sidste år har Københavns Kommune modtaget i alt 10.044 underretninger.
Men selvom der er en stigning i antallet af underretninger, kommer et fåtal af dem fra pædagogisk personale i daginstitutioner.

I Frederiksberg Kommune kom kun 15 af de i alt 625 underretninger i 2013 fra daginstitutioner, mens det i København var 380 ud af 10.044 underretninger.
Uden at ville sige, at det pædagogiske skal underrette mere, har begge kommuner øget fokus på det pædagogiske personales skærpede underretningspligt, og de stiller begge – på hver sin måde - skarpt på den lavpraktiske tilgang til, hvordan man som pædagogisk personale håndterer en bekymring om et barn i mistrivsel.

Frederiksberg tilbyder kursus

På Frederiksberg har man øget fokus på underretningspligten ved at tilbyde et tre-timers kursus, hvor det lovmæssige grundlag for den skærpede underretningspligt bliver grundigt gennemgået. Derudover har kommunen ændret i en eksisterende handleguide for, hvordan man som pædagogisk ansat handler, når man har mistanke om mistrivsel hos et barn eller en ung. I den reviderede handleguide bliver underretningspligtens lovmæssige grundlag uddybet og suppleret med gode råd til, hvornår man bør underrette og en udførlig vejledning til, hvordan man underretter.

Hans Henrik Plange, der er leder af Familieafdelingen i Frederiksberg Kommune, fortæller, at det øgede fokus på det pædagogisk personales underretningspligt sker som led i den såkaldte Overgrebspakke, som blev vedtaget i Folketinget i 2013. Lovpakken består af en række lovændringer, der blev vedtaget efter nogle alvorlige enkeltsager om overgreb på børn, der ikke blev opdaget i tide.

Hans Henrik Plange forklarer, at Frederiksberg Kommune med kurset, der kun har været for pædagoger, vil sikre, at ingen børn bliver overset: ”Der er ikke nogen der skal være i tvivl om, hvordan man forholder sig, hvis man har mistanke om mistrivsel hos et barn eller ung.”

Socialrådgivere er en succes

I Københavns Kommune er man gået en anden vej og har tilknyttet et ressourceteam bestående af en sundhedsplejerske, en psykolog, en tale-hørelærer og en støttepædagog i de forskellige klynger og netværk. Disse tværfaglige supportgrupper besøger hver klynge eller netværk én gang månedligt, så personalet i institutionen har mulighed for at præsentere aktuelle dilemmaer for ressourceteamet.

Udover det tværfaglige ressourceteam, har Københavns Kommune i tre år kørt et projekt på forsøgsbasis, hvor en række udvalgte institutioner har haft en socialrådgiver tilknyttet. Socialrådgiveren er til stede i institutionen i bestemte tidsrum, og kan bistå både pædagoger og forældre i relevante problemstillinger. Dorthe Brink, der er pædagogisk konsulent på Amager, kalder forsøgsordningen for en stor succes:

”Både forældre og pædagogisk personale har gavn af socialrådgiveren. Hvis det pædagogiske personale har tvivlsspørgsmål eller dilemmaer i konkrete børnesager, så kan socialrådgiveren vejlede om f.eks. socialforvaltningen skal underrettes eller ej. Derudover kan socialrådgiveren sidde med til samtaler mellem pædagogisk personale og forældre”.

Skolen ligger højt

Begge kommuner opgør kilderne til underretningerne forskelligt og der er tale om forskellige perioder, men af tallene fremgår det tydeligt, at skolerne på både Frederiksberg og i København byder godt ind med underretninger, ligesom sundhedsvæsen og Politi og andre offentlige myndigheder og forvaltninger. Derimod ligger både PPR og sundhedsplejen under daginstitutionerne i antal. I København er det ikke mange unge, der selv henvender sig, mens det på Frederiksberg er den største enkeltgruppe. Kun kategorien ’andre’ ligger højere. •

Fakta:

Overgrebspakken består af fire overordnede temaer

• Børn skal altid høres og beskyttes, når der er mistanke om overgreb.
• Underretninger skal vurderes inden for 24 timer, og opfølgningen på underretninger skal styrkes.
• Mistrivsel og overgreb skal opdages og håndteres tidligt.
• Der skal fokuseres på den forebyggende og tværfaglige indsats.

Læs også:

Daginstitutioner prioriterer forældresamarbejdet

”Sig det med det samme”

Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/10366 Loadtid: 0.048 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/10366 Loadtid: 0.048 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/10366 Loadtid: 0.048 sek.
Download logo