Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Fremtidigt arbejde
Det fremtidige arbejde, som foreligger i teksten her, indeholder handlinger og langsigtede mål vedtaget på LFS' ordinære repræsentantskabsmøde 25.-27.11.2004.
Lidt om organisationen LFS
Helt overordnet har vi i LFS et mål om, at alle, der arbejder indenfor det pædagogiske område, skal være organiseret i samme organisation. Oprindelig var vores beslutning, at der skulle oprettes et enhedsforbund indenfor det pædagogiske område, men i takt med at organisationsudviklingen viser, at der kommer færre og større organisationer, er vores mål, at alle indenfor det pædagogiske område samles enten i ét forbund eller i en sektor i et forbund.
Mål:
• At vi til stadighed formår at udvikle vores organisation, så vi lever op til de krav og behov, vores medlemmer har.
• At vi i repræsentantskabsperioden afdækker og arbejder med de problemstillinger, mellemlederne har – herunder diskuterer de organisatoriske rammer for arbejdet med mellemledergruppen.
• At vi fortsat har et nærværende fagblad i udvikling.
• At vi udvikler og vedligeholder vores hjemmeside, så stadig flere af vores medlemmer vil bruge den som naturlig informationskilde.
• At vi til stadighed øger vores medlemstal indtil vi er 100% organiserede.
• At hovedbestyrelsen løbende vurderer de forskellige samarbejdsfora, der opstår, og vur-derer LFS' deltagelse heri.
Samarbejde med andre organisationer
Det er vores vision, at der sker en organisatorisk samling af de pædagogiske organisationer. En samling, som ser det som sin væsentligste opgave at forbedre levevilkår og arbejdsliv for sine medlemmer, og som deltager aktivt i den offentlige debat.
Mål:
• At LFS fortsat skal søge at skabe et endnu tættere samarbejde mellem de pædagogiske organisationer såvel lokalt som på landsplan. Dette særligt set i lyset af en eventuel fusion mellem FOA og PMF.
• At LFS' hovedbestyrelse forsat skal arbejde aktivt i "Fagligt Ansvar".
• At LFS tilslutter sig aktiviteter gennem initiativet "Skab et Danmark, vi kan være bekendt".
• at LFS fortsat udbygger samarbejdet med de faglige organisationer i København og Frederiksberg samt med sektoren i spørgsmål vedr. det samlede pædagogiske område.
Et Danmark vi kan være bekendt – også i vores kommuner
Vi ønsker et Danmark, hvor menneske og fællesskab sættes i centrum. Et samfund, hvor integration bygger på ligeværd, hvor vi i fællesskab tager hånd om de, der har hjælp og støtte behov, og hvor børn og børneliv betragtes som landets største ressource.
Velfærd og socialpolitik
Vi ønsker at være medvirkende til at skabe et andet politisk flertal i Danmark – et flertal, der sætter grundlæggende værdier om fællesskab, solidaritet og lige muligheder for alle hele livet i højsædet, og et flertal, der betragter det som en samfundsmæssig forpligtelse at stille disse muligheder til rådighed for alle. Vi ønsker rige menneskeliv i pædagogiske tilbud, som bygger på værdier om respekten for det unikke individ og ligeværd. Tilbud, der udvikles af demokratisk valgte politikere og et aktivt brugerdemokrati.
Mål:
• At LFS sammen med den øvrige fagbevægelse søger at fastholde politikerne på, at velfærd ikke handler om skattelettelser – men derimod om at være solidarisk og have et velfærdssamfund som tilgodeser alle borgere, og sikrer et sikkerhedsnet for de udsatte.
• At deltage aktivt i den velfærdspolitiske og socialpolitiske debat – også på kommunalt plan. Velfærdsdebatten handler ikke blot om regeringens politik, men også om hvorledes kommunerne håndterer deres forpligtelser.
• At de offentlige tilbud ikke påtvinges markedsmekanismer og standardisering, men derimod udvikler sig med udgangspunkt i brugernes behov og et aktivt brugerdemokrati.
• At LFS sammen med andre – på landsplan og lokalt i kommunerne - skal arbejde for at forhindre udlicitering/privatisering af velfærdsområder. Det offentlige har andre forpligtelser end blot at levere en vare til billigst mulige pris.
• At LFS sammen med andre – på landsplan og lokalt i kommunerne – skal arbejde for at få udliciterede og privatiserede institutioner og virksomheder tilbage i offentligt regi og under demokratisk kontrol.
Modernisering og pædagogisk kvalitet, decentralisering – centralisering, målstyring og dokumentation
Vi ønsker en anden dagsorden i forandringerne af den offentlige sektor. Vi ønsker en dagsorden, hvor mennesker sættes over budgetter; hvor det unikke individ sættes over standardisering, hvor den pædagogiske faglighed sættes over standardiserede ydelser, og hvor demokratisk brugerindflydelse sættes over de moderne styringsredskaber. Vi ønsker en modernisering, der udvikler de offentlige tilbud med udgangspunkt i den enkelte bruger, et aktivt brugerdemokrati og i de ansattes faglighed, samt at markedsgørelse af det pædagogiske område bremses, og at nye styringselementer alene indføres, fordi de gavner den pædagogiske kvalitet.
Mål:
Vi skal derfor i den kommende periode arbejde for:
• Sammen med de øvrige organisationer fortsat at påvirke udviklingen hen imod større solidaritet og større social ansvarlighed og tryghed i det danske velfærdssamfund.
• At påvirke den lokale udmøntning af moderniseringsstrategier og styrings-redskaber, så de så vidt muligt tager afsæt i institutionernes virkelighed og opgaver og sikrer den reelle decentralisering ud til den enkelte institutions brugerdemokrati.
• At målstyring og dokumentation skal være brugbare redskaber for medarbejderne og ikke alene tilfredsstille et kontrolbehov for politikere og forvaltninger.
• At fastholde politikernes ansvar for at præcisere sine kvalitetskrav for standarder som minimum.
• Samt at fastholde politikere og forvaltning på at analysere, hvor en opgave eller en beslutningskompetence placeres mest hensigtsmæssigt - decentralt eller centralt.
• At sikre medarbejderindflydelsen i forbindelse med indførelse af nye styringsformer.
• At der gives de enkelte arbejdspladser optimale muligheder for at udvikle det pædagogiske arbejde ud fra brugernes behov og egen faglighed.
• At informere ledere og tillidsrepræsentanter tilstrækkeligt til at kunne indgå i en konstruktiv og ligeværdig diskussion om nye styringsformer.
• At udvikle lokale håndteringsstrategier sammen med tillidsrepræsentanter og ledere, så følgerne af moderniseringen konkret kan håndteres på den enkelte arbejdsplads.
Pædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner er udtryk for centralisering. Det pædagogiske arbejde skal tage hensyn til børns interesser og perspektiver, samtidig med at det giver pædagogerne mulighed for et fagligt udviklende og lærerigt arbejdsliv. Det er vigtigt, at der fortsat er en anerkendelse af, at det pædagogiske personale har en høj grad af professionsfaglig autonomi, når det gælder udøvelsen af det pædagogiske arbejde i almindelighed og i det konkrete arbejde med de pædagogiske læreplaner.
Mål:
• At der holdes fast i, at der fortsat skal være mål- og metodefrihed i de køben-havnske institutioner og dagplejen, således at vi fortsat kan fastholde mangfoldigheden.
• At stille krav om at få tilført økonomiske midler til området, således at der kan arbejdes reelt indenfor lovens rammer.
• At der gives kompetenceudvikling og tid til dette.
• At der sikres forberedelsestid til individuel og fælles forberedelse og evaluering af det pædagogiske arbejde med læreplaner.
• Medlemsmøder med fokus på holdninger og pædagogiske temaer som opkvali-ficerer arbejdet med pædagogiske læreplaner.
Kommunalvalg
Visionen er, at kommunalvalget afspejler vores ønsker om en anden kommunalpolitisk dagsorden, hvor social ansvarlighed og en offensiv børnepolitik sættes i højsædet.
Mål:
• At sikre, at de temaer, der er væsentlige for vores område, bliver en del af debatten i valgkampen.
• Sammen med de øvrige organisationer i København og især sammen med de pædagogiske organisationer konkretisere valgtemaerne, så vi i enighed kan være med til at sætte en politisk dagsorden under valgkampen.
• Gennem aktiviteter at engagere vores egne medlemmer og brugere i den kom-munalpolitiske dagsorden.
• Støtte vore SU-medlemmer i forvaltningerne i at indgå aktivt i valgkampen.
Kommunale budgetter
Vi ønsker kommuner, der i budgetprocessen tager udgangspunkt i kommunens borgere og deres behov, og som sætter social ansvarlighed overfor de svageste og realiseringen af visionære børnepolitiske mål højere end budgettets bundlinie.
Mål:
• Vi skal fortsat indgå aktivt i budgetprocessen i København, hvor langt den største del af medlemmerne er ansat.
• Vi skal ligeledes arbejde for, at budgetterne i de øvrige kommuner afspejler vores medlemsområder. Dette f.eks. gennem udviklingen af SU-medlemmernes og tillidsrepræsentanternes muligheder for at indgå aktivt i budgetspørgsmål.
Arbejdspladsen i udvikling
Den overordnede fælles vision er, at alle arbejdspladser har en rummelig, dynamisk arbejdspladskultur med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der gør det til en god, tryg og udviklende oplevelse at være på arbejdspladsen. At de ansatte er trygge nok til i perioder at slippe fodfæstet og deltage aktivt i den fælles udvikling. Gode og udviklende arbejdspladser er en grundlæggende forudsætning for medlemmernes arbejdsliv. Det er derfor afgørende, at vi – såvel i den direkte medlemsbetjening som i det mere generelle fagpolitiske arbejde – arbejder målrettet med udviklingen af gode arbejdspladser.
Samtidig er det vigtigt, at vi fastholder og udbygger solidariteten på den enkelte arbejdsplads og mellem arbejdspladserne. Der er mange facetter, indfaldsvinkler til og aktører i dette arbejde, og visionerne er mange. Vi skal have fokus på følgende: Det psykiske arbejdsmiljø skal være indtænkt i vores arbejde med personalepolitik, det rummelige arbejdsmarked, kompetenceudvikling, fag og profession, kollektiv fagstolthed, de konstante udefrakommende forandringer, og hvordan vi håndterer dem.
Fag og profession samt kollektiv stolthed
Den pædagogiske profession og fagets praktiske udøvelse af såvel faglærte som ufaglærte udfoldes og udvikler sig i et samspil mellem professionel og bruger. Visionen er derfor, at faget får lov at udvikle sig i dette samspil på egne præmisser og ikke alene som en følge af udefrakommende krav og interesser. Pædagogisk personale udfører en række væsentlige offentlige opgaver, og der er god grund til både at være stolte af professionen og at arbejde videre med at udvikle den. Vi ønsker, at alle vore medlemmer skal være stolte af deres fag og i en kollektiv proces sammen med kollegerne udvikle den daglige praksis. – og at de oplever, at faget anerkendes og værdsættes i den almene befolkning.
Mål:
Det er derfor vores mål at:
• Vi fortsat skal forholde os til de samfundsmæssige og socialpolitiske ændringer, der har konsekvenser for brugerne og for LFS' medlemmer.
• Vi fortsat skal overveje konsekvenserne for faget og vilkårene for fagets udøvelse, når vi vurderer forandringstiltag og fastholde vigtigheden af, at pædagogisk arbejde har en særegen karakter og pædagogisk personale en særlig opgave – på lige fod med andre fag.
• Vi deltager aktivt i såvel de politiske beslutningsprocesser som drøftelser og forhandlinger med forvaltningerne omkring forandringerne i vore medlemskommuner.
• Vi undervejs i forløbet skal standse op, evaluere og overveje skift i strategi og nye handlemuligheder. Disse diskussioner skal foregå i henholdsvis hovedbestyrelse og områdebestyrelser.
• Hovedbestyrelsen og områdebestyrelser skal forholde sig konkret til de ændringer, der vil komme, som er med til at sætte den fremtidige dagsorden – også under hensyntagen til professionen og fagets udøvelse.
• Vi skal diskutere indadtil i LFS, hvorledes de tiltag, der måtte true praksis, kan håndteres af fagforening og medlemmer lokalt.
• Vi fortsat skal forholde os kritisk vurderende også til den nuværende pædagogiske indsats med henblik på selv at overveje forbedringer og mulige udviklingsveje. Vi vil fortsat udvikle et fag, alle medlemmer kan være stolte af.
• Vi skal udvikle diskussionerne i medlemsgrupperne om pædagogfaget med henblik på at udvikle det, så det pædagogiske arbejde udvikles i takt med brugernes behov.
• Vi i videst muligt omfang skal understøtte arbejdspladsernes egne initiativer med hensyn til at sætte pædagogiske udviklingsprocesser i gang.
Konstante forandringer
Vi ønsker at være med til at sætte den politiske dagsorden og deltager aktivt i udformningen af de udviklingsveje og konkrete forandringer, vore medlemmers arbejdsliv præges af. Forandringerne henter deres udspring og begrundelse i udformningen af gode pædagogiske arbejdspladser, der sætter såvel brugernes dagligliv som medlemmernes arbejdsliv i centrum med den fælles vision at udvikle begge dele sammen. Vi er således i tæt dialog med politikere, forvaltninger og egne medlemmer for at medvirke i denne udvikling, hvor vores væsentligste argument er medlemmernes indgående kendskab til dagligdagen og brugernes ønsker og behov.
Mål:
Vi skal arbejde for:
• At have tilstrækkelig information om udviklingen på landsplan og i kommunerne.
• En tæt dialog med de medlemsgrupper, hvis arbejdsområde vil blive involveret i kommende forandringer.
• At have en tæt kontakt til politikere og forvaltning i de kommuner, hvor vi har medlemmer.
• Fortsat at søge at skabe synlighed via medierne omkring LFS og de særlige problemstillinger, vore medlemsgrupper står overfor.
Personalepolitik
Det er vores langsigtede vision, at rammeaftaler og personalepolitikker bliver til centrale dialog- og udviklingsredskaber på gode og sunde arbejdspladser, hvor alle medlemmer arbejder sammen om det fælles mål at skabe arbejdspladser som rammer for et godt hverdags- og arbejdsliv for brugere og ansatte. Personalepolitikker er centrale fælles dokumenter på arbejdspladserne, der kan sætte udvikling af gode arbejdspladser i centrum og være medvirkende til at gøre dem til fælles projekter mellem ledelse og medarbejdere.
Dette gælder såvel overordnede personalepolitiske målsætninger formuleret for f.eks. en hel kommune som politikker, der er skrevet på den enkelte arbejdsplads med udgangspunkt i de lokale forhold. Som et helt afgørende element i udviklingen af gode arbejdspladser ønsker vi derfor at støtte arbejdspladserne i at formulere og arbejde med personalepolitikker, der tager udgangspunkt i fælles visioner med udgangspunkt i de særlige forhold, der gør sig gældende netop dette sted.
Mål:
• Vi skal fortsætte og udvikle "Projekt Indspark" og øge brugen på arbejdspladserne gennem repræsentanter i SU, ASU, HSU og MED-udvalg.
• Vi skal fortsætte arbejdet med at give faktuelle oplysninger og inspirere til, at der lokalt udarbejdes personalepolitikker.
Kompetenceudvikling
Kompetenceudvikling er – i forandringstider – en forudsætning for, at medlemmerne nu og fremover vil kunne løse deres opgaver. Det er derfor vores vision, at alle medlemmer får mulighed for at udvikle såvel egne kvalifikationer som faglige kompetencer i det omfang, de skønner det nødvendigt, og som vil gøre det muligt for alle medlemmer både at udvikle egen opgaveløsning og tage aktivt del i udviklingen af arbejdspladsen og fagets udøvelse. Kompetenceudvikling kan – såfremt den iværksættes på såvel de ansattes som arbejdspladsens præmisser – være en vigtig brik i udviklingen af gode arbejdspladser for alle parter.
Mål:
• At forvaltningerne prioriterer og anerkender, at kompetenceudvikling er en forudsætning for medarbejdernes opgaveløsning og sikrer den nødvendige økonomi.
• At støtte arbejdspladserne i processer med kompetenceudvikling.
• Fortsat arbejde for og synliggøre at kompetenceudvikling, udover at handle om kurser og uddannelse, også er lokale udviklingsprocesser i kollegagruppen eller på tværs af arbejdspladser.
• At udbuddet af efter- og videreuddannelse til LFS' grupper skal være tilstrækkeligt og relevant, og at der skabes synlighed herom. Dette gøres bl.a. via arbejdet i samarbejdsudvalgsstrukturen, men også gennem Centre for Videregående uddannelse.
•Krav til arbejdsgiverne om at tage ansvar for den systematiske og strategiske kompetenceudvikling på de pædagogiske arbejdspladser.
Den dynamiske trio
Visonen er et frugbart samarbejde til gavn for den samlede arbejdsplads mellem tre kompetente personer, der har særlige kompetencer: Leder, sikkerhedsrepræsentant og tillidsrepræsentant. Disse tre udgør tilsammen det, vi i sin tid valgte at kalde den dynamiske trio. Samarbejdet kan bruges som problemopsamler/-løser, men primært som dynamo til at igangsætte udviklingsprocesser på arbejdspladsen.
Mål:
• Vi skal give inspiration og hjælp til arbejdspladserne til at opbygge et trio-samarbejde mellem leder, tillidsrepræsentant og sikkerhedsrepræsentant. Psykisk arbejdsmiljø indgår i øget omfang i APV'en på den enkelte arbejdsplads og er derfor et oplagt fælles arbejdsfelt for trioen.
• Vi skal have fokus på krydsfeltet mellem disse "kasket"-personers formelle opgaver og udvikle redskaber til afklaring af roller, forventninger og særlige kompetencer i trioen.
• Vi skal fortsat udarbejde fælles materialer og informationer og afholde udviklingskurser og temadage henvendt til de 3 i trioen.
• Vi skal udarbejde fælles oplæg og omdelingsmaterialer til brug for både intro-kursus for sikkerhedsgrupper og grundkurserne for tillidsrepræsentanter og til brug for relevante møder.
• Vi skal gennemføre et pilotprojekt, hvor leder og sikkerhedsrepræsentant involveres direkte ved at deltage en eller flere dage, når arbejdspladsens tillidsrepræ-sentant er på grundkursus.
• Vi skal arbejde med de dilemmaer og praktiske problemer, der kan være forbundet med at starte et trio-samarbejde på den enkelte arbejdsplads – Tre eksempler: De største dynamoer til udvikling er placeret udenfor trioen, samarbejdsvanskeligheder mellem trioens medlemmer og uorganiserede ledere eller sikkerhedsrepræsentanter.
Arbejdet med de tillidsvalgte
Det er visionen, at opgaven som tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant har status og opbakning, fordi arbejdspladsen er positivt stemt overfor de tillidsvalgtes arbejde og kan se relevansen i det. Alle de, der bliver valgt, rummer potentialet til at blive suverænt gode på posten, men det er en nødvendighed, at der er tid/vikardækning til at udføre opgaverne og dygtiggøre sig.
Det er ligeledes visionen, at der er afklarede forventninger til de tillidsvalgte, som det er muligt at leve op til, ved at opgaver og ansvar svarer til deres kompetencer, og at LFS medvirker til at sikre den enkelte tillidsvalgtes udvikling via individuel kortlægning og efterfølgende uddannelsesplanlægning med tilbud om kvalificerede kurser og uddannelse.
De rettigheder, vi som faglig organisation er med til at skaffe medlemmerne, skal udmøntes lokalt på arbejdspladserne af dygtige og engagerede tillidsvalgte, hvormed også det samlede LFS og fagforeningens arbejde får mere status.
Alle arbejdspladser bør have et godt samspil mellem den lokale leder, tillidsrepræsentant og sikkerhedsrepræsentant, ligesom det er vigtigt, sikkerhedsrepræsentant og leder har et godt samarbejde som sikkerhedsgruppe, samt at alle sikkerhedsrepræsentanter er organiserede.
Derudover er det vigtigt, at alle tillidsrepræsentanter kan matche deres leder og har en reel tillidsrepræsentantsuppleantordning.
Visionen er også, at vi har velfungerende sikkerhedsudvalg og det nødvendige antal §3-fællestillidsrepræsentanter, og at opgavefordelingen er klar og hensigtsmæssig, dels mellem disse led og de lokale tillidsvalgte, dels i forhold til fagforeningshuset.
Mål:
• Vi fortsætter vurderingen af, hvordan vi fordeler opgaverne mellem tillidsvalgte og valgte/ansatte i fagforeningshuset. Vi skal arbejde videre med at dække behovet for grundkursus og videreuddannelsestilbud, der matcher de aktuelle forventninger. Samtidig skal vi udvikle metoder til kortlægning af de tillidsvalgtes behov for kompetenceudvikling alene og i samarbejde med FOA's TR-afdeling.
• Der skal være dialog mellem de tillidsvalgte og andre relevante led i LFS.
• Der skal afholdes møder for de tillidsvalgte, der giver relevant viden og styrker selvstændighed, engagement og motivation.
• Vi skal arbejde med at udvikle interessen for sikkerhedsgruppemøderne og intro-kurserne.
• Vi skal sikre løbende relevante informationer via møder, Arbejdsplads-nyt og hjemmesiden.
• At LFS til stadighed arbejder med at udvikle og vedligeholde anvendelige, relevante og tidsvarende hjælpemidler til de tillidsvalgte.
• At KTO-aftalen fungerer på arbejdspladserne, således at alle de tillidsvalgte reelt har adgang til en PC med internetforbindelse.
• LFS skal i arbejdet med de tillidsvalgte have opmærksomhed på at afstemme forventninger, opgaver og krav i forhold til den dagligdag og de vilkår, de tillidsvalgte befinder sig i, således at tillidshvervene fortsat fremstår attraktive for engagerede og aktive medlemmer.
• LFS skal gennem en aktiv, opsøgende og positiv indsats arbejde på at motivere medlemmerne på de arbejdspladser, der ikke har valgt tillidsrepræsentant til at foretage valg.
LFS skal ikke blande sig i, hvem medlemmerne vælger til tillidsposter. Vi skal påvirke ved at give rollen mere status. Vi skal tydeliggøre for personalegruppen, hvad det betyder at have en god tillidsrepræsentant/sikkerhedsrepræsentant, og hvad det kræver, så de er opmærksomme på det, allerede før de vælger. Og samtidig sætte mere fokus på den tillidsvalgtes rolle, så de, der ønsker/lader sig presse til at opstille som tillidsrepræsentant/ sikkerhedsrepræsentant, er bevidste om, hvad de går ind til.
• Vi skal kortlægge antallet af u- og fejlorganiserede sikkerhedsrepræsentanter.
• Vi skal arbejde med tilbud til tillidsrepræsentantsuppleanterne.
Lederne
Lederne er på afgørende områder nøglepersoner i udviklingen af såvel kvalitet i den enkeltes arbejdsliv som kvalitet i arbejdet. Vores vision på lederområdet er at skabe betingelser for udvikling af lederrollen og lederopgaveløsningen på fagets, det konkrete områdes og den enkelte institutions særegne præmisser. Dette sætter lederarbejdet ganske centralt i foreningens virke, og indsatsen overfor og sammen med lederne må udvikles med udgangspunkt i den helt særlige opgave, lederne er ansat til: At lede pædagogiske arbejdspladser.
Mål:
Vi skal derfor internt i organisationen arbejde for:
• At udvikle og konkretisere begrebet "god, pædagogisk ledelse".
• At støtte lederne i udviklingen af lederrollen og udførelsen af lederopgaverne.
• Etablere konkrete initiativer til understøtning af ledersektionernes eget arbejde med ledernes psykiske arbejdsmiljø.
• At støtte ledersektionerne i udviklingen af deres områdevise arbejde og via hovedbestyrelsens ledermedlemmer koordinere og iværksætte initiativer.
• Som en nødvendig forudsætning for lederarbejdet skal vi fortsat arbejde med og udbygge information til samt kommunikation i forhold til lederne og ledersektionerne.
• At fortsætte og udvikle LFS' service overfor lederne, såvel som gruppe som i den individuelle rådgivning og vejledning. Forretningsudvalget spiller her en central rolle ved bl.a. at understøtte ledersektionernes områdevise arbejde.
Eksternt skal vi arbejde for:
• At skabe synlighed omkring og anerkendelse af, at ledelse er en nødvendig forudsætning for at udvikle gode arbejdspladser, såvel indadtil som udadtil.
• At fastholde, at ledelsen på området skal være professionsbaseret; dvs. at lederne af pædagogiske arbejdspladser fortsat som minimum skal have en mellemlang videregående pædagogisk uddannelse målrettet det almene dag- eller socialpædagogiske område.
• At skabe øget anerkendelse af, at det kræver lederuddannelse, såfremt lederne skal kunne løfte opgaverne i en forandringstid, og at kommunerne derfor må stille de fornødne ressourcer til rådighed.
• At forvaltningerne anerkender pædagogiske ledere som dialogpartnere, og gør sig ansvaret overfor lederne bevidst.
• At indførelse af nye ledelsesstrukturer på området understøtter det pædagogiske arbejdes særlige karakter og opgave, og sikrer LFS' medlemsgrupper medindflydelse og medbestemmelse i det daglige arbejde, samt at strukturen understøtter delegation af beslutninger til den enkelte institution.
• At omstillinger og nye strukturer styrker vilkårene for medarbejdernes ansættelse, arbejdsmiljø og personalepolitik, samt at omstillingerne understøtter udviklingen af gode, sunde og udviklende arbejdspladser, hvor personalet kan arbejde for at skabe og udvikle gode livsvilkår for børn og brugere.
Det rummelige arbejdsmarked
Det er vores vision, at der arbejdes med rummelighed på LFS' arbejdspladser. At vores tillidsvalgte og lederne kender til det sociale kapitel og har holdninger til, hvordan man sikrer plads til de kolleger, der på grund af svigtende helbred ikke magter det ordinære arbejdsmarked mere.
Mål:
• LFS skal fortsat arbejde på, at arbejdsgiverne på vores område udmønter Det sociale Kapitel og de centrale personalepolitikker – herunder seniorpolitikker – således, at de pædagogiske arbejdspladser kan løfte opgaven med "Det rummelige arbejdsmarked".
• LFS skal arbejde for, at der oprettes central finansiering til dækning af arbejds-pladsernes eventuelle merudgifter i relation til "Det rummelige arbejdsmarked".
• Den enkelte arbejdsplads skal tage stilling til spørgsmålet om det rummelige arbejdsmarked som en del af den lokale personalepolitik.
• LFS skal fortsætte med at fremme denne proces via oplysninger, informations-materiale, projekter og temadage gerne sammen med de andre FOA-afdelinger og andre vigtige samarbejdsparter, hvor dette viser sig muligt.
• LFS skal sikre, at alle fleksjob indgås på ordentlige løn- og arbejdsvilkår, samt medvirke ved afklaring af om alle andre fastholdelsesmuligheder er afprøvet forud for indgåelse af aftaler om fleksjob.
• LFS skal give arbejdspladserne og potentielle flekspersoner nødvendige infor-mationer om lovgrundlag.
De arbejdsledige
LFS' helt overordnede vision er, at varig arbejdsløshed afskaffes, således at kun strukturarbejdsløshed er det, vi skal forholde os til.
Dertil kommer, at tilbuddene til de arbejdsledige skal være af høj kvalitet. Der skal være mulighed for såvel kompetenceløft som efter-/videreuddannelse alt sammen med det formål at finde ny beskæftigelse til de ledige.
Mål:
• LFS skal styrke samarbejdet med AF og de private firmaer med henblik på at forbedre kvaliteten af de tilbud, vores arbejdsløse medlemmer henvises til.
• LFS vil i 2005 gentage spørgeskemaundersøgelsen, således at vi kan få vurderet, om kvaliteten bliver bedre.
• LFS skal fortsat afholde temadage for de arbejdsledige.
Overenskomst
Det er LFS' vision at indgå aftaler, der sikrer den enkelte ansatte bedst mulige ansættelsesvilkår og reallønsforbedringer. Ligeledes er det visionen, at især aftaler vedrørende løn kommer til at matche ansvar, kompetence og jobindhold, og at de af både den enkelte som hele gruppen opleves retfærdige og gennemskuelige
Mål:
• At vi i de kommende overenskomstforhandlinger får ændret ved Ny løn, således at der i kommende lokale forhandlinger er udmøntningspligt på eventuelt afsatte midler, og at forhandlingsniveauet skal aftales mellem parterne.
• At et nyt lønsystem og de mulige lønelementer matcher det pædagogiske arbejdsindhold (f.eks. er aftalen om resultatløn, som i dag er en del af lønsystemet, ikke ret anvendeligt på et område, hvor arbejdet ikke måles i målbare resultater).
• At de enkelte områder selv beslutter, på hvilket niveau de kommende lokale forhandlinger om løn skal føres.
• At vi enten via aftaler i overenskomstforhandlingerne eller via lokale aftaler forbedrer lønstatistikmaterialet, så det er anvendeligt til dokumentation af lønudvikling.
• At det enkelte medlem har mulighed for at holde sig orienteret i overenskomstforløbet.
• At vi fortsat uddanner tillidsfolk og ledere til at varetage lokale forhandlinger.
Kommunalreformen
Mål:
• At sikre de ansattes medindflydelse og medinddragelse i forbindelse med de kommende lokale forhandlinger om sammenlægninger af kommuner.
• At sikre de ansattes løn- og ansættelsesvilkår.
• At arbejde for optimal udvikling i dagplejen i de kommuner, der sammenlægges i vores organisationsområde.
• At sikre og understøtte de pædagogiske konsulenter i deres arbejde.
• Sikre at LFS' medlemmer gennem LFS Nyt og medlemsmøder får mulighed for indsigt i de politiske konsekvenser af kommunalreformen.
Pædagoguddannelsen
Det er fortsat LFS' overordnede vision og mål at sikre medlemmerne den bedst mulige grund-, efter- og videreuddannelse, som samtidig tilgodeser arbejdspladsernes behov nu og fremover.
Dette betyder, at vi må søge indflydelse på de områder og niveauer indenfor uddannelsessektoren, hvor vi har mulighed for at forbedre disse.
Samtidig er det afgørende, at medlemmerne får indflydelse på samt kendskab til og rådgivning om de aktuelle muligheder, hvorfor vi må udvikle og afpasse vores debat- og informationssystemer efter den aktuelle situation og de særlige målgrupper.
Mål:
I LFS mener vi, at pædagoguddannelsen fortsat skal være en 3½ årig professionsuddannelse, der er rettet mod hele det pædagogiske arbejdsfelt.
Vi skal derfor arbejde for, at:
• Uddannelsens faglige kerne skal være faget pædagogik. Denne kerne skal belyses via en række fagområder og enkeltelementer, der tilsammen underbygger og kvalificerer den pædagogfaglige kompetence. Pædagogfaglighed er kompleks, retter sig mod det hele menneskes liv og udvikling, og teori og praktik skal spille sammen for at fastholde uddannelsens praksisorientering.
• Uddannelsen skal fortsat i sit grundlag være rettet mod at udvikle såvel viden og konkrete kvalifikationer som personlige kompetencer hos de studerende.
• Uddannelsens indhold og struktur skal udformes således, at den retter sig mod og modsvarer behovene på det samlede pædagogiske arbejdsfelt.
• Praktikkerne bør beskrives langt tydeligere i den nye lovgivning, så de studerende bibringes en række helt fundamentale kompetencer samt praksiserfaring gennem praktikkerne.
• Der må tilføres flere midler til den nye praktikvejlederuddannelse, så institutionerne sættes i stand til og støttes i at fungere som voksenuddannelsessteder – en opgave, pædagoger som udgangspunkt ikke er uddannet til. Praktikvejlederuddannelse bør være mulig og obligatorisk for mindst én medarbejder på hver arbejdsplads.
• Det socialpædagogiske område synliggøres i loven samt i seminariernes studie-ordninger og i CVU'ernes efter- og videreuddannelse.
• De enkelte seminariers undervisningsmiljø skal fortsat sikres udvikling i CVU'-erne, og samarbejdet må ikke skabe uhensigtsmæssig konkurrence fremover.
• Den nødvendige efter- og videreuddannelse er tilgængelig og retter sig mod de faktiske behov på det pædagogiske område. En fælles (generalist)pædagog-uddannelses generelle udgangspunkt nødvendiggør således, at der efterfølgende må være muligheder for at specialisere sig indenfor det socialpædagogiske område.
• Institutionerne gives mulighed for at matche de krav, som både den nuværende og den fremtidige pædagoguddannelse vil stille i praktikkerne.
• Finansieringen af de eventuelle kommende SU-praktikker gøres udgiftsneutral for institutionerne, således at de kompenseres for den arbejdskraft, der hermed vil forsvinde.
• Medlemmerne af LFS kender de aktuelle uddannelsesmuligheder og sikres i videst muligt omfang retten til at deltage i den relevante grund-, efter- og videreuddannelse.