Leder:
Har fritiden en fremtid efter ’Fremtidens Fritidstilbud’?
Af Jan Hoby, næstformand i LFS
De igangværende omstruktureringer på fritidsområdet har ramt de københavnske fritidshjem, klubber og ansatte hårdt. Massiv usikkerhed, utryghed og uvished har været en del af hverdagen siden skolereformens længere skoledage blev til en nedtur af en virkelighed.
Det der er vigtigt at få sagt er, at ’Fremtidens Fritidstilbud’ er en konsekvens af folkeskolereformen. Det er ikke en idé, der er født i København.
Opgaven er nu at bevare så meget af Københavns unikke særkende, der er, at fritidshjem og klub er det primære fritidstilbud til byens børn. Det skal vi fordi:
Den fritidspædagogiske institution tilbyder et unikt læringsrum, som ikke findes tilsvarende andre steder i vores samfund.
Den er den eneste arena for børn og unge, der er aldersintegreret og voksenstøttet.
Den kan bedst understøtte børn og unges egne kulturer, fordi alle aktiviteter sker på børn og unges præmisser.
Den bidrager, som intet andet, selvstændigt til børn og unges alsidige sociale, kulturelle, sproglige og æstetiske dannelse.
Red, hvad reddes kan
Målet er, at skabe en pædagogisk, personalemæssig, ledelsesmæssig, strukturel, økonomisk og arbejdsmiljømæssig bæredygtig udvikling.
Derfor vil LFS på det kraftigste fraråde, at Børne- og Ungdomsudvalget vælger en model, hvor tilbuddene ikke forankres i klynger.
Vi anbefaler, at Børne- og ungdomsudvalget vælger ’model 1’, hvor alle fritidshjem bliver kommunale fritidsinstitutioner i klynger, men med den tilføjelse, at alle nuværende KKFO’er bliver gjort til fritidshjem i klynger. For eksempel at KKFO-Uno på Vesterbro Ny Skole bliver til et fritidshjem under Klynge VE3, men fortsat er fysisk beliggende på skolen.
Det vil være det mest bæredygtige.
På grund af den længere skoledag vil fritidstilbud uden for klynger – med en ny budgetmodel og deraf meget mindre økonomi til tilbuddene – betyde, at de kun vil kunne opretholde deltidsstillinger. Det vil gøre det meget svært at fastholde og rekruttere kvalificeret pædagogisk personale. Det gælder også på KKFO’erne.
Kun en løsning, desværre
Stort set alle nuværende fritidstilbud i København får i dag tildelt økonomi efter en virkelighed fra før skolereformen. Samtidig er der en særlig bevilling på 20 millioner kroner der i øjeblikket holder hånden under fritidstilbud, der heller ikke dengang var bæredygtige.
Fritidstilbud uden for klynger, uanset konstruktion, vil selv skulle afholde alle udgifter til ledelse og administration og dermed have mindre til personale og kerneopgaven. Det står i modstrid til ønsket om at reducere udgifter til bygninger og ledelse.
Skal fritiden have en fremtid efter skolereformens ødelæggende virkning på børn og deres ret til frihed og fritid, så er der kun ét svar, én model, én løsning.
Først den 20. maj ved vi om politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget havde mod til at gøre det rigtige. Vi har i hvert fald givet dem alle argumenterne til det.
Indtil da må vi leve i utryg uvished.